Opslag

Viser opslag med etiketten ungdom

Fairtrade glæde

Billede
Så blev konen her 35 år. Tænk engang. Da min mor fyldte 35 år, syntes jeg at der skulle holdes en flot tale. Og når ingen andre hjemme i stuen ville, måtte jeg jo gøre det, mente jeg. Min logik som 7-årig gjorde, at jeg startede ud (med højtidelig stemmeføring, var vist sådan en ulidelig unge, der var det man kalder gammelklog): "Kære Gitte, Ja. Nu fylder du jo snart 40 år ..." ... længere nåede jeg ikke for latterbrølet. Og da jeg selvfølgelig var ganske uforstående overfor det humoristiske i den sætning, spurtede jeg ind på mit værelse, smækkede med døren og følte mig meget uretfærdigt behandlet. Lidet vidste jeg, at man godt kunne være lidt øm om alderen, når man nåede dertil. Min mor slog hårdt igen forleden, da hun fik mindet mig om, at der kun er 15 år mellem mig om min 50-årige fætter. Der er altså på en eller anden måde meget længere i den horisont, end der er den anden vej, hvor jeg for 15 år siden var bare 20 år. Jeg glæder mig dog ved, at den indre ro er meget mere...

Jamsession med gamle venner

Hold da helt op en fed aften! Lige pludselig var der gået 18 år siden efterskolen ... Det gik hurtigt fra man fik meldt sig til Facebook, årgangens egen gruppe og vi fik stablet en fest på benene. Det er da smart, at man kan gøre det så nemt. Skønt at mødes og jamme. -Selv om det var mere sjovt end kønt - det er lang tid siden jeg har grinet så meget. Var med morgentoget hjem, så der var jo sunget og talt sammen nonstop i 12 timer. Det var kvalitetstid ;-) Og skønt at se de gamle venner. Håber på, at endnu flere kan deltage næste gang.

Hørt i ølteltet ...

... af meget ung, vred, sej og smuk pige: Jeg vil gerne købe en Tuborg (!!!) Åha, ven ... Skal du være sej, så bare be' om en stor fadøl, ikke? Tuborg er hovedsponsor og du får ikke andet (jo, der var vist også juice).

Udfordringer søges. Eller?

Det fælles liv på højskolen udfordrer os kulturelt, eksistentielt, religiøst, psykologisk og politisk. Således beskrives det bla. i værdigrundlaget for Ryslinge Højskole , og jeg funderer over hvornår jeg sidst er blevet udfordret på nogle som helst måder. Kan ikke lige umiddelbart finde et svar, men kan da udlede af min søgen efter svaret, at jeg gerne vil og trænger til at blive udfordret en kende. Generthed og åbenhed Som tidligere nævnt, brager jeg ikke ind i folk med rundsave på albuerne, selv om jeg er blevet opfordret til det. Tror virkelig, man skal spørge sig selv "hvad er det værste, der kan ske?" og kaste sig ud i det, for der venter jo sjældent en forestående katastrofe. Det løser sig og plejer at gå godt. (Minder mig selv om, at jeg skal ha' bestilt den bog, der hedder "Breve til mit yngre jeg" eller lign.) . Jeg er genert, grænsende til det sky eller nogle gange neurotiske, men jeg kan sagtens mande mig op og overskride mine egne barrierer. Der ska...

Det skal nok gå alligevel ...

Billede
Hvor er det en dejlig ting at lære, at alt kan ske - og for det meste går det i en positiv retning. Er ved hjælp af Facebook kommet i kontakt med en masse gamle klassekammerater fra både folke-, efter- og højskole og det er vildt surrealistisk at se dem i dag. I mit lille hovede ser de jo ud på en bestemt måde, når jeg tænker på dem, men der er altså også gået mellem 14 og 20 år siden jeg sidst så dem. Og de er nået langt omkring. Det er gået dem godt, de der stadig er her i blandt os. Så jeg vil minde mig selv om, når jeg ser generte, flabede, smukke, ugidelige, grimme, altvidende, kiksede og provokerende teenagere at sådan var jeg altså også selv engang (men vist aldrig alle ting på samme tid, eller?) - og at her ser jeg altså på fremtidige skolelærere, forskere, præster, musikere, sygeplejersker, pædagoger og jurister. Det er svært at se, men hold da op med potentiale der ligger gemt i de unger!!! "Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, ha...

Ungdom og livsglæde?

Billede
For pokker, jeg bliver ked af det, når jeg oplever hvad nogle unge mennesker spilder deres energi og liv på. Dette hærværk, som jeg går forbi hver dag på Vestergade i Kbh, får så mange følelser op i mig. Skal man le eller græde? Ryste på hovedet eller forarges? Jeg undrer mig over, hvad der er sket for det menneske, som har lyst til at komme til udtryk på denne destruktive og formålsløst negative måde. Blomsterne kom med fordi jeg fumlede med et nyt kamera, men jeg synes det passer meget godt til kontrasten. Måske er det bare mig, der har blår i øjnene og gerne vil at Verden kunne fordre lidt positivitet, så vi alle kan leve sammen og ha' det godt med det imens.