Opslag

Viser opslag med etiketten sprog

HTH?

Jeg fik svar på en mail fra en fyr i IT-afdelingen i dag. Det i sig selv er jo noget af en begivenhed, for svarprocenten er ikke så høj som den kunne være. De fleste gange føler jeg mig bare godt gammeldags overset eller ignoreret. It'eren svarede høfligt og underskrev mailen: HTH, [IT-fyr]. Hmm... ? Huh??? Anede bare ikke hvad HTH var en forkortelse for. Og med fare for at gøre mig selv endnu mere til grin i afdelingen, besluttede jeg mig altså alligevel for at spørge. Nu er det jo snart julefrokosttid, og hvis han underskriver mails til mig Heart-To-Heart eller lign. bliver jeg nødt til at vide, hvordan landet ligger. Mit officielle gæt blev "HøjTeknologiske Hilsner" og han var så flink at svare endnu engang (han er ny, så de andre har nok ikke lært ham "reglerne" endnu) og hans forklaring lød (selvfølgelig?) "Happy To Help". Det er sgi ikke sådan at være ansat i et multinationalt firma ... 

Brev fra Honey?

Husker du dengang med oversættelse via Babelfish fra Astalavista eller hvad det nu hed dengang i Begyndelsen af Nettets Dage? Det var jo helt uhyrligt hvilke misforståelser, der kunne komme ud af det, som maskinen oversatte, men god underholdning var det. Babelfish findes for resten stadig, men mangler en dansk sprogfunktion. Nu er jeg begyndt at bruge Google's oversættelsesfunktioner. Og selv om der stadig er en del fejl med tvetydigheder af ord og forkerte sammensætninger, er det virkelig imponerende, hvor godt det virker. Man kan fx gå til siden http://translate.google.com/ og enten skrive/indsætte tekst, eller man kan indsætte adressen til et site, man gerne vil have oversat. Falder man over nogle helt forkerte oversættelser, kan man tilmed være med til at rette misforståelsen. Det har jeg gjort en del gange efterhånden,- senest da jeg så, at maskinen helst ville oversætte Skat til Honey. Det går ikke helt i arbejdsmæssig sammenhæng. Læs mere om oversættelsesfunktionen og om...

Seks

Hoohaa, nu bli'r det frækt - nu skal det handle om sex. Og så ikke alligevel. Jeg kom bare lige til at spekulere over, hvordan det kan være at man bruger x'et nogle gange og andre gange ikke. F.eks.: Seksualitet og ikke sexualitet (i hvert fald iflg. Retskrivningsordbogen ) - det hed jo også seksualundervisning, det vi havde i skolen i hedengange tider. Men det hedder ikke seks, selv om man næsten kan skifte "ks" ud i alle mange ord uden det virker underligt. Måske det er for at undgå misforståelser at man har vedtaget det? Hmm. Det er typisk mig at falde i staver over sådan noget. Måske det er for længe siden alligevel...

Syremeget sproglære

Jeg er faldet pladask for Styrelizeren og har måtte sluge mange højtlydte grineanfald i dag på kontoret. Som historiefortæller er maskinen eminent - prøv bare at læse fra Kongehuset : Som tronfølger har psykomeget Kronprinsen altid vidst, øh, at han en dag vil blive den dersens 10, dér. Lissom sidst :) Totalt syret, ik? Frederik i den dersens danske kongerække. Og om slottene - lyder som skrevet af min nevø: Hendes Majestæt Dronningen og Homeboy Hans "Beggah" Kongelige Højhed Prinsgemalen har psykomeget skiftende residens på de dér kongelige slotte, dér. Gad jeg nok godt se. I vinterhalvåret har psykomeget regentparret residens på Amalienborg, øh, mens residensen i foråret og efteråret er sgu forlagt til Fredensborg Slot, dér. Og jeg genta'r: Sommeren tilbringes på Marselisborg Slot, øh, Gråsten Slot og på Kongeskibet Dannebrog, dér. For femte gang. Pis! De fleste af slottene høre historisk set til Kongehuset; men, fuck, ved Grundlovens indførelse i 1849 overgik slottene...