Betty Online

29/365 Smoke be gone , originally uploaded by bettyonline . Det er lige gået op for mig, at jeg ikke aner, hvor længe jeg ikke har røget. Jeg tror, det er 3 år, men det kan godt være mere? Det er også lige meget, jeg er bare glad for at være skidtet kvit og glad for al det mere jeg har mulighed for nu. Fatter ikke, at det tog mig så længe, og endnu mindre, at jeg startede som 19-årig (men havde dog prøvet det mange gange inden allerede som meget ung). Det jeg fatter allermindst er, hvad jeg dog kan gøre for at give min erfaring til de dejlige unge mennesker, jeg kender, som er begyndt at ryge. Jeg kan jo sætte min lid til, at de også finder ud af, at det ikke er nødvendigt at suge røg i sig for at være noget. Har lyst til at ruske i dem og sige "For fanden! Du ER god nok". Og det er jo dét de er, med eller uden røg, så hvad kan man gøre. Livet skal leves forlæns, går jeg ud fra... Nå ja, hvad har billedet med dét at gøre? Jo, det er resterne af en røgelsespind - sådan...

Loppefund , originally uploaded by bettyonline . Denne weekend har jeg strøet vildt om mig med penge. I hvert fald i forhold til, hvordan forbruget ellers ligger hos mig på andet end mad og andre fornødenheder. Jeg fandt nogle vildt fede ting på det store loppemarked, der fandt sted på Remisen ved Trianglen. Og beundrede en helt masse andre ting, der må vente til en anden god gang - jeg fortalte i hvert fald mig selv, at det nok ikke var sidste gang, der bliver afholdt loppemarked, og så har jeg måske flere penge at købe for. Fundende var en Bjørn Wiinblad-skål med rød maling, en morter fra Bali, en gammeldaws gryde med emalje, et fedt teaktræsbord, en flot bakke fra 70'erne med margueriter på og en helt ny espressokande (og så smed hun endda kopperne med i købet). Desuden kan jeg sige tak for muligheden for at ose og mænge mig med de lokale, til en dame i SuperBrugsen, som jeg tidligere ville ha' betegnet som en særdeles besværlig kunde og have hidset mig op over. Mens hun fik...

Det er blevet småt med indlæggene her på bloggen. Det skyldes mest at der sker meget på den personlige front og det har jeg ikke lyst til at skrive om. Eller rettere, jeg ser ingen grund til at bruge energi på at skrive om det her. Jeg sparer på den energi jeg har og prøver at kanalisere den ud på det, jeg finder vigtigt. Jeg har flere gange overvejet at lukke bloggen ned, men det har jeg prøvet en gang før og det har jeg nogle gange tænkt, var unødvendigt. Så jeg lader den leve endnu. Når man bliver konfronteret med livets alvorlige sider, og havner i det som jeg vil tro psykologer betegner som en krise, er der mange måder at reagere på. Jeg er glad for at jeg forud for min mors kræftsygdom som blev opdaget i marts måned - og som lykkeligvis holdes i skak med behandling - havde fået øjnene op for nogle redskaber til at være nærværende. Det lyder som noget ganske almindeligt noget at være: nærværende, men for mig var det næsten ikke-eksisterende og jeg kan se, at jeg ikke er den eneste...

Her er et klip, der gør helt ondt i maven at se. Det handler om alt det plastik-l*rt, vi gladeligt producerer og ikke altid forbrænder, men som havner i vandet i stedet. Og så er det væk, eller? Hvis vi hver især gør vores, nytter det! Vi mennesker har lavet nok skidt og bras - Lad os prøve på ikke at gøre det hele værre endnu.

Støttekoncerten i onsdags på Ryslinge gik over al forventning og der var stor tilslutning. Woohooo :-) Hvis ikke jeg var vild med Alberte og "drengene" blev jeg det denne aften. Albummet 'Frostmorgen' har også kørt lige siden og nogle af sangene gi'r ekstra mening, når hun selv har fortalt lidt om fortolkningen. De spillede også mange af de "gamle". Jeg tror, der sad en Alberte-entusiast lige bag mig. Han insisterede i hvert fald på at klappe hele tiden. Godt så ;p De var i strålende humør og det var bare hyggeligt at være med og møde et par af dem man kender. Ole Kibsgaard spillede på guitar, Benjamin Koppel Saxofon og Tommy Andersson på bas og Alberte tumlede og dansede (og sang), kun klaveret manglede, men det ku' man ikke høre, hvis man ikke kendte sangene. Hun minder mig vildt meget om min "allerkjæreste" veninde, så det var lige før jeg så hende deroppe på scenen i sjov dans og sang. Hun har godt nok en dejlig 8mdr's gravid mave...

Hvis jeg ellers kan få overtalt gemalen, skipper vi CSI-julekalenderen i aften og slår over på DR2, hvor der kommer nogle - tror jeg - gode programmer. Jeg skal se (en genudsendelse af) programmet, der forklarer hvad alkohol kan lave af ravage: En ting er at vores indlæringscenter rent fysisk skrumper - en anden og endnu farligere ting er, at vores hjerne tager skade hver gang vi bliver ædru. En hjerneskade, der gør os til alkoholikere. (og ingen jokes om at så må man bare undgå at blive ædru ;-)) DR2, kl. 20. Link til Viden Om - Ædru hjerneskade . Og bagefter kommer der et program om manden, Jeremy Gilley , der bare gerne ville have en enkelt dag om året, hvor våbnene lægges ned. Jeg beundrer virkelig sådanne ildsjæle, der tror så meget på noget, at de går imod alle odds.

... er det meget godt at gå i enrum, langt, langt væk fra andre og bare være alene med sig selv og sine tanker. Som David Byrne på så effektiv vis fortæller med sit kropssprog, er det jo normalt og man er helt berrettiget til det. Så kan det godt være, at andre synes man er mærkelig, men det må være deres problem. "There Stands the Glass" af Webb Pierce. I min tid i enrum fik jeg tænkt nogle ting igennem. Jeg har valgt, at der ikke skal fyldes til randen i nogle glas for mig mere. Det er det bedste . Og et tilvalg i stedet for et fravalg. Nu må Betty til at være lidt god ved sig selv.

Det gik godt i går og de lader til at være søde mennesker på spansk-holdet. I alle aldre og typer, dog overvejende flest kvinder, og heldigvis alle på samme niveau som jeg: totale novicer. Men jeg gruer nu for om min aldrende hjerne kan kapere al den nye lærdom. Hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det, så har jeg i det mindste forsøgt at få lidt gang i de små resterende grå celler. Jeg overvejer at tage til Saybia koncert til november, nu da de skal holde pause fra hinanden. Det er ikke til at vide, hvornår man får chancen igen, selv om de vist gør meget ud af at sige, det kun er en pause. Af klip på Youtube, kan jeg høre at Søren Huss er en eminent livesanger, det er ikke alle man kan sige det om. Og så er der altså også noget tiltrækkende ved den melankoliske stemning. Ved ikke hvorfor, -om det er afteråret, der gør det, eller om jeg bare er sådan en, der bliver rørt, når det har nerve? Nå, så længe man ikke svælger i det, er det vel okay at blive lidt melankolsk en gang imellem...

Så er det i aften, jeg skal til at lære spansk - det bliver spændende. Desværre blev holdet i skrive-/fortællekunst aflyst :-( det kan være jeg er den eneste i Ringsteds omegn, der gerne vil fortælle, i hvert fald var tilslutningen for knap. Jeg har lånt nogle bøger om emnet på biblioteket i stedet, men det er bare ikke det samme, så jeg kan kun håbe på at det kan køre i næste sæson. På den anden side kan det også være, at hele to aftenskolehold havde været lige i overkanten for mig. Det er godt nok.