Opslag

Viser opslag fra 2009

Klimademo

Billede
Jeg deltog i demonstrationen i lørdags, der tog udgangspunkt fra Christiansborg Slotsplads kl. 14. Der skal jo ansigter på, hvor mange vi er, der opfordrer politikerne til at tage fornuftige beslutninger på vores vegne. Det var storartet vejr, sk**ekoldt, men flot. Nogle fik kulden mere at føle end andre senere på dagen. Selv frøs jeg så meget om fingrene efter Knippelsbro at jeg gik ind på en café og købte en varm kop chai-te, og så besluttede jeg at vende om, da jeg kom ud igen, for der var kommet mange politivogne. Da de også var begyndt at spærre adgangen til sidegaderne tænkte jeg at det fornuftigste var at vende om - og det var vist en beslutning af de bedre. Jeg har før rendt ind i afspærring under demonstration og fået tåregås. Jeg og mange andre. Glemmer den gamle mand, der stod med indkøbsposer uden for Aldi i Roskilde og brækkede sig pga gassen. Jeg var hoppet op på stativet til indkøbsvognene, for jeg skulle ikke bides af politihundene og man kunne ikke komme væk. Nå, det v

Turen Går Til De Varme Lande

Billede
Bogen kan hentes gratis, bare til orientering. Jeg har hentet min på biblioteket, så den står på hylden (eller ligger på gulvet tror jeg nu, har ingen hyldemeter pt) - nu mangler jeg at få den læst helt færdig.

Røøøør ved miig

Billede
Titlen skulle lyde som Susanne Lana , men det er ikke sikkert, det slog helt igennem sådan. Lige foran min arbejdsplads er denne is-skulptur af en isbjørn sat op. Det er kunstneren, Mark Coreth's hensigt at vise, at jo mere vi rør ved naturen, desto hurtigere vil den gå til. Og det er vel meningen at man skal gå hen og klappe den kolde bjørn, så den smelter. I tv-indslaget jeg så med ham, sagde han ærligt, at han ingen anelse havde om, hvor længe det ville tage før bjørnen var smeltet. Ligesom ingen klimaeksperter kan komme med nøjagtige tal for, hvor længe naturressourcerne mm varer ved. Kig forbi enten IRL eller online live streamet her: Links: The Ice Bear Project/ og den officielle side, www.icebearproject.org . Se også om Google's "klimaværktøjer" på deres blog .

Indre stilhed

Billede
Så blev det søreme December og det er nu legalt at "jule" - der er godt nok nogle steder, der altid tages forskud på julepynten og endda -sangene. Som avisbud så jeg engang én der havde hængt krans på døren midt i oktober ... Jeg er lige flyttet (igen) og har ingen julepynt overhovedet. Det har ellers været en tradition på mit arbejde, at vi holdte en hyggelig aften med glögg, æbleskiver og juledekorationskreering, men i disse krisetider er det åbenbart sparet væk. Jeg kunne ikke rigtig overskue at finde alle de små dimser og pynteting, man ellers altid har liggende i kælderen/skabet/på loftet til det bli'r dekorationstid, så jeg "flottede mig" og investerede i en sød en af slagsen. Det er først bagefter det slår mig som lidt fallisk, og det var endda mig selv der foreslog det ekstra, høje lys. Har ellers stolt holdt mit forbrug nede på et rent indkøbsbudget-niveau, dvs. mad- og husholdningsvarer (og kun lidt chokolade og klejner). Men man må gerne glæde sig sel

Skarpe kanter

Faldt lige og slog mig på Sinéad O'Connor og hendes Troy (Pinkpop Festival 1988). Av. Selv om det er mange år siden, kan den stadig godt gøre ondt at møde. I det hele taget er The Lion and the Cobra et af mine favoritalbums, men jeg passer på med at lytte til den, for den er netop en af dem, der gør ondt at mindes. Ikke desto mindre er jeg Sinéad i dag. Var der ikke noget med at hun blev buddhist og lærte at kontrollere sine følelser?

Kig her foto

Kender du de der billeder man bliver bedt om at stirre på intenst i 1 minut, for derefter at få et chok, når der kommer et djævleansigt og et skrig bragende ud i hovedet på dig? Sådan havde jeg det lidt efter Paranormal Activity i går aftes. Der havde jeg bare stirret i 1½ time ... Den var okay ellers, men ikke stor kunst. -Hvad Stegelmann også understregede inden filmens start. Andet havde jeg heller ikke forventet, så jeg var langt fra skuffet. Det var de andre bifgængere vist heller ikke.

Gyser aften

Min stemme til regions- og kommunalvalget er nu afgivet, med risiko for at ha' raget 'svineren' til mig. Øj, hvor var der mange mennesker, som hostede og harkede i den lille gymnastiksal, hvor krydset skulle sættes. Og dét ikke diskret i ærmet, næh nej. :-) Lækkeeert. Jeg synes, at man skal blive væk fra det offentlige rum, hvis man er syg og kan smitte andre. Alt andet lige, er det da respektløs at udsætte andre for den smitsomme influenza, lige meget hvor gerne man vil være med til at stemme. Jeg har i hvert fald anbefalet min mor, der mangler en omgang kemo endnu for endt behandling, at blive hjemme i stedet. Det er ikke risikoen værd at udsætte sig selv for smittefare, når ens immunforsvar er på en hård prøve i forvejen. I aften vil jeg ikke spekulere på valget, men har købt billet til gyseren Paranormal Activity, som skræmte selveste Steven Spielberg fra vid og sans. Den dejlige, rare mand Jakob Stegelmann , kendt fra Troldspejlet, introducerer filmen i Grand Teatret i

Frihed til at ...

Billede
Frihed til at ... , originally uploaded by bettyonline . Sidst jeg sad og mediterede på den store høj i Amager Fælled faldt det mig ind, at jeg lige så godt kunne sidde på en træstamme i Central Park, udsigten ville være lige så flot og jeg ville nyde det i samme grad. Amager/Big Apple bopbop ;-) Da jeg kom derop i dag var jeg i tvivl om jeg så syner eller om der blev spillet mig et puds. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være at grine af sammentræffet. Frihedsstøtten stod højt og strakte sig mod himlen i denne flotte novemberdag. Jeg vil tro at det er en kunstnergruppe, der har sat den der i forbindelse med klimatopmødet i december - på blokken under armen stod der "Freedom to pollute". Vi mennesker tager os mange friheder i dag. Lidt for mange måske, det bør i hvert fald ikke gå ud over andre mennesker, at man gør som man bare lyster fordi man kan og vil. Jeg er spændt på, hvad der kommer ud af det - noget godt, håber jeg. Da solen for en gangs skyld tittede frem efter

Det smitter!

Og, næh det er ikke et indlæg om influenza-epidemien. Derimod er det om noget så dejligt, som gode vibrationer og højt humør. Lys, der overvinder mørket, for det modsatte kan ikke ske. Denne lille film viser på prægtigste måde, at alt hvad man gør har en indflydelse og at man lige så godt kan vælge det gode og positive, for det har den højeste og mest harmoniske frekvens. Som ringe i vandet og jeg kunne blive ved. Og så kan man lære, at det ikke er alle småfilm, man kan se lige diskret bag skærmen på jobbet. Garanterer et godt grin, hvis du tør vove det :-) Til dem, der ikke kan se den embeddede video er her et direkte link.

THE CHARTER FOR COMPASSION

Som altid - det starter med dig selv. Og freden kan kun komme indefra.

Digitale medier

Billede
Nu hvor du som lovlydig borger betaler ikke bare licens, men medielicens , kan det da være en god idé også at huske at benytte sig af de fordele den betales for. Ét sted jeg kan lide er www.dr.dk/tv/live , hvor du også har adgang til de nye digitale kanaler. Man kan jo benytte en pc og internettet til at glo på nyheder og underholdning og imens spare sammen til et godt tv - jeg satser ikke på at investere i nyt førend næste års udsalg. Det går også så forrygende stærkt med udviklingen, så jeg kan sagtens vente. Er det ikke nok for dig, men vil du tage det skridtet videre, kan du søreme twitte samtidig via Michael Friis' blog: http://friism.com/dr-twitter - så har du i det mindste muligheden for at give dit besyv med og se hvad andre har af meninger om dette og hint program ;-) Vil du selv bestemme, hvad du vil se og hvornår, anbefaler jeg stadig podcasts. Så kan du fx. se Nicolaj Sonne i So ein Ding lige så tosset du lyster.

Vær velsignet, du kære dopamin :-)

Jeg er så fascineret af de kloge og inspirerende mennesker, der taler om alt mellem himmel og jord på TED.com . Tag dig tiden til at se Helen Fisher fortælle om begrebet kærlighed og dens virkninger her: ( direkte link ) Hun bringer nogle spændende punkter op til overfladen og jeg gad vide, om ikke hendes pointe om farligheden af anti-depressiver bør tages ganske alvorligt. Vær velsignet, du kære dopamin :-) Love is all you need og tralala. --- Hvis du skulle have lyst at blive klogere på kærlighed, på et andet mere fysisk forklarligt plan, er der et underholdende foredrag om det. Jeg ser om ikke andet meget anderledes på jobbet som dansk landmand nu: ( direkte link )

Orker i Amager Fælled

Billede
Amager Fælled , originally uploaded by bettyonline . Denne weekend har jeg været på nogle raske gåture i park-/skovområdet Amager Fælled, som ligger lige ved siden af min nye omend midlertidige bolig. Der er ikke noget så godt som at trave derudaf og jeg kan godt lide at se nye steder. At solen skinner og vinden rusker bare lidt, gør absolut heller ikke noget. Skoven er godt brugt af alle, lige fra joggere, forældre med børn, mænd og damer med hunde og søreme om ikke der også foregår dramatiske rollespil. Pragtfuldt! Mine nevøer og min søster deltager også nogle gange i rollespil i nærheden af Roskilde og jeg tror det er rigtig skægt. Som barn ville det have været stort at deltage i, -hvis man da ikke blev skræmt fra vid og sans. Jeg så i hvert fald halen af én dreng , der nok ikke sover helt roligt i nat, at dømme på hans skrig og ansigtsudtryk, da trolden/orken var efter ham. Jeg nåede at få et par skud med det medbragte kamera - ikke lige, hvad jeg troede, jeg kunne fange i l

Look - It's the NOW again!

Bliver lige nødt til at dele denne video - hvis du vil springe de to damer over og gå lige til Tolle, skal du 2 minutter ind i videoen. Man kan ikke andet end holde af en klog mand som ham, og jeg synes han forklarer noget ellers uforklarligt på en forståelig og humoristisk måde.

Sparetider - energien skal bruges fornuftigt

Det er blevet småt med indlæggene her på bloggen. Det skyldes mest at der sker meget på den personlige front og det har jeg ikke lyst til at skrive om. Eller rettere, jeg ser ingen grund til at bruge energi på at skrive om det her. Jeg sparer på den energi jeg har og prøver at kanalisere den ud på det, jeg finder vigtigt. Jeg har flere gange overvejet at lukke bloggen ned, men det har jeg prøvet en gang før og det har jeg nogle gange tænkt, var unødvendigt. Så jeg lader den leve endnu. Når man bliver konfronteret med livets alvorlige sider, og havner i det som jeg vil tro psykologer betegner som en krise, er der mange måder at reagere på. Jeg er glad for at jeg forud for min mors kræftsygdom som blev opdaget i marts måned - og som lykkeligvis holdes i skak med behandling - havde fået øjnene op for nogle redskaber til at være nærværende. Det lyder som noget ganske almindeligt noget at være: nærværende, men for mig var det næsten ikke-eksisterende og jeg kan se, at jeg ikke er den eneste

Stillegudstjeneste

Billede
Jeg prøvede sådan en stillegudstjeneste tirsdag aften, 15-09-2009 i Sct. Bendts Kirke, Ringsted. Det var noget af en oplevelse! De "reklamerede" med stilhed og meditation, og det lød ikke som dårlig beskæftigelse sådan en hverdagsaften efter job. Men helt stille er man altså ikke, der er bare ikke orgel og ingen prædiken. Bare hymner, historier, spændende (moderne barok) musik fra medbragt cd og små sætninger, der læses højt af de deltagende en ad gangen, så alle er involverede. Det kom lidt bag på mig - troede, at jeg kunne gemme mig i mængden og "bare være med". Spændende. Og så var lyset helt fantastisk på det tidspunkt af dagen, solen er jo begyndt at gå tidligere ned. Meget roligt og givende, og noget jeg vil overveje at deltage i en anden gang. Klangen i kirken af den flerstemmede sang, som faldt nogle helt naturligt, var så smuk og rørende. Link her .

Musik i Anlægget

Denne weekend tager jeg med til Ringsted Festival , og jeg ser frem til at høre Die Herren igen, når nu U2 ikke lige kan være med i Anlægget. Die Herren er altid gode for en fest, de har også været med alle gode gange 5 er det vist, og musikken kender man jo mere eller mindre fra sine "unge dage". Jeg synes, der er en del gode navne, så jeg kunne ikke vælge og endte med at købe billet til begge dage. Bliver jeg træt, er der jo heller ikke længere end jeg kan gå hjem (og sikkert høre musikken videre derfra). Men jeg funderer da også på, om det ikke bliver en lidt lang festival for (sådan en som) mig. Jeg mener, der er jo ikke andet en musik, ølbar og grillmad? Jeg kan selvfølgelig blive overrasket og finde at der er sket meget siden jeg sidst deltog. Der var der, hvor jeg i en brandert red på tyren og "vandt" tre fadøl og pludrede lystigt med min lokale bankrådgiver bagefter. *krummer tæer* Og ned skal man jo på et tidspunkt af sådan en rodeotyr; det beviste de blå m

Hoftesving og guitarriffs

RickRoll'd så det batter. Jeg kan altså ikke lade være med at synes, denne splejsning af Nirvana og Rick Astley er for sjov. Og så undrer jeg mig lidt over, hvad nogle menneskers fritid bliver brugt på :-) Jeg har "spolet frem" til den del af videoen, jeg synes der er "bedst". Mand, de hoftesving altså :-) Opdatering - videoen findes desværre ikke mere...

Personlig hygiejne i rummet

Nu er der jo så meget snak om månen i disse dage, det er vist noget med at der har gået en mand på den eller sådan noget :-) Et klik fører gerne til et andet og vupti, så sidder jeg og ser på, hvordan man udfører personlig hygiejne i vægtløs tilstand. Og dét i HD. Utroligt med det dersens indernet.

iPod touch

Jeg er jo en gadget-elsker og ikke at ku styre mine gadget indkøbsimpulser er en af de få laster jeg stadig lider under. Men jeg forsøger virkelig. Jeg kunne virkelig godt tænke mig en af de nye iPhones, men da jeg ikke kunne tøjle mine lyster helt lod jeg mig i det mindste nøjes med en iPod Touch på 8 gb der var på tilbud. Og den følger mig overalt. Et af de bedste gadgetkøb jeg nogensinde har gjort og det siger ikke så lidt. Jeg finder hele tiden nye muligheder med den og dvs spændende applikationer der kan alt ( og nogle intet). Tror egentlig godt jeg ville kunne vænne mig til at bruge den som ebogs-læser, men leder stadig efter en måde at købe danske ebøger. Og meget gerne nogle, der er under 100 år gamle. Mine podcasts bliver lige pt mest hørt og set via iPod'en. Hvis du har en iPod Touch eller iPhone, hvad er så dine yndlings-applikationer? Jeg er selvfølgelig faldet pladask for Tap tap Revenge, der bedst beskrives som en slags guitar hero for fingerspidserne. Og dette blogi

Sign spotting

Billede
Fun sign , originally uploaded by bettyonline . Nede på Nytorv i København har de i snart mange dage haft denne udstilling af sjove skilte fra hele verden. Da jeg så dette, kom jeg til at tænke på Cambodia, og at det nok var praktisk at have et skilt herhjemme i fald der kom en forbi fra de egne, hvor man ikke normalt ser toiletter, men huller i jorden. Det er en oplevelse :-)

Snobrød

Billede
Snobrød , originally uploaded by bettyonline . De smagte lige nøjagtig så himmelsk godt, som jeg husker det, de snobrød. Mmmmm! Tror ikke, at jeg har fået snobrød siden sidst jeg havde rottehaler og gik i fritidshjem, men jeg huskede både pølser og også marmeladen. Til to forskellige snobrød vel at mærke :-) Der er sådan nogle bålpladser i de nyopførte skove i omegnen, men næsten aldrig nogen der benytter dem. Det lavede vi om på i dag og pakkede kurven, tog kul, kaffe og tæpper med. Solen varmede og træerne tog af for vinden. Hyggen gav helt sig selv.

Hop og spark i stuen

Okay, nu er fremtiden her vist :-) Microsoft har lavet en spillemaskine, hvor man ikke behøver en controller, men spiller med sin egen krop. Sjovt ser det ud, men også meget anstrengende og støjende (apropos - godt, jeg ikke har en over- hhv. underbo) Min spådom siger, at jeg ser en masse forestående skader på både krop og inventar - sikkert også husdyr, der vover sig i nærheden: I hvert fald kan man overveje, om ungen ikke skal have sit eget spilværelse, fremfor at gå så meget besærk i stuen :-) Mere på http://e3insider.com/

Podcasts

Jeg har tilbragt rigtig mange timer på det seneste med at lytte til podcasts, og jeg synes da at du skal huske at stemme på din favorit, hvis du har lyttet til nogle af de danske. Hvis ikke, og du er novice som jeg, er her en oplagt lejlighed til at snuse dig frem til nogle af dem på Podcasterprisen . Specielt er jeg glad for Jette Harthimmers Claircast.dk men jeg lytter til mange forskellige slags podcasts. For nylig er jeg faldet for drengene på DiggNation, http://revision3.com/diggnation/ . Det er som jeg forestiller mig det er at være hjemme hos en to nørder i deres ungkarlehybel - rigtig sjovt og oplysende selvskab: Hvad er dine yndlingspodcasts?

Sang på lokoooomet

Dette er en af grundene til at jeg er glad for, jeg bor i hus nu og ikke lejlighed. Misforstå mig ikke, jeg er kun for, at man udtrykker sig selv (men også udvikler sig). Ellen er bare dejlig :-): Hep, hey - det var alt fra mig i denne omgang - nu vil jeg hoppe ud i solen og ordne fiskedam igen. Ha' en herlig weekend og nyd det nu!

Fairtrade glæde

Billede
Så blev konen her 35 år. Tænk engang. Da min mor fyldte 35 år, syntes jeg at der skulle holdes en flot tale. Og når ingen andre hjemme i stuen ville, måtte jeg jo gøre det, mente jeg. Min logik som 7-årig gjorde, at jeg startede ud (med højtidelig stemmeføring, var vist sådan en ulidelig unge, der var det man kalder gammelklog): "Kære Gitte, Ja. Nu fylder du jo snart 40 år ..." ... længere nåede jeg ikke for latterbrølet. Og da jeg selvfølgelig var ganske uforstående overfor det humoristiske i den sætning, spurtede jeg ind på mit værelse, smækkede med døren og følte mig meget uretfærdigt behandlet. Lidet vidste jeg, at man godt kunne være lidt øm om alderen, når man nåede dertil. Min mor slog hårdt igen forleden, da hun fik mindet mig om, at der kun er 15 år mellem mig om min 50-årige fætter. Der er altså på en eller anden måde meget længere i den horisont, end der er den anden vej, hvor jeg for 15 år siden var bare 20 år. Jeg glæder mig dog ved, at den indre ro er meget mere

Midt i det, der hedder livet

Nu er der snart gået lang tid siden en opdatering på bloggen. Jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg lige holder en lille pause, for der er opstået alvorlig sygdom i familien og mine tanker kredser selvfølgelig meget om det pt, så derfor har jeg ikke rigtig energi til at hverken blogge selv eller at følge med i andre blogs. Den energi bruges på andet lige nu. Så, hvis jeg bare fortsætter med måske at poste et par billeder eller andet mikroblog-agtigt en gang i mellem, er det vist dét ... Nyd foråret, solen og livet :-)

Cafeteria-kaffe

Billede
Har været på cafeteria for første gang i mange år. Det gamle Schou&Epa er kun en skygge af sig selv, som jeg husker det. Men måske er det bare fordi det er så længe siden, at jeg end ikke drak kaffe dengang. Da sku' jeg altid ha' kakao og risalamande. Eller pommes frites. ;-) Føler mig lidt gammel, nu hvor den står på kaffe og rundstykker. Dog ikke så gammel at jeg ta'r tilbudet om en gammel dansk til kaffen. Tik tak.

Find Holger

Kan du li' billeder, hvor du kan blive ved at finde nye detaljer? Jeg snakker ikke om abstrakte malerier, selv om det også kan være sjovt, men jeg er faldet over et foto taget til Obama's indsættelse. Ikke sidste nyt, men spændende sider må jo deles. Fotografen hedder David Bergman og har taget et foto med mere end 1400 megapixels. Mit kamera har 8 megapixels, og jeg synes selv jeg kan forstørre meget i detaljerne. Her har han indsat sit foto med et værktøj, så man kan zoome ind og gå helt tæt på. Det skal opleves, så brug endelig zoomfunktionen! Link til fotoet her .

Smuk og kold morgen

Billede

Don't drink and ... tweet

Jeg kom i tanke om, at jeg måske lige skal nævne en meget vigtig ting om at tweete/kvidre: man kan ikke slette sine tweets igen(!) Så hvis man imod forventning skulle have fået ubændig lyst til at twitte om et eller andet i en sen nattetime 'under the influence' - her lader jeg din egen fantasi sætte grænsen for hvor mareridtsagtig det kan blive - og kommer på andre og bedrer tanker senere, er der bare ingen fortryd-knap. Det er 'derude'. Lade være med at bruge Twitter når du er fuld, eller vred, eller værre endnu: begge dele på samme tid :-) Det gælder såmænd også for alle mulige andre kommunikationsmidler. Opdatering: har faktisk fundet ud af at man godt kan slette sin pip. Men lad være med at komme i situationer alligevel, hvor du ville ønske, du ikke havde skrevet noget bestemt ;-)

Kom godt igang med Twitter

Billede
Det er min fornemmelse, at der nu er flere, der vil blive så nysgerrige, at de også forvilder sig ud i Twitter-sfæren, nu hvor det har fået mere medieomtale, i bl.a. Berlingske og TV . Jeg er selv ganske meget novice. Meldte mig til i maj sidste år, men troede det foregik udelukkende ved telefon og var for nærig til at betale for sms'er. Blev for nysgerrig og sku' lige prøve igen efter Jon Stewart lavede grin med det her i starten af marts - klippet havde åbenbart modsatte effekt på mig. Hvis du hopper med, er her nogle links, du måske kan bruge til at få et større overblik over hvad det hele går ud på, og hvordan det nemmest følges. Du kan benytte TwitterGadget , http://www.twittergadget.com/ -der har en flot demonstration af gadgetten: http://www.twittergadget.com/flash/demo.htm og genvejene er også gode at lære. TweetDeck er det desktop-program, jeg synes der er bedst og et must-have, hvis man skal forstå postgangen. TweetDeck.com , kan oversætte til og fra andre sprog (

Skrot

Billede
Forleden dag tog jeg mig endelig sammen til at se noget af det gamle elektronik efter i sømmene med det formål at sætte det til salg. På billedet ses en IBM Aptiva som jeg i 1998 gav 15.000 kr for. Mener jeg, for jeg sidder egentlig og bliver lidt i tvivl om det var dén. Jeg har også haft en del efterhånden. Nå, men dennehersens computer dur jo endnu. Men sælges kan den vist ikke alligevel. For da jeg fik kigget nærmere på konfigurationerne, måtte jeg erkende, at det er der nok ingen, der vil kaste penge efter. 10 Mb ram 800 mb harddisk De tal virker jo helt latterlige i dag, hvor jeg har set noget lignende 5 Gb ram i almindelige pc'ere og harddiskene er i omegnen af 500 Gb. Til et par tusinde kr. Den kører sjovt nok okay hurtigt med det, den har at gøre med, og jeg har troligt gemt opstarts cd'erne. Den vil ikke kunne køre et nyere styresystem, tror jeg, endsige programmer. Windows 95 og en gammel, gammel Office version. Suk, jeg er et gammelt røvhul ;-) Men uanset hvad, så ka

Forår

Billede
Nu er siddepladserne kommet frem på Nytorv, omend med tæpper. Så er foråret her vist :-)

Tjenester, der kan betale sig

Billede
Apropos det at gøre sin del og virkningen af det – selv de bittesmå ting. Her er noget, jeg oplever hver dag som pendler, og som jeg funderer over må kunne bruges i en større betydning: Tænk på rulletrapper, hvor et par stykker måske ikke trækker til højre og lader andre passere, men kommer til at spærre. Så kommer der en bagved og irriteres, og stiller sig til venstre lige bagved den forrige, for så kan det jo være lige meget . Det samme tænker den næste og stiller sig bagved ham, og en til bagved ham. Nu kan ingen komme frem, selv når de første "syndere" har passeret og er stået af rulletrappen. Resultatet er at ingen kan komme til, men alle må vente, og den "onde cirkel" kan fortsætte, selv om mange irriteres og kender både regel og løsning. Havde den første, der ikke kunne komme forbi ham der spærrede vejen nu stillet sig ind til højre var problemet løst når den "spærrende" mand var kommet af trappen og alle kunne frit passere. For mig virker det helt

Mange bække små ...

Her er et klip, der gør helt ondt i maven at se. Det handler om alt det plastik-l*rt, vi gladeligt producerer og ikke altid forbrænder, men som havner i vandet i stedet. Og så er det væk, eller? Hvis vi hver især gør vores, nytter det! Vi mennesker har lavet nok skidt og bras - Lad os prøve på ikke at gøre det hele værre endnu.

skovfitness

Billede
Har været i Roskilde hos min mor sammen med hunden i dag. Vi gik en dejlig tur i skoven, hvor man sørme også kan dyrke fitness i det fri. Så er der ingen undskyldning. :-) Vi så også en kæmpe flok rollespilsdeltagere i fuld udrustning. Godt at de ikke kom helt tæt på, jeg er ikke sikker på at jeg ville ku' få fat i drengen igen, hvis han satte i løb når han så troldene ...

-Det kan godt være jeg ser grim ud, men det gør ikke ondt :-)

De sidste to dage har jeg søreme taget cyklen på arbejde. Eller til stationen om ikke andet - der er for langt fra Ringsted helt til København. Trods alt . Jeg har mærket, at jeg har haft behov for at røre kroppen og synes bare ikke der er tid til det i hverdagen, og det er næsten altid mørkt inden jeg når hjem i denne årstid. Forleden spadserede jeg så de 4 km der er fra stationen til mit hjem. Lækkert. De store ørebøffer med altid god musik tager den kolde vind og varmen kommer jo helt af sig selv. Har egentlig aldrig mærket før end på det seneste, at det er rart at få brugt kroppen - det har mere været en nødvendigt onde. Suk ... Formen er også forbedret efter jeg har smidt omkring 15 kg nu, så det er nok også det der gør, at man får lyst til at røre sig. Det er den gode cirkel, tror jeg ;-) Målet var 10 kg, men mirakler sker virkelig, åbenbart. * woohooo!* Og når vejret er trist og gråt, kan man sagtens blive glad af den lille cykeltur. Der skal faktisk ikke så meget til. Selv ikke

Hm ... okay, så PIP da

Kan ikke holde ud at ha' Foghs smil på forsiden af min blog, så jeg må hurtigt ha' skrevet nogle indlæg, så han forsvinder igen. Brrr. Jeg er jo en nørd. Eller bare let at distrahere. Og let at more. Og nysgerrig , ikke mindst. Men jeg er begyndt at komme med lidt flere pip om alt muligt på det seneste, så hvorfor dog ikke også følge med strømmen. Det lader næsten til, at mit nye motto kunne være 'just go with the flow'. Håber ikke at det er en jingle fra en reklame om lokumsrens, der har bidt sig fast. Altså jinglen. Argh nej, Betty - nu stopper du. Fordelen ved Twitter er i det mindste, at jeg kan opdatere min Facebook status via mobilens browser. Altså, det ku' jeg jo også før, men ... Nå! Jeg må videre - nu gi'r jeg det lige en chance. Er indtil videre svært glad for at følge med i Stenstrops små kvidrene 6-ords-romaner. Det kan jeg lige overskue, og de er hårrejsende spændende! :-) Der er også indsat en widget her på bloggen. Ved ikke lige, om den skal bli

Hemmelighedsfulde smil

Billede
Sådan så min bedstefar ud, når han havde fået mandelen. Vi fik selvfølgelig lov at spise til der ikke var mere i skålen.

Bibelhistorie forgæves?

Billede

Pip-pip-pipipipip!

For en gangs skyld fik jeg set " The Daily Show " i går eftermiddags, og den var lige på kornet (er den ikke altid det?). Jon Stewart angreb Twitter/Vlog/alverdens andre speed-kommunikationsteknologier - hvor blogs vel også hører under. Her har man dog lov til at være knap så kortfattet, spørgsmålet er, om det er dybere? Ikke altid i hvert fald. Men det skal der også være plads til. Jeg Twitter ikke. Men hvis jeg skal være ærlig så er det kun fordi det så ud som om at jeg skulle betale for ethvert lille pip, da jeg først havde tilmeldt mig. Det kan være, jeg har misforstået det, men jeg lever fint nok uden. Og hvis jeg endelig skal komme med et "pip", kan jeg jo gøre det i min Facebook-status og undgå at lide af forfølgelsesvanvid, for jeg kan ikke se, hvor mange, der læser det. Hvad synes du om alt det hersens nymodens noget - bruger du det, misbruger du det eller hader du det som pesten? Tak til Jon og hans Tech reporter for dagens grin x 2. Det er totalt Wizard.

Grinebidder stykker

Billede
Jeg har fået fortalt historier, mens jeg har været på arbejde i dag. Ikke af den sladrene slags fra kollegerne ved kaffemaskinen. Neeej, det er Vicki Berlin, som har læst "Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?" af Majse Njor Arj, hold da k**t den er sjov. Det er godt nok svært ikke at grine højt. Jeg har sådan en skærm op foran min plads, og det er ret heldigt i dag - for når der kommer de bedste iagttagelser og fif har jeg opdaget en tendens til jeg at dukker mig og knækker sammen i lydløst grineflip. Det er altså smart, at man kan låne lydbøger over nettet nu - hvis ens bibliotek vel at mærke er tilmeldt. Det har mit (Ringsted) endelig gjort, så jeg kan både låne lydbøger og ebøger i et snuptag. Endnu kan man ikke tage mp3-filerne med sig, som man kan med musikken fra Netmusik.dk, for der skal en licensfil til, men det kommer nok. Link: Netlydbog.dk .

Flink fyr der ...

Billede
Jamen, Mikael Blomkvist var jo en flinker fyr i filmen . Det må jo også betyde, at der er andre end jeg, der ikke ligefrem syntes at hans fremfærd i bogen var en, der ville kunne gå som folkelig og elskelig. Og det gjorde da også timerne tilbragt i selskabet med ham flere grader varmere på min sympatiskala. Jeg kendte ikke til skuespilleren, Michael Nyqvist, men han er åbenbart en meget kendt figur i de svenske film. Og jeg synes bestemt også at han er velvalgt i rollen. En anden skuespiller, jeg - hvor lidet tiltalende han end er i filmen - synes, spiller fremragende , er Peter Andersson, som jeg har set i flere svenske film. Han burde vinde en pris for hans rolle som Nils Bjurman, Lisbeth Salanders nye værge. Føj for satan et svin. Der skal altså noget til at turde være så grimt et menneske! Meget modig mand i mine øjne Men for at kunne fremstille en sådan karakter, tror næsten det kræver at man er et helt utroligt godt menneske. Ellers ville man vel ikke kunne se så kynisk på rollen

Forstander fundet til Ryslinge Højskole

Billede
Så er den nye højskole forstander fundet til Ryslinge Høj- og Efterskole. Det bliver 36-årige Asser Amdisen og han vil blive vist frem for pressen og andet godtfolk i morgen kl. 15. Efter nedenstående citat lyder han da bestemt som en mand, der kan vise sig at få vendt krisen. Han skal i hvert fald have tak for at tage posten og gøre forsøget. ”Jeg tror på, at vi har brug for at blive bekræftet i, at livet er et valg. Verden og tilværelsen giver rammer og betingelser, men det er os selv, der bestemmer, hvordan vi vil leve, handle og eksistere inden for rammerne. Det er også vores valg, om vi vil bryde rammerne – med de konsekvenser, det har. Valget er et eksistentielt greb, hvor man kan bryde med passivitet og gøre sig selv til et aktivt handlende menneske. Dette kan bare ikke gøres ud i det blå – det kræver refleksion og kontekst, hvis det ikke bare skal være flakken rundt.” Højskoleforstander Asser Amdisen Link Tv2/Fyn .

Sneen er væk fra kælkebakken

Det er ikke mange dage siden mor her tog den på røvkælk (eller siddeslæde som, det hedder i BR) ned ad kælkebakken sammen med hunden. Den er nu stadig rigtig god at løbe op og ned ad, hvis man er hund ;-) Opdatering: Det er egentlig ikke fordi jeg synes det er vanvittig spændende at se min hund løbe efter en bold på video. Det, du er vidne til foroven, er en test :-) Jeg skulle lige se, om jeg ku' optage med mobilen og så sende den til bloggen med e-mail (via telefonen) med det samme, ligesom man kan med fotos. Det kan man så åbenbart. Hurra. Nørd . *ggg*

Kalle B er ganske usympatisk

TV 2 Nyhederne - Topkarakterer til "Mænd der hader kvinder" : "'Forfatterne (til filmen) har måttet skære meget fra, men det klæder filmen overraskende godt. De har skabt et disciplineret og gennemarbejdet manuskript, der mestrer den kunst, man i Hollywood kalder 'to cut to the case'. Det gavner Stieg Larssons kuldegysende thriller" [...] Så er der bestilt billetter til 'Mænd der hader kvinder' på søndag i den lokale bio . Man må jo næsten se den, ikke. Især, når der bliver anmeldt at den er bedre end bogen. Jeg ved ikke helt, om jeg er alene om denne betragtning, men jeg syntes altså de første 100 sider var meget vanskelige at komme igennem og jeg læste egentlig kun videre, fordi alle sagde "den er bare SÅ spændende" og undrede mig over, HVOR henne. Den blev jo også spændende, men det tog meget længere tid, end jeg normalt ville være beredt til læse. Tror min smertegrænse ligger ved 40-50 sider. Og fænger den endnu ikke, så vil jeg ikk

Retro forstoppelse

Jeg tror snart tiden er ved at være inde til en template-udskiftning. Er ved at være lidt træt af de hersens retrofarver. Vil drømme lidt på, hvordan her ellers kan se ud.

Roden til alt godt

Billede
Rodfæste Jeg poster et foto fra Siem Reap ude ved templerne i Cambodja, hvor trærødderne fra Spunk-træerne vælter ud over ruinerne, som var det stivnet lava. Utroligt syn. Tilsæt selv baggrundslyde i form af vilde papegøjer, der fløj rundt i trætoppene. Nå ja, og tilføj så lige 33 graders varme. Sværmende sommerfugle. Og en masse japanske turister.

Betty er på Tegneseriehold

Jeg begik den "fejl" at hente et program, der hedder Comic Life af http://plasq.com - og så ville jeg baaare lige se, hvad det kunne. Så gik der tid med det :-) Du kan se lidt om Cambodja i billeder herunder. Det er da også en slags fortælling. Jeg er også gået i gang med at udvælge billeder til en fotobog. Der er flere muligheder at vælge imellem - jeg har valgt Blurb.com's version - men det er et kæmpe arbejde. Det bliver nu fedt at sidde med en bog fyldt med billeder, man selv har taget, fra steder man selv har været. I prof layout. Til dem, der har lyst, kan man faktisk også få udgivet sin blog som bog. Ting tager tid, men hvis jeg bare kan beslutte mig for to sider om dagen, går der vel en måned. Vælg 'vis i fuld skærm' (den knap med pile i 4 retninger' og sæt den til slow, så du kan nå at læse teksten også. Kan du ikke få det til at virke, er der her et direkte link til slideshowet.

Browser-vinduer

Billede
Det er vældigt irriterende, når vinduerne i Internet Explorer ikke åbner i den størrelse, jeg ønsker det, men er blevet låst fast i et bestemt mål på en eller anden måde. Kan ikke finde en genvejstast til at maksimere heller. Nu har det generet i en rum tid, og jeg fandt endelig en måde at løse det på: Åbn et browser vindue "Træk vinduet" til den ønskede størrelse Højreklik på et vilkårligt link og vælg åbn i nyt vindue (eller SHIFT+klik) Luk det første vindue Gem et billede fra siden eller hele html-siden (som du kan slette senere) Luk browser-vinduet Herefter åbner dine browser-vinduer i den størrelse, du trak vinduet ud til. Tadaaa – hvor svært kan det være?

Slideshow fra Cambodja

Har lige fundet en fidus til at køre et slideshow på bloggen fra Picasa web albums , det virker nemlig ikke via deres egen side, hvis man ikke kører via USA. Øv, hvor diskriminerende. http://www.tools4noobs.com/picasa/ Nå, men det er jo stadig de samme billeder, -jeg skal nok få fundet nogle flere :-) Made with Slideshow Embed Tool

JVC Everio og Premiere Elements 7 problem

Billede
Det sku' være så nemt, men det' det altså ikke. Her kommer et teknisk tip til jer, der søger via Google (derfor en masse tekniske søgeord tilføjet - bær over med mig) Jeg har investeret i et program, og det er ikke så tit det sker, for jeg holder jo meget af gratis web-applikationer, men så forventer jeg også bare at det kører uden problemer. Også selv om det er et mindre program. Adobe Premiere Elements 7 (og Photoshop Elements 7) skulle gøre livet nemmere for mig, når jeg skal til at redigere video fra Cambodja-ferien bl.a., der er optaget med mit videokamera: JVC Everio GZ-MG130 (tror jeg det hedder). Jeg har optaget det hele i bredskærmsformat, og det kan også fint afspilles og redigeres med de medfølgende programmer, men sgutte med Adobe's - den ville simpelthen ikke fatte, at det er optaget i 16:9, men insisterede på at klemme det sammen til 4:3 så det vistes i et forkert format. Arrrgh! Mange timer er spildt brugt på at søge efter svar, men i sidste ende fan

Pip efter ferien

Billede
Jeg er hjemme igen efter ferien, men her er nok at se til efter hjemkomsten, så jeg har tøvet lidt med at skrive mit indlæg om turen til Cambodja. Jeg tygger stadig på alle de nye indtryk og tænker over, hvordan jeg får fortalt det bedst. Det program jeg har bestilt til at redigere fotos og video med kommer først mandag, så jeg venter lidt med at skrive om det. Har det også lidt sådan, at hvis først jeg har skrevet om det, er det allerede væk og overstået - og det vil jeg nødigt have :-) Jeg har lagt en smule fotos i mit picasaweb-album og bringer et enkelt foto her. Der var så mange indtryk, og selvfølgelig gjorde bounty stranden kæmpe indtryk på mig, men besøget til den flydende landsby ved Tonle Sap søen var alligevel et af de største. Her er det to drenge, der bader og leger i vandet. Der bades, fiskes og smides affald i side om side. Det tages der ikke så tungt på. Livsgnist og -glæde er noget Cambodjanere i den grad besidder. Fra Cambodja 2009

Sihanoukville, Cambodja

Her er nyt fra Sihanouk Ville i Cambodja: Vi har bevaeget os op til byen for anden gang, foerste gang var vildt og ikke saerlig rart. Det var loerdag, saa det kan vaere derfor at der var saa mange, men jeg tror det ikke ;-) Vi kom til et marked hvor man vadede rundt i skidt og lort, bogstaveligt talt, og tiggerne var der som fluer. Vi er jo bedst til intimzoner paa mindst 60 cm os europaeere, men det er bare aergeligt ... Vi har, eller jeg har rettere, laert at daekke os til, men tuden er jo svaer at gemme vaek :-) Igaar svoemmede vi efter turen til nationalparken, i havet udeforan hotellet mens solen gik ned og Frede skraalede Dissing-like Sooolen er saa roed mor ... hehe. Det er jo kinesisk nytaar, saa der er ekstra pyntet op og i dag har der vaeret optog med "drager" og en masse hoeje knald og fyrvaerkeri. Og i aftes havde de buffet paa stranden, men vi tog en burger paa vaerelset og sov 12 timer bagefter. Det er fandeme haardt at vaere paa ferie! Der var lidt forvirring o

Ferielukket

Så drager vi afsted til Cambodja en 14 dages tid. Væk fra gråvejr og P-bøder (hvem fanden tjekker p-pladser ved Benløse Centret 2. januar, en eller anden emsig vagt der mener, at der skal lægges hårdt ud i det nye år????) Måske jeg får tid til at lægge et par fotos op, når vi kommer til netcaféer, men jeg vil starte med at ligge mig i skyggen ved stranden med en Piña Cola (uden da'et) når først 15-17 timers rejsetid er overstået. Ha' det godt så længe :-)

Dimser og dutter, der tager tid

Manden i mit liv har købt sådan en smart pladespiller med usb-stik, så han kan overføre alle de gamle singler og LP'er til computeren, lave dem til MP3-format, brænde dem på cd'er eller dvd'er og høre dem i stuen. Smart, ikke? Det vil sige, det bliver nok ikke ham, men jeg, der skal gøre det hele, pånær det sidste punkt :-) Mon ikke også jeg kan bruge lidt tid på mine egne gamleLP'er. Der er nogle guldklumper imellem. Jeg tror også godt man kan bruge 14 dages ferie på det, så mon ikke det bliver lidt senere på året, at jeg rigtig kommer igang med den backup-produktion?(!) Jeg har ellers lige skiftet min udkørte MP3-afspiller ud. Skærmen var røget på den, og det var nødvendigt at se, hvad man trykkede rundt i menuerne. Og skal jeg holde hele flyveturen ud er det nødvendigt med mere batteri end hvad mobiltelefonernes afspiller kan levere. Den nyerhvervede afspiller er en Creative Zen X-fi 8 gb afspiller. Ikke den fancy-smancy en med trådløs forbindelse og 32 gb, det var

Lej et lig

Billede
Jeg håber, at det er bilen, der menes - har aldrig været tæt nok på til at se nærmere efter. Bilen her kører rundt i Ringsted til skræk og advarsel - den er liiige grov nok, synes jeg :-)

Tittebuh

Billede
U-uuuh. Det er bare mig. Jeg er her stadig og har det tilmed godt – er hverken gået ned med julevinterdepression, nytårsraketter i øjet eller på druk ;-) Tværtom kan man vel nærmest sige. Jeg har bare travlt med at nyde livet og tjene til dets ophold. Nåh ja, og så er jeg ved at lade op til min ferie som er lige omelet. Turen går jo til Cambodja med StarTour, så apropos dagens nyhed skal jeg nok lade være med at tage hovedpinepiller med hjem derfra. Er sikker på at deres strande er skønne, men deres fængsler tvivler jeg på besidder noget som helst ønskværdigt indhold. Nålen på vægten bliver ved at falde støt uden at jeg lider overlast, så jeg glæder mig ligefrem til at hoppe på vægten efter badet om morgenen og se, hvor stor effekt en smule mavebøjning, løb og wii-fitting har – det tror jeg sgutte er sket for mig før! Har også været på udsalg og købe bikini(s), sådan en har jeg aldrig ejet, så det skal blive spændende om jeg får mig iført udstyret. Jeg skal ha' både kamera (Canon