Opslag

Viser opslag med etiketten humor

Hm ... okay, så PIP da

Kan ikke holde ud at ha' Foghs smil på forsiden af min blog, så jeg må hurtigt ha' skrevet nogle indlæg, så han forsvinder igen. Brrr. Jeg er jo en nørd. Eller bare let at distrahere. Og let at more. Og nysgerrig , ikke mindst. Men jeg er begyndt at komme med lidt flere pip om alt muligt på det seneste, så hvorfor dog ikke også følge med strømmen. Det lader næsten til, at mit nye motto kunne være 'just go with the flow'. Håber ikke at det er en jingle fra en reklame om lokumsrens, der har bidt sig fast. Altså jinglen. Argh nej, Betty - nu stopper du. Fordelen ved Twitter er i det mindste, at jeg kan opdatere min Facebook status via mobilens browser. Altså, det ku' jeg jo også før, men ... Nå! Jeg må videre - nu gi'r jeg det lige en chance. Er indtil videre svært glad for at følge med i Stenstrops små kvidrene 6-ords-romaner. Det kan jeg lige overskue, og de er hårrejsende spændende! :-) Der er også indsat en widget her på bloggen. Ved ikke lige, om den skal bli...

Grinebidder stykker

Billede
Jeg har fået fortalt historier, mens jeg har været på arbejde i dag. Ikke af den sladrene slags fra kollegerne ved kaffemaskinen. Neeej, det er Vicki Berlin, som har læst "Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?" af Majse Njor Arj, hold da k**t den er sjov. Det er godt nok svært ikke at grine højt. Jeg har sådan en skærm op foran min plads, og det er ret heldigt i dag - for når der kommer de bedste iagttagelser og fif har jeg opdaget en tendens til jeg at dukker mig og knækker sammen i lydløst grineflip. Det er altså smart, at man kan låne lydbøger over nettet nu - hvis ens bibliotek vel at mærke er tilmeldt. Det har mit (Ringsted) endelig gjort, så jeg kan både låne lydbøger og ebøger i et snuptag. Endnu kan man ikke tage mp3-filerne med sig, som man kan med musikken fra Netmusik.dk, for der skal en licensfil til, men det kommer nok. Link: Netlydbog.dk .

Svend er begyndt at lugte

Guitaristernes Jul har premiere på lørdag, og den forestilling må jeg altså bare have billetter til. Det bli'r så sort, så sort. Skuespillerne er Mia Lyhne, Kirsten Lehfeldt, Carsten Bjørnlund og Christian Tafdrup - det er beundringsværdigt, at de lærer at spille (smuk?) guitar for at kunne spille en rolle. Hold k**t, det ser ud til at blive sjovt - hvordan kan de spille så seriøse og ikke fortrække en mine? Jeg har helt klart fået mig nogle nye 'Guitar-Helte'. ;-) Line Knutzon har skrevet manuskriptet til 'Guitaristernes Jul' , og jeg kan jo ikke lade være med at slå på tromme for Manuskriptskolen på Ryslinge Højskole , hvor hun (blandt andre) er gæstelærer til januar. Dét er da et scoop!!! Der er sikkert masser af unge mennesker derude, som vil være ellevilde for at lære at skrive som hende og her er en enestående mulighed for at få foden indenfor dette dramatiske univers.