Betty Online

Loppefund , originally uploaded by bettyonline . Denne weekend har jeg strøet vildt om mig med penge. I hvert fald i forhold til, hvordan forbruget ellers ligger hos mig på andet end mad og andre fornødenheder. Jeg fandt nogle vildt fede ting på det store loppemarked, der fandt sted på Remisen ved Trianglen. Og beundrede en helt masse andre ting, der må vente til en anden god gang - jeg fortalte i hvert fald mig selv, at det nok ikke var sidste gang, der bliver afholdt loppemarked, og så har jeg måske flere penge at købe for. Fundende var en Bjørn Wiinblad-skål med rød maling, en morter fra Bali, en gammeldaws gryde med emalje, et fedt teaktræsbord, en flot bakke fra 70'erne med margueriter på og en helt ny espressokande (og så smed hun endda kopperne med i købet). Desuden kan jeg sige tak for muligheden for at ose og mænge mig med de lokale, til en dame i SuperBrugsen, som jeg tidligere ville ha' betegnet som en særdeles besværlig kunde og have hidset mig op over. Mens hun fik...

Faldt lige og slog mig på Sinéad O'Connor og hendes Troy (Pinkpop Festival 1988). Av. Selv om det er mange år siden, kan den stadig godt gøre ondt at møde. I det hele taget er The Lion and the Cobra et af mine favoritalbums, men jeg passer på med at lytte til den, for den er netop en af dem, der gør ondt at mindes. Ikke desto mindre er jeg Sinéad i dag. Var der ikke noget med at hun blev buddhist og lærte at kontrollere sine følelser?

Og, næh det er ikke et indlæg om influenza-epidemien. Derimod er det om noget så dejligt, som gode vibrationer og højt humør. Lys, der overvinder mørket, for det modsatte kan ikke ske. Denne lille film viser på prægtigste måde, at alt hvad man gør har en indflydelse og at man lige så godt kan vælge det gode og positive, for det har den højeste og mest harmoniske frekvens. Som ringe i vandet og jeg kunne blive ved. Og så kan man lære, at det ikke er alle småfilm, man kan se lige diskret bag skærmen på jobbet. Garanterer et godt grin, hvis du tør vove det :-) Til dem, der ikke kan se den embeddede video er her et direkte link.

De sidste to dage har jeg søreme taget cyklen på arbejde. Eller til stationen om ikke andet - der er for langt fra Ringsted helt til København. Trods alt . Jeg har mærket, at jeg har haft behov for at røre kroppen og synes bare ikke der er tid til det i hverdagen, og det er næsten altid mørkt inden jeg når hjem i denne årstid. Forleden spadserede jeg så de 4 km der er fra stationen til mit hjem. Lækkert. De store ørebøffer med altid god musik tager den kolde vind og varmen kommer jo helt af sig selv. Har egentlig aldrig mærket før end på det seneste, at det er rart at få brugt kroppen - det har mere været en nødvendigt onde. Suk ... Formen er også forbedret efter jeg har smidt omkring 15 kg nu, så det er nok også det der gør, at man får lyst til at røre sig. Det er den gode cirkel, tror jeg ;-) Målet var 10 kg, men mirakler sker virkelig, åbenbart. * woohooo!* Og når vejret er trist og gråt, kan man sagtens blive glad af den lille cykeltur. Der skal faktisk ikke så meget til. Selv ikke...

Støttekoncerten i onsdags på Ryslinge gik over al forventning og der var stor tilslutning. Woohooo :-) Hvis ikke jeg var vild med Alberte og "drengene" blev jeg det denne aften. Albummet 'Frostmorgen' har også kørt lige siden og nogle af sangene gi'r ekstra mening, når hun selv har fortalt lidt om fortolkningen. De spillede også mange af de "gamle". Jeg tror, der sad en Alberte-entusiast lige bag mig. Han insisterede i hvert fald på at klappe hele tiden. Godt så ;p De var i strålende humør og det var bare hyggeligt at være med og møde et par af dem man kender. Ole Kibsgaard spillede på guitar, Benjamin Koppel Saxofon og Tommy Andersson på bas og Alberte tumlede og dansede (og sang), kun klaveret manglede, men det ku' man ikke høre, hvis man ikke kendte sangene. Hun minder mig vildt meget om min "allerkjæreste" veninde, så det var lige før jeg så hende deroppe på scenen i sjov dans og sang. Hun har godt nok en dejlig 8mdr's gravid mave...

Fredagen, hvor der holdes julefrokost, er altid en underlig dag! Og den dag er nu. Der er altid rigtig travlt, men en anderledes urolig, forventningsfuld stemning. Vi plejer at holde julefrokosten på arbejdspladsen, så det summer fra frokosttid. Kontoret "dufter" nu af neglelak, hårspray og parfume og radioen kører på fulde drøn og damerne nynner med. Kollegaer render i stiletter og enkelte er allerede iført det store skrud. Jeg skal også snart ha' klædt om mm., for det kan ikke vare længe før alle badeværelser er optaget af kvindfolk med makeup. Jeg kæmper for at blive klar med arbejdet uden for mange overspringshandlinger (såsom blogindlæg), og glæder mig til at vi starter op i små hold med at quizze og spise guf. God fornøjelse til jer alle, der også skal til julefrokost i aften. Pas på jer selv.

Mit forrige indlæg var en smule kortfattet. Sådan er jeg nogle gange, men det var nu mest fordi jeg sad i toget og skulle se, om jeg ku' blogge fra min mobil/vidundermaskine , som jeg også havde taget billedet med. Det' altså smart :-) Var til julebanko i går på arbejdet. Det havde jeg jo set stort frem til og øvede mig i smug på at kunne råbe højt og tydeligt: BANKO! for denne gang måtte jeg vinde. Det gik også fremragende selv om jeg skulle styre talopråberens 3 plader samtidig med mine egne - tal lige om at stresse, når man skal lægge 4 brikker på samtidig 3 gange i træk. Jeg fik en fuld plade og troede jeg skulle løbe med røde Margrete-skåle, men uheldigvis var der også en anden, der havde bank, så jeg måtte nøjes med en flaske god rødvin. Neeeiiij, hvor lækkert, når man lige er stoppet med at drikke alkohol. Men min ukuelige optimisme holdt humøret oppe og det hele løste sig selv, da en som havde vundet Klovn, Sæson 2 på dvd, foreslog at vi byttede. (Ingen sagde win/win s...

Tak for alle links og hints til det tidligere indlæg om lys, eller mangel på samme. Den halvnøgne KnightRider ku' jeg så godt ha' klaret mig uden, men hvis det kan vække røre i ovre i Andedammen , så siger jeg da tillykke (og prøver at komme mig over chokket af Hasselhoffs bare mave - jeg vågnede i hvert fald brat!) ;-) Madame kommer nok med det mest effektive råd - og det kan varmt anbefales :-D Jeg købte sådan en Philips lysterapilampe for et år eller to siden (nej, jeg er ikke gammel, jeg husker bare meget selektivt og ikke altid i detaljer). Selvfølgelig blev den sat ned til halv pris ugen efter, men lad det nu ligge. Ligesom man (læs: jeg) kan have en tendens til at glemme at lave sine rygøvelser, risikerer man at det kommer tifold efter en lige pludselig, så i stedet for bare at have kolosson til at stå på mit skrivebord, må jeg nu huske mig selv på også at tænde for lampen. Jeg ved jo, at det hjælper, så det er bare om at minde mig selv om det hver morgen, når jeg a...

Puha, det er mørkt om morgenen. Ja, det er det sådan set hele dagen lige for tiden. Man kan godt sådan helt falde i staver, når man står og venter på det ristede brød og på at vågne. Jeg kan ikke fordrage, at denne her årstid suger energi ud af mig. Jeg er træt når jeg vågner, træt dagen lang. Og orker intet når jeg når hjem igen. Allerede på vej ind i toget kan jeg drømme om at se dyner igen ... Humøret er okay, jeg er bare træt, træt, træt. must ... get ... through ... this ... darkness

Fra Mobile fotos Jeg sætter stor pris på at nogle mennesker gerne vil gøre en lille smule ekstra i en ellers nogle gange trist hverdag. I bussen i morges, sad jeg og gloede ud på regnvejr og grå skyer og spekulerede på, om det skulle være så mørkt og aftenvejrsagtig hele dagen. Da fik jeg øje på dette spejlvendte skilt på toppen af HT-terminalen på Rådhuspladsen i Kbh. og da jeg først fik vendt beskeden oven i krydderen, kunne jeg ikke lade være med at smile og blive glad. Det budskab, kan man da kun stå inde ved (Replace fear of the unknown with curiousity ~ Udskift frygten for det ukendte med nysgerrighed)

... er det meget godt at gå i enrum, langt, langt væk fra andre og bare være alene med sig selv og sine tanker. Som David Byrne på så effektiv vis fortæller med sit kropssprog, er det jo normalt og man er helt berrettiget til det. Så kan det godt være, at andre synes man er mærkelig, men det må være deres problem. "There Stands the Glass" af Webb Pierce. I min tid i enrum fik jeg tænkt nogle ting igennem. Jeg har valgt, at der ikke skal fyldes til randen i nogle glas for mig mere. Det er det bedste . Og et tilvalg i stedet for et fravalg. Nu må Betty til at være lidt god ved sig selv.

Det gik godt i går og de lader til at være søde mennesker på spansk-holdet. I alle aldre og typer, dog overvejende flest kvinder, og heldigvis alle på samme niveau som jeg: totale novicer. Men jeg gruer nu for om min aldrende hjerne kan kapere al den nye lærdom. Hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det, så har jeg i det mindste forsøgt at få lidt gang i de små resterende grå celler. Jeg overvejer at tage til Saybia koncert til november, nu da de skal holde pause fra hinanden. Det er ikke til at vide, hvornår man får chancen igen, selv om de vist gør meget ud af at sige, det kun er en pause. Af klip på Youtube, kan jeg høre at Søren Huss er en eminent livesanger, det er ikke alle man kan sige det om. Og så er der altså også noget tiltrækkende ved den melankoliske stemning. Ved ikke hvorfor, -om det er afteråret, der gør det, eller om jeg bare er sådan en, der bliver rørt, når det har nerve? Nå, så længe man ikke svælger i det, er det vel okay at blive lidt melankolsk en gang imellem...

For at følge op på min egen efterlysning  på udfordringer, for et par måneder siden, må jeg hellere berette lidt om hvilke tiltag, jeg har begået. Baggrundsviden er måske meget god for udenforstående: Flyttede til ny by med ny mand for 6 år siden. Har ingen børn, og kender kun et par naboer overfladisk - arbejder i København, så der er ikke megen fritid, når man pendler frem og tilbage. Hvis man ikke går til sport eller lignende er det ikke nemt at møde nye mennesker i en ny by, som ikke kan prale af de største kulturelle udbud. Og der er stor aldersforskel på mig og manden, så man brager ikke lige ind i nye mennesker heller, da der gerne er en tendens til at man kun kan "falde i hak" med jævnaldrende par. Og så er der jo ikke voldsomt meget naboskab på villaveje i dag. Nå. Men jeg vil altså gerne gøre mit for at få en lidt større social bekendtskabskreds, og trænger til lidt luftforandring. For ikke at gro helt fast, har jeg stillet mig selv et par udfordringer til efteråret...

Hold da helt op en fed aften! Lige pludselig var der gået 18 år siden efterskolen ... Det gik hurtigt fra man fik meldt sig til Facebook, årgangens egen gruppe og vi fik stablet en fest på benene. Det er da smart, at man kan gøre det så nemt. Skønt at mødes og jamme. -Selv om det var mere sjovt end kønt - det er lang tid siden jeg har grinet så meget. Var med morgentoget hjem, så der var jo sunget og talt sammen nonstop i 12 timer. Det var kvalitetstid ;-) Og skønt at se de gamle venner. Håber på, at endnu flere kan deltage næste gang.

For pokker, jeg bliver ked af det, når jeg oplever hvad nogle unge mennesker spilder deres energi og liv på. Dette hærværk, som jeg går forbi hver dag på Vestergade i Kbh, får så mange følelser op i mig. Skal man le eller græde? Ryste på hovedet eller forarges? Jeg undrer mig over, hvad der er sket for det menneske, som har lyst til at komme til udtryk på denne destruktive og formålsløst negative måde. Blomsterne kom med fordi jeg fumlede med et nyt kamera, men jeg synes det passer meget godt til kontrasten. Måske er det bare mig, der har blår i øjnene og gerne vil at Verden kunne fordre lidt positivitet, så vi alle kan leve sammen og ha' det godt med det imens.