Betty Online

Jeg er både betaget af og uforstående overfor den tilsyneladende ny bølge af Lo-Fi. Nu er det smart gå imod den nye teknologi. Selvfølgelig er jeg fuld af beundring overfor dem, der fravælger bevidst at have tv, mobil og nogle endda pc. Det er noget med prioritere, og jeg ville ønske at jeg selv når derhen på et tidspunkt, for så ville jeg få tiden til at læse alle de bøger, tegne og male, lære nyt o.m.a. jeg overvejer jævnligt, for der er da distraktioner nok i elapparaterne. Men forleden gik jeg forbi butiksvinduet til Photografica og undrede mig over nogle udstillede legetøjskameraer. Eller, det syntes jeg at de lignede, men næh - det er det nye gamle hotte Lomografi-apparat: Så kan man tage (analoge!) billeder som i gamle dage, hvor farven er lidt underlig, og motivet lidt uskarpt. Skal det deles online, må man først fremkalde filmen og få det scannet ind på pc'en. Indrømmet, det er sågu fedt med retro, og der bliver taget rigtig fede fotos med det gamle russiske plastik lo ø...

Her er et klip, der gør helt ondt i maven at se. Det handler om alt det plastik-l*rt, vi gladeligt producerer og ikke altid forbrænder, men som havner i vandet i stedet. Og så er det væk, eller? Hvis vi hver især gør vores, nytter det! Vi mennesker har lavet nok skidt og bras - Lad os prøve på ikke at gøre det hele værre endnu.

Hvis jeg ellers kan få overtalt gemalen, skipper vi CSI-julekalenderen i aften og slår over på DR2, hvor der kommer nogle - tror jeg - gode programmer. Jeg skal se (en genudsendelse af) programmet, der forklarer hvad alkohol kan lave af ravage: En ting er at vores indlæringscenter rent fysisk skrumper - en anden og endnu farligere ting er, at vores hjerne tager skade hver gang vi bliver ædru. En hjerneskade, der gør os til alkoholikere. (og ingen jokes om at så må man bare undgå at blive ædru ;-)) DR2, kl. 20. Link til Viden Om - Ædru hjerneskade . Og bagefter kommer der et program om manden, Jeremy Gilley , der bare gerne ville have en enkelt dag om året, hvor våbnene lægges ned. Jeg beundrer virkelig sådanne ildsjæle, der tror så meget på noget, at de går imod alle odds.

Jeg prøver at skære ned på kaffen, så det kun er en kop eller to om morgenen, der konsumeres. "Vores ven", Chris MacDonald har jo fortalt, at det ikke er sundt. Nå ja, det har jeg også læst andre steder, så det skal nok passe. I stedet drikker jeg te, og er vild med alle de forskellige varianter fra Celestial Seasonings . Da jeg arbejder ikke særlig langt fra Søstrene Grene på Strøget, vover jeg mig derind en gang i mellem, når jeg tror der er færrest turister - og bliver altid fanget i et mylder alligevel. Den butik er nemlig den, der sælger teen billigst, efter hvad jeg har set, skal jeg sige jer. Men jeg er ikke særlig god ud i begrænsningens kunst, det må jeg jo blankt erkende. Og kanske jeg også går en lille smule amok - jeg har bare rigtig, rigtig svært ved at bestemme mig for hvilken te, jeg bedst kan lide. Og mit udvalg her på reolen på kontoret er faktisk når jeg HAR forsøgt at dæmpe mine te-impulser. Så skulle I bare se køkkenhylderne derhjemme ...

... er det meget godt at gå i enrum, langt, langt væk fra andre og bare være alene med sig selv og sine tanker. Som David Byrne på så effektiv vis fortæller med sit kropssprog, er det jo normalt og man er helt berrettiget til det. Så kan det godt være, at andre synes man er mærkelig, men det må være deres problem. "There Stands the Glass" af Webb Pierce. I min tid i enrum fik jeg tænkt nogle ting igennem. Jeg har valgt, at der ikke skal fyldes til randen i nogle glas for mig mere. Det er det bedste . Og et tilvalg i stedet for et fravalg. Nu må Betty til at være lidt god ved sig selv.

Min "gamle" (3 år maks) HP Pavilion hakker uendeligt meget i det, så jeg har flottet mig og brugt lidt af bonussen på forskud og investeret i min første personlige bærbare. Jeg har snart et hav af maskiner og det er meningen at de alle skal enten sælges eller på genbrug - jeg skal bare lige finde tiden til at checke, slette, oprette salgssider mm. Ikke et lille projekt. Har mest lyst til bare at rydde skrivebordet og hele kontoret med en fejende arm, smække låget op på den bærbare og sige SÅ! Sådan har jeg det egentlig med det meste af alt det elektroniske udstyr, der har samlet sig herhjemme. Det meste af det har jeg ikke brug for, men min viden om, hvor mange penge jeg har spyttet ud på det i sin tid gør det lidt sværere for mig bare at "rydde op". Selv om det meste i dag vel næsten ingen værdi har. Uhyggeligt at jeg regner mig selv for at være en af de mere miljøbevidste - hvordan må det ikke se ud i andre hjem? Man kan da ikke både sige at vi skal være gode ved ...