Opslag

Viser opslag med etiketten oplevelser

Windsurfing i efterårsbølgerne

Billede
Den dejlige udsigt ved stien langs Kalveboderne. Hunden og barnet sad side om side i ladvognen og det var begges første møde med windsurfing.

Betty på tur

Billede
Fredag var jeg på Zoologisk Museum i København for første gang. Wow! Jeg købte et årskort, så kan jeg tage derhen igen og fotografere eller tegne, hvis det skulle komme over mig. Der er 56 fotos i albummet, så jeg har muligvis overdrevet lidt ;-) Jeg var glad for at se mammutten og der var også åbent i kælderen, hvor hvalerne er. Udstillingen, der er åben lige nu, hedder Evolution og viser emner over Darwins evolutionsteori. Spændende og flot sat op. Link: Evolution på Zoologisk Museum .

19/365 Vinterbadning

Billede
19/365 Vinterbadning , originally uploaded by bettyonline . Jeg var på en lang gåtur i dag, og når jeg går mine ture, vil jeg gerne ud at se vand, så det er gerne til en eller anden form for kyst eller sø. Vand var der ikke så meget af i flydende form i dag, men dog lige nok til at nogle enormt friske mennesker kunne se potentialet i en hurtig dukkert. "Der er rigtig dejligt badevejr idag, der er ikke en vind, der rører sig!" -hører jeg en kvinde råbe begejstret til en anden. Hun er lige kommet op af det iskolde vand. Jeg vil ikke gætte på temperaturen under vand, men oppe på land er den omtrent minus 2. Gad vide om man selv ville kunne klare sådan en omgang? Eller om hele systemet ville gå ned og kortslutte? Det koldeste jeg har prøvet var 12 grader. Plus. Og det var godt nok koldt! Iflg. en artikel bliver vinterbadere næsten høje af temperaturskiftet og hormonernes rasen. Jeg er fuld af beundring og deres livsglæde smittede helt hen til mig, der sad på en bænk på m...

Udtryk

Billede
Death of Abel , originally uploaded by bettyonline . I dag havde jeg en enkelt dejlig feriedag, som jeg blandt andet tilbragte på Statens Museum for Kunst, hvortil jeg havde fået en fribillet. Der må jeg ind igen snarest, for det er jo et kæmpe sted! Jeg har kun gået forbi og været i parken, der hedder Østre Anlæg. Det område var fyldt med kælkende, jublende unger i dag. Jeg så en masse flotte værker på museet, her er et billede, som viser en skulptur, der næsten tog pusten fra mig. Det forestiller Adam og Eva, der sidder over Abels døde krop. Udtrykkene i deres ansigter var ... ja, helt enormt udtryksfulde - det er meget anderledes end de stenansigter man bogstaveligt talt ser i de fleste skulpturer. En dejlig dag med sne, kokosmakroner, stærk kaffe og kunst. Carl J. Bonnesen, Adam og Eva ved Abels lig, 1900.

En bette filmstribe

Smalfilmskameraet og jeg var ude at gå en dejlig tur i søndags:

Loppefund og gode vibrationer

Billede
Loppefund , originally uploaded by bettyonline . Denne weekend har jeg strøet vildt om mig med penge. I hvert fald i forhold til, hvordan forbruget ellers ligger hos mig på andet end mad og andre fornødenheder. Jeg fandt nogle vildt fede ting på det store loppemarked, der fandt sted på Remisen ved Trianglen. Og beundrede en helt masse andre ting, der må vente til en anden god gang - jeg fortalte i hvert fald mig selv, at det nok ikke var sidste gang, der bliver afholdt loppemarked, og så har jeg måske flere penge at købe for. Fundende var en Bjørn Wiinblad-skål med rød maling, en morter fra Bali, en gammeldaws gryde med emalje, et fedt teaktræsbord, en flot bakke fra 70'erne med margueriter på og en helt ny espressokande (og så smed hun endda kopperne med i købet). Desuden kan jeg sige tak for muligheden for at ose og mænge mig med de lokale, til en dame i SuperBrugsen, som jeg tidligere ville ha' betegnet som en særdeles besværlig kunde og have hidset mig op over. Mens hun fik...

Klimademo

Billede
Jeg deltog i demonstrationen i lørdags, der tog udgangspunkt fra Christiansborg Slotsplads kl. 14. Der skal jo ansigter på, hvor mange vi er, der opfordrer politikerne til at tage fornuftige beslutninger på vores vegne. Det var storartet vejr, sk**ekoldt, men flot. Nogle fik kulden mere at føle end andre senere på dagen. Selv frøs jeg så meget om fingrene efter Knippelsbro at jeg gik ind på en café og købte en varm kop chai-te, og så besluttede jeg at vende om, da jeg kom ud igen, for der var kommet mange politivogne. Da de også var begyndt at spærre adgangen til sidegaderne tænkte jeg at det fornuftigste var at vende om - og det var vist en beslutning af de bedre. Jeg har før rendt ind i afspærring under demonstration og fået tåregås. Jeg og mange andre. Glemmer den gamle mand, der stod med indkøbsposer uden for Aldi i Roskilde og brækkede sig pga gassen. Jeg var hoppet op på stativet til indkøbsvognene, for jeg skulle ikke bides af politihundene og man kunne ikke komme væk. Nå, det v...

Frihed til at ...

Billede
Frihed til at ... , originally uploaded by bettyonline . Sidst jeg sad og mediterede på den store høj i Amager Fælled faldt det mig ind, at jeg lige så godt kunne sidde på en træstamme i Central Park, udsigten ville være lige så flot og jeg ville nyde det i samme grad. Amager/Big Apple bopbop ;-) Da jeg kom derop i dag var jeg i tvivl om jeg så syner eller om der blev spillet mig et puds. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være at grine af sammentræffet. Frihedsstøtten stod højt og strakte sig mod himlen i denne flotte novemberdag. Jeg vil tro at det er en kunstnergruppe, der har sat den der i forbindelse med klimatopmødet i december - på blokken under armen stod der "Freedom to pollute". Vi mennesker tager os mange friheder i dag. Lidt for mange måske, det bør i hvert fald ikke gå ud over andre mennesker, at man gør som man bare lyster fordi man kan og vil. Jeg er spændt på, hvad der kommer ud af det - noget godt, håber jeg. Da solen for en gangs skyld tittede frem efter...

Orker i Amager Fælled

Billede
Amager Fælled , originally uploaded by bettyonline . Denne weekend har jeg været på nogle raske gåture i park-/skovområdet Amager Fælled, som ligger lige ved siden af min nye omend midlertidige bolig. Der er ikke noget så godt som at trave derudaf og jeg kan godt lide at se nye steder. At solen skinner og vinden rusker bare lidt, gør absolut heller ikke noget. Skoven er godt brugt af alle, lige fra joggere, forældre med børn, mænd og damer med hunde og søreme om ikke der også foregår dramatiske rollespil. Pragtfuldt! Mine nevøer og min søster deltager også nogle gange i rollespil i nærheden af Roskilde og jeg tror det er rigtig skægt. Som barn ville det have været stort at deltage i, -hvis man da ikke blev skræmt fra vid og sans. Jeg så i hvert fald halen af én dreng , der nok ikke sover helt roligt i nat, at dømme på hans skrig og ansigtsudtryk, da trolden/orken var efter ham. Jeg nåede at få et par skud med det medbragte kamera - ikke lige, hvad jeg troede, jeg kunne fange i l...

Stillegudstjeneste

Billede
Jeg prøvede sådan en stillegudstjeneste tirsdag aften, 15-09-2009 i Sct. Bendts Kirke, Ringsted. Det var noget af en oplevelse! De "reklamerede" med stilhed og meditation, og det lød ikke som dårlig beskæftigelse sådan en hverdagsaften efter job. Men helt stille er man altså ikke, der er bare ikke orgel og ingen prædiken. Bare hymner, historier, spændende (moderne barok) musik fra medbragt cd og små sætninger, der læses højt af de deltagende en ad gangen, så alle er involverede. Det kom lidt bag på mig - troede, at jeg kunne gemme mig i mængden og "bare være med". Spændende. Og så var lyset helt fantastisk på det tidspunkt af dagen, solen er jo begyndt at gå tidligere ned. Meget roligt og givende, og noget jeg vil overveje at deltage i en anden gang. Klangen i kirken af den flerstemmede sang, som faldt nogle helt naturligt, var så smuk og rørende. Link her .

Snobrød

Billede
Snobrød , originally uploaded by bettyonline . De smagte lige nøjagtig så himmelsk godt, som jeg husker det, de snobrød. Mmmmm! Tror ikke, at jeg har fået snobrød siden sidst jeg havde rottehaler og gik i fritidshjem, men jeg huskede både pølser og også marmeladen. Til to forskellige snobrød vel at mærke :-) Der er sådan nogle bålpladser i de nyopførte skove i omegnen, men næsten aldrig nogen der benytter dem. Det lavede vi om på i dag og pakkede kurven, tog kul, kaffe og tæpper med. Solen varmede og træerne tog af for vinden. Hyggen gav helt sig selv.

Flink fyr der ...

Billede
Jamen, Mikael Blomkvist var jo en flinker fyr i filmen . Det må jo også betyde, at der er andre end jeg, der ikke ligefrem syntes at hans fremfærd i bogen var en, der ville kunne gå som folkelig og elskelig. Og det gjorde da også timerne tilbragt i selskabet med ham flere grader varmere på min sympatiskala. Jeg kendte ikke til skuespilleren, Michael Nyqvist, men han er åbenbart en meget kendt figur i de svenske film. Og jeg synes bestemt også at han er velvalgt i rollen. En anden skuespiller, jeg - hvor lidet tiltalende han end er i filmen - synes, spiller fremragende , er Peter Andersson, som jeg har set i flere svenske film. Han burde vinde en pris for hans rolle som Nils Bjurman, Lisbeth Salanders nye værge. Føj for satan et svin. Der skal altså noget til at turde være så grimt et menneske! Meget modig mand i mine øjne Men for at kunne fremstille en sådan karakter, tror næsten det kræver at man er et helt utroligt godt menneske. Ellers ville man vel ikke kunne se så kynisk på rollen...

Sihanoukville, Cambodja

Her er nyt fra Sihanouk Ville i Cambodja: Vi har bevaeget os op til byen for anden gang, foerste gang var vildt og ikke saerlig rart. Det var loerdag, saa det kan vaere derfor at der var saa mange, men jeg tror det ikke ;-) Vi kom til et marked hvor man vadede rundt i skidt og lort, bogstaveligt talt, og tiggerne var der som fluer. Vi er jo bedst til intimzoner paa mindst 60 cm os europaeere, men det er bare aergeligt ... Vi har, eller jeg har rettere, laert at daekke os til, men tuden er jo svaer at gemme vaek :-) Igaar svoemmede vi efter turen til nationalparken, i havet udeforan hotellet mens solen gik ned og Frede skraalede Dissing-like Sooolen er saa roed mor ... hehe. Det er jo kinesisk nytaar, saa der er ekstra pyntet op og i dag har der vaeret optog med "drager" og en masse hoeje knald og fyrvaerkeri. Og i aftes havde de buffet paa stranden, men vi tog en burger paa vaerelset og sov 12 timer bagefter. Det er fandeme haardt at vaere paa ferie! Der var lidt forvirring o...

Glædelig Jul

Billede
  I mangel af opdaterede julefotos poster jeg et allerede forældet et fra 2004. Benny (hunden) er blevet meget større og ved udemærket godt hvad julegaver er og ser vist frem til at de bliver lagt under træet. Han vogter nidkært over det og genner kattekillingen væk, når han synes der skal pilles julehjerter ned og bides i englemåse. Indtil videre er det gået godt og træet er ikke væltet en eneste gang. Nu må jeg hellere få pakket de sidste gaver ind og komme i tøjet, så gæsterne kan hentes og juleriet kan begynde. Der er også en Waldorf-salat, jeg skal ha' set på, resten står manden heldigvis for. Merry Jul :-)

Sange fra Teatersalen

Billede
I aften bli'r en stor aften. Jeg glæder mig til at gense min gamle højskole i Ryslinge , der jo desværre er i modvind. For noget tid siden tog jeg med til elevforeningens generalforsamling, der blev holdt i København. Den plejer ellers at blive holdt sammen med "gammel elevfest", men der var ikke helt nok tilmeldinger – det er også tusinde år siden, eller i hvert fald omkring 8-9 år, at jeg var med i en sådan, den tid er ligesom forbi. Ved ikke lige hvordan det gik til, men pludselig var jeg så en del af bestyrelsen ;-) Men måske meget passende at jeg engagerer mig, når det nu ligger mig så meget på sinde at Højskolen klarer skærene. Jeg vil i hvert fald gøre mit. Og trods alt lyder det da også til, at der nok skal komme et hold til januar, vores job er at hjælpe med til, der også kommer nogle elever efter dét, som vi kan holde fester og sammenkomster for. Der er arrangeret en støttekoncert for Ryslinge Højskole i aften, med Alberte Winding og Benjamin Koppel, hvor bill...

Good vibrations

Mit forrige indlæg var en smule kortfattet. Sådan er jeg nogle gange, men det var nu mest fordi jeg sad i toget og skulle se, om jeg ku' blogge fra min mobil/vidundermaskine , som jeg også havde taget billedet med. Det' altså smart :-) Var til julebanko i går på arbejdet. Det havde jeg jo set stort frem til og øvede mig i smug på at kunne råbe højt og tydeligt: BANKO! for denne gang måtte jeg vinde. Det gik også fremragende selv om jeg skulle styre talopråberens 3 plader samtidig med mine egne - tal lige om at stresse, når man skal lægge 4 brikker på samtidig 3 gange i træk. Jeg fik en fuld plade og troede jeg skulle løbe med røde Margrete-skåle, men uheldigvis var der også en anden, der havde bank, så jeg måtte nøjes med en flaske god rødvin. Neeeiiij, hvor lækkert, når man lige er stoppet med at drikke alkohol. Men min ukuelige optimisme holdt humøret oppe og det hele løste sig selv, da en som havde vundet Klovn, Sæson 2 på dvd, foreslog at vi byttede. (Ingen sagde win/win s...

Svend er begyndt at lugte

Guitaristernes Jul har premiere på lørdag, og den forestilling må jeg altså bare have billetter til. Det bli'r så sort, så sort. Skuespillerne er Mia Lyhne, Kirsten Lehfeldt, Carsten Bjørnlund og Christian Tafdrup - det er beundringsværdigt, at de lærer at spille (smuk?) guitar for at kunne spille en rolle. Hold k**t, det ser ud til at blive sjovt - hvordan kan de spille så seriøse og ikke fortrække en mine? Jeg har helt klart fået mig nogle nye 'Guitar-Helte'. ;-) Line Knutzon har skrevet manuskriptet til 'Guitaristernes Jul' , og jeg kan jo ikke lade være med at slå på tromme for Manuskriptskolen på Ryslinge Højskole , hvor hun (blandt andre) er gæstelærer til januar. Dét er da et scoop!!! Der er sikkert masser af unge mennesker derude, som vil være ellevilde for at lære at skrive som hende og her er en enestående mulighed for at få foden indenfor dette dramatiske univers.

Skjulte budskaber?

Billede
Fra Mobile fotos Jeg sætter stor pris på at nogle mennesker gerne vil gøre en lille smule ekstra i en ellers nogle gange trist hverdag. I bussen i morges, sad jeg og gloede ud på regnvejr og grå skyer og spekulerede på, om det skulle være så mørkt og aftenvejrsagtig hele dagen. Da fik jeg øje på dette spejlvendte skilt på toppen af HT-terminalen på Rådhuspladsen i Kbh. og da jeg først fik vendt beskeden oven i krydderen, kunne jeg ikke lade være med at smile og blive glad. Det budskab, kan man da kun stå inde ved (Replace fear of the unknown with curiousity ~ Udskift frygten for det ukendte med nysgerrighed)

Hoved på fad

Billede
Nu fik jeg jo ikke rigtig gjort noget ud af det Haloween-sjov i år. End ikke et lillebitte pyntegræskar fik jeg købt ... Måske er det fordi det enten skal være ingenting eller fuldstændig gennemført, for at være rigtig sjovt? Nogle mennesker går jo mere op i det end andre, men det har i hvert fald ikke noget med alder at gøre. Der skal også meget til at hamle op med de fester, som min amerikanske veninde, Kay, og hendes naboer holder. Hun har netop sendt et par billeder, og det ville jo have været stort at opleve og ikke mindst at få serveret hendes hoved på et sølvfad. Kvindemennesket er 60 år og hun gjorde en dyd ud at være så skrækkelig som mulig - og så kunne hun ikke forstå at børnene ikke ville ha' noget slik af hende. Tja, hvorfor mon? Jeg var i byen for at høre Deeva spille på Den Glade Gris i København - der var ikke meget Haloween over det, og godt det samme. Det var vildt godt, og Lotte sang igennem så det bragede. Dog var det meget surrealistisk at møde mere eller mind...

Sjåts på Lystig

Billede
  Puuuha, altså. Var til lækker middag med veninderne fredag aften, og tiden flyver altså afsted, når man nu er så godt igang med at jatte. Vildt hyggelig!  Men det er altså svært at få afsluttet, og når hunden venter alene derhjemme, kan man ikke bare tage imod tilbud om at låne sofaen at sove på. Vi gjorde ellers et ihærdigt forsøg på at nå sidste tog hjemad, men tingene ville bare ikke rigtig lykkes. Hvordan skulle vi fx. vide, at man ikke skulle bruge den dør, man gik ind af i lejlighedskomplekset, for så er man fanget bag lås og slå i en baggård uden kaldeanlæg til 4. sal. Årh - godt man har mobil, så man ikke skulle blive i regnvejr i en baggård (ikke på Solitudevej). Da bus og tog nu var udelukket i hvert fald de næste 3 timer, blev jeg shanghai'et af C, som slæbte mig med på en ægte beverding. Med billardbord (ikke poolbord!), grønne lamper, fyldt af røg og høj jukeboxmusik. Det er godt nok længe siden, jeg har besøgt sådan et sted. Men optimal adresse at vente på morgentog...