Opslag

Viser opslag med etiketten københavn

Sporhund

Billede
Sporhund , originally uploaded by bettyonline . Jeg ved ikke lige hvad det er for et væsen, der har dyppet fusserne i en spand maling og er løbet løbsk på Ny Carlsbergvej ... Benny forsøgte at snuse sig frem til det, men det var vist over alle bjerge. Lidt løbsk ser det ud til at ha' løbet - ud på gaden og ind på fortovet igen? En ægte spor-analytiker (?)tror jeg vil sige, det er et tobenet væsen, så måske ham faunen fra Narnia er hoppet ud af skabet?

39/365 Segway tourists

Billede
39/265 Segway tourists , originally uploaded by bettyonline . Har du spottet de nye turister i København? Nu kan vi alle komme ud at køre en tur på en Segway og få lidt historisk info med på vejen. Jeg må indrømme at jeg gjorde store øjne, da jeg så dem - men det var vist mest af begejstring. Både for at det nu er muligt at fremtidsturiste og så også over at de var totalt cool og end ikke bemærkede opmærksomheden. Hun har stil, hende damen, der godt kunne være Mary - zoomer man ind, er der faktisk en hat under hjelmen. Nu har jeg et forslag til team arrangement. Må huske at se efter et Startrek outfit. Med redningsbælte, hvis jeg skulle styre kontra og dratte i søerne. Måtte undersøge Segwaytours.dk nærmere, da jeg kom hjem fra tur i dejlig solskin, og det viser sig, at de først lige er startet. Et uforglemmeligt syn. Men miljørigtigt (det ka' vi li') og meget mere interaktivt end en bustur.

Betty på tur

Billede
Fredag var jeg på Zoologisk Museum i København for første gang. Wow! Jeg købte et årskort, så kan jeg tage derhen igen og fotografere eller tegne, hvis det skulle komme over mig. Der er 56 fotos i albummet, så jeg har muligvis overdrevet lidt ;-) Jeg var glad for at se mammutten og der var også åbent i kælderen, hvor hvalerne er. Udstillingen, der er åben lige nu, hedder Evolution og viser emner over Darwins evolutionsteori. Spændende og flot sat op. Link: Evolution på Zoologisk Museum .

En bette filmstribe

Smalfilmskameraet og jeg var ude at gå en dejlig tur i søndags:

Loppefund og gode vibrationer

Billede
Loppefund , originally uploaded by bettyonline . Denne weekend har jeg strøet vildt om mig med penge. I hvert fald i forhold til, hvordan forbruget ellers ligger hos mig på andet end mad og andre fornødenheder. Jeg fandt nogle vildt fede ting på det store loppemarked, der fandt sted på Remisen ved Trianglen. Og beundrede en helt masse andre ting, der må vente til en anden god gang - jeg fortalte i hvert fald mig selv, at det nok ikke var sidste gang, der bliver afholdt loppemarked, og så har jeg måske flere penge at købe for. Fundende var en Bjørn Wiinblad-skål med rød maling, en morter fra Bali, en gammeldaws gryde med emalje, et fedt teaktræsbord, en flot bakke fra 70'erne med margueriter på og en helt ny espressokande (og så smed hun endda kopperne med i købet). Desuden kan jeg sige tak for muligheden for at ose og mænge mig med de lokale, til en dame i SuperBrugsen, som jeg tidligere ville ha' betegnet som en særdeles besværlig kunde og have hidset mig op over. Mens hun fik...

Hvide Sortedam

Godt nytår! Det må jeg hellere sige, når det er første indlæg i år. I København var der det dejligste solskinsvejr i lørdags, selv om der vist andre steder i landet var frygteligt vintervejr - man har næsten helt glemt, hvor slemt det kan være. Det var oplagt endelig at komme ud og få taget et par billeder, så jeg tog kameraet med og håbede på at fingrene ikke frøs af inden der var nogle stykker i kassen. Og selvfølgelig ku' jeg også lige tage det brød med, der alligevel skulle smides ud, og give det til de sultne fugle ved søen. Jeg er faktisk ikke klar over, om der er en regel om at man ikke må den slags mere - der foresvæver mig noget om naturlig udryddelse og andet hjertekoldt. Jeg blev nu ikke arresteret af dyre- eller parkpolitiet ;-) Mange andre havde fået samme idé, så det var lidt af en udfordring at styre uden om billeder af andre, der tog billeder. Sådan er det blevet på det seneste, hvor alle har kamera på sig, om ikke andet, så i mobilen. Der er stadig forbud mod at gå...

Røøøør ved miig

Billede
Titlen skulle lyde som Susanne Lana , men det er ikke sikkert, det slog helt igennem sådan. Lige foran min arbejdsplads er denne is-skulptur af en isbjørn sat op. Det er kunstneren, Mark Coreth's hensigt at vise, at jo mere vi rør ved naturen, desto hurtigere vil den gå til. Og det er vel meningen at man skal gå hen og klappe den kolde bjørn, så den smelter. I tv-indslaget jeg så med ham, sagde han ærligt, at han ingen anelse havde om, hvor længe det ville tage før bjørnen var smeltet. Ligesom ingen klimaeksperter kan komme med nøjagtige tal for, hvor længe naturressourcerne mm varer ved. Kig forbi enten IRL eller online live streamet her: Links: The Ice Bear Project/ og den officielle side, www.icebearproject.org . Se også om Google's "klimaværktøjer" på deres blog .

Frihed til at ...

Billede
Frihed til at ... , originally uploaded by bettyonline . Sidst jeg sad og mediterede på den store høj i Amager Fælled faldt det mig ind, at jeg lige så godt kunne sidde på en træstamme i Central Park, udsigten ville være lige så flot og jeg ville nyde det i samme grad. Amager/Big Apple bopbop ;-) Da jeg kom derop i dag var jeg i tvivl om jeg så syner eller om der blev spillet mig et puds. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være at grine af sammentræffet. Frihedsstøtten stod højt og strakte sig mod himlen i denne flotte novemberdag. Jeg vil tro at det er en kunstnergruppe, der har sat den der i forbindelse med klimatopmødet i december - på blokken under armen stod der "Freedom to pollute". Vi mennesker tager os mange friheder i dag. Lidt for mange måske, det bør i hvert fald ikke gå ud over andre mennesker, at man gør som man bare lyster fordi man kan og vil. Jeg er spændt på, hvad der kommer ud af det - noget godt, håber jeg. Da solen for en gangs skyld tittede frem efter...

Smag for te

Billede
Jeg prøver at skære ned på kaffen, så det kun er en kop eller to om morgenen, der konsumeres. "Vores ven", Chris MacDonald har jo fortalt, at det ikke er sundt. Nå ja, det har jeg også læst andre steder, så det skal nok passe. I stedet drikker jeg te, og er vild med alle de forskellige varianter fra Celestial Seasonings . Da jeg arbejder ikke særlig langt fra Søstrene Grene på Strøget, vover jeg mig derind en gang i mellem, når jeg tror der er færrest turister - og bliver altid fanget i et mylder alligevel. Den butik er nemlig den, der sælger teen billigst, efter hvad jeg har set, skal jeg sige jer. Men jeg er ikke særlig god ud i begrænsningens kunst, det må jeg jo blankt erkende. Og kanske jeg også går en lille smule amok - jeg har bare rigtig, rigtig svært ved at bestemme mig for hvilken te, jeg bedst kan lide. Og mit udvalg her på reolen på kontoret er faktisk når jeg HAR forsøgt at dæmpe mine te-impulser. Så skulle I bare se køkkenhylderne derhjemme ...

Skjulte budskaber?

Billede
Fra Mobile fotos Jeg sætter stor pris på at nogle mennesker gerne vil gøre en lille smule ekstra i en ellers nogle gange trist hverdag. I bussen i morges, sad jeg og gloede ud på regnvejr og grå skyer og spekulerede på, om det skulle være så mørkt og aftenvejrsagtig hele dagen. Da fik jeg øje på dette spejlvendte skilt på toppen af HT-terminalen på Rådhuspladsen i Kbh. og da jeg først fik vendt beskeden oven i krydderen, kunne jeg ikke lade være med at smile og blive glad. Det budskab, kan man da kun stå inde ved (Replace fear of the unknown with curiousity ~ Udskift frygten for det ukendte med nysgerrighed)

Hoved på fad

Billede
Nu fik jeg jo ikke rigtig gjort noget ud af det Haloween-sjov i år. End ikke et lillebitte pyntegræskar fik jeg købt ... Måske er det fordi det enten skal være ingenting eller fuldstændig gennemført, for at være rigtig sjovt? Nogle mennesker går jo mere op i det end andre, men det har i hvert fald ikke noget med alder at gøre. Der skal også meget til at hamle op med de fester, som min amerikanske veninde, Kay, og hendes naboer holder. Hun har netop sendt et par billeder, og det ville jo have været stort at opleve og ikke mindst at få serveret hendes hoved på et sølvfad. Kvindemennesket er 60 år og hun gjorde en dyd ud at være så skrækkelig som mulig - og så kunne hun ikke forstå at børnene ikke ville ha' noget slik af hende. Tja, hvorfor mon? Jeg var i byen for at høre Deeva spille på Den Glade Gris i København - der var ikke meget Haloween over det, og godt det samme. Det var vildt godt, og Lotte sang igennem så det bragede. Dog var det meget surrealistisk at møde mere eller mind...

Rejsen til Saturn

(Første trailer duede vist ikke, så her er den fra Youtube) Den film tror jeg altså jeg skal ind og se - ærgerligt at den først har premiere den 26. september, for jeg skal i biografen (Palads i Kbh.) i aften. Vandt to billetter fra DSB og gyldigheden er ved at løbe ud, så nu skal det være. Kombinerer det med en tur på Café Retro, hvor en bekendts datter skal synge og spille. Det bliver godt! Nå, men det kan jo så være at de to gange om året jeg går i biffen bliver inden for en uges tid. Var vild med Deleuran's striber og humor, og alt hvad A-film er med i, lader til at være en succes, så jeg har store forventninger :-) Opdatering: Der er allerede kommet klip på Youtube. Tør slet ikke spå om, hvad dette klip kan gøre ved Danmark - Glistrup er vågnet for en kort bemærkning og lægger ikke fingrene imellem: http://www.youtube.com/watch?v=n0bjbkXhuOI

Syng med, syng med!

Billede
Så er det i morgen, der skal synges højt i kor - jeg glæder mig! Jeg håber, der kommer en masse og synger med fra Højskolesangbogen på Rådhuspladsen kl. 18 - 20.  Det hele er arrangeret af Højskolernes Hus i anledning af Sangens år. Allerede kl. 17 vil der være optakt og flere steder i København synges der. Det vil foregå her: Den Rytmiske Højskole Gammeltorv v/ springvandet Krogerup Højskole Gråbrødre Torv Borups Højskole Nyhavn ved ”ankeret” Den frie Lærerskole Ørstedsparken Vallekilde Højskole Axeltorv Den Internationale Højskole Fiolstræde overfor Nr. port st. Uldum Højskole Kongens Nytorv v/ Metronedgang Hadsten Højskole Amagertorv v/Helligåndskirken Rønshoved Højskole Amagertorv v/Storkespringvandet Brenderup Højskole Gammel Strand Silkeborg Højskole Købmagergade v/Rundetårn Idrætshøjskolen i Århus Kompagnistræde Rønde...

Strøgets plattenslagere

Billede
Så fik de endelig én over nakken , plattenslagerne der står på Strøget og snyder penge fra naive fjolser. Jeg har længe været så træt af dem og været forundret over, at Politiet ikke ku' stille noget op. På min vej til og fra arbejdet, ser jeg mellem den lille bid vej fra Rådshuspladsen til Nytorv op til 4 hold af disse tyveknægte. Får en ubændig trang til at råbe af min lungers fulde kraft: POLICE! og se dem bryde op og fise rundt som små myrer, der er ved at drukne i regnvejr. Men jeg har aldrig gjort det, for jeg har set hvordan de behandler folk, der er uenige i deres forretningsmetoder. Til det har jeg mit helbred for kært. Hvordan det så kan være, at der aldrig mangler publikum? Jeg fatter det ikke, for det er jo åbenlyst, hvad de laver og at det er ulovligt - man behøver ikke at spille for at blive snydt: når de står så tæt, går tyveknægtenes hjælpere jo i lommerne på publikummerne. Nå! Men det lader altså til, at det i hvert fald for en stund vil stilne af med dén slags tri...

Jeg ryger ikke i en bombe

En masse danskere er tæt på at gå i panik over Al-bleeping-Qaeda og deres bombetrusler eller opfordringer til terrorisme. Det mest realistiske bud er vel, at det kun er et spørgsmål om tid, før der er en bombe som sprænger i Danmark. Man krydser selvfølgelig fingre for at der ikke findes så sindssyge mennesker her i vores lille andedam, men de findes jo, de mennesker, der ønsker at tro på den gode gerning i at "ofre sig selv". Så skidevære med os andre. Jeg færdes hver dag på både Hovedbanegården og på Nørreport station og indrømmer da gerne, at jeg har skulet en kende mistænksomt til nogle typer, der er mere solbrændte end andre, hvis de vel og mærke har opført sig uden for normen. Ligesom jeg også skuler til mobilsnakkende teenagere og ligeså gamle damer, der ikke aner, de har sat sig i en stillezone. Problemet er nok bare, at hvis der en dag skulle komme en eijit med eksplosiver i bæltetaske, ville han ikke skille sig ud fra mængden overhovedet. Han ville ligne alle os an...

Ungdom og livsglæde?

Billede
For pokker, jeg bliver ked af det, når jeg oplever hvad nogle unge mennesker spilder deres energi og liv på. Dette hærværk, som jeg går forbi hver dag på Vestergade i Kbh, får så mange følelser op i mig. Skal man le eller græde? Ryste på hovedet eller forarges? Jeg undrer mig over, hvad der er sket for det menneske, som har lyst til at komme til udtryk på denne destruktive og formålsløst negative måde. Blomsterne kom med fordi jeg fumlede med et nyt kamera, men jeg synes det passer meget godt til kontrasten. Måske er det bare mig, der har blår i øjnene og gerne vil at Verden kunne fordre lidt positivitet, så vi alle kan leve sammen og ha' det godt med det imens.

Københavnertur

Billede
En Københavnertur er noget, jeg ikke har været på siden engang i folkeskolen. Og dét selvom jeg har færdes i byen hver eneste dag siden september 1998 fordi jeg arbejder der. Det lader dog til at man bliver mere eller mindre blind for byens charme, når det går hen og bliver hverdag, så jeg tog derind en enkelt dag i min ferie, helt alene. Vejret er med mig i min ferie, så der var masser af muligheder for at slå sig ned i solen. Jeg tog ind på udstillingen, Bodies , på HC Andersen Museet og fik set en masse muskler, sener og andet meget menneskeligt helt tæt på. Er dog stadig noget ambivalent overfor konceptet, fordi det har været nævnt, at der ikke er tilladelser fra pårørende til de udstillede kroppe. Der er også stor forskel på at gi' sin krop til "videnskaben" og så til at være til offentlig skue for kr. 150,- pr. hoved. Men fascinerende og lærerigt var det dog - håber bare at de involverede også ønskede det, for man kom virkelig tæt på dem. Tak for deres offer, må de...