Betty Online

Smalfilmskameraet og jeg var ude at gå en dejlig tur i søndags:

Snobrød , originally uploaded by bettyonline . De smagte lige nøjagtig så himmelsk godt, som jeg husker det, de snobrød. Mmmmm! Tror ikke, at jeg har fået snobrød siden sidst jeg havde rottehaler og gik i fritidshjem, men jeg huskede både pølser og også marmeladen. Til to forskellige snobrød vel at mærke :-) Der er sådan nogle bålpladser i de nyopførte skove i omegnen, men næsten aldrig nogen der benytter dem. Det lavede vi om på i dag og pakkede kurven, tog kul, kaffe og tæpper med. Solen varmede og træerne tog af for vinden. Hyggen gav helt sig selv.

Så blev konen her 35 år. Tænk engang. Da min mor fyldte 35 år, syntes jeg at der skulle holdes en flot tale. Og når ingen andre hjemme i stuen ville, måtte jeg jo gøre det, mente jeg. Min logik som 7-årig gjorde, at jeg startede ud (med højtidelig stemmeføring, var vist sådan en ulidelig unge, der var det man kalder gammelklog): "Kære Gitte, Ja. Nu fylder du jo snart 40 år ..." ... længere nåede jeg ikke for latterbrølet. Og da jeg selvfølgelig var ganske uforstående overfor det humoristiske i den sætning, spurtede jeg ind på mit værelse, smækkede med døren og følte mig meget uretfærdigt behandlet. Lidet vidste jeg, at man godt kunne være lidt øm om alderen, når man nåede dertil. Min mor slog hårdt igen forleden, da hun fik mindet mig om, at der kun er 15 år mellem mig om min 50-årige fætter. Der er altså på en eller anden måde meget længere i den horisont, end der er den anden vej, hvor jeg for 15 år siden var bare 20 år. Jeg glæder mig dog ved, at den indre ro er meget mere...

Nu er der snart gået lang tid siden en opdatering på bloggen. Jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg lige holder en lille pause, for der er opstået alvorlig sygdom i familien og mine tanker kredser selvfølgelig meget om det pt, så derfor har jeg ikke rigtig energi til at hverken blogge selv eller at følge med i andre blogs. Den energi bruges på andet lige nu. Så, hvis jeg bare fortsætter med måske at poste et par billeder eller andet mikroblog-agtigt en gang i mellem, er det vist dét ... Nyd foråret, solen og livet :-)

Forleden dag tog jeg mig endelig sammen til at se noget af det gamle elektronik efter i sømmene med det formål at sætte det til salg. På billedet ses en IBM Aptiva som jeg i 1998 gav 15.000 kr for. Mener jeg, for jeg sidder egentlig og bliver lidt i tvivl om det var dén. Jeg har også haft en del efterhånden. Nå, men dennehersens computer dur jo endnu. Men sælges kan den vist ikke alligevel. For da jeg fik kigget nærmere på konfigurationerne, måtte jeg erkende, at det er der nok ingen, der vil kaste penge efter. 10 Mb ram 800 mb harddisk De tal virker jo helt latterlige i dag, hvor jeg har set noget lignende 5 Gb ram i almindelige pc'ere og harddiskene er i omegnen af 500 Gb. Til et par tusinde kr. Den kører sjovt nok okay hurtigt med det, den har at gøre med, og jeg har troligt gemt opstarts cd'erne. Den vil ikke kunne køre et nyere styresystem, tror jeg, endsige programmer. Windows 95 og en gammel, gammel Office version. Suk, jeg er et gammelt røvhul ;-) Men uanset hvad, så ka...

Det er ikke mange dage siden mor her tog den på røvkælk (eller siddeslæde som, det hedder i BR) ned ad kælkebakken sammen med hunden. Den er nu stadig rigtig god at løbe op og ned ad, hvis man er hund ;-) Opdatering: Det er egentlig ikke fordi jeg synes det er vanvittig spændende at se min hund løbe efter en bold på video. Det, du er vidne til foroven, er en test :-) Jeg skulle lige se, om jeg ku' optage med mobilen og så sende den til bloggen med e-mail (via telefonen) med det samme, ligesom man kan med fotos. Det kan man så åbenbart. Hurra. Nørd . *ggg*

Så drager vi afsted til Cambodja en 14 dages tid. Væk fra gråvejr og P-bøder (hvem fanden tjekker p-pladser ved Benløse Centret 2. januar, en eller anden emsig vagt der mener, at der skal lægges hårdt ud i det nye år????) Måske jeg får tid til at lægge et par fotos op, når vi kommer til netcaféer, men jeg vil starte med at ligge mig i skyggen ved stranden med en Piña Cola (uden da'et) når først 15-17 timers rejsetid er overstået. Ha' det godt så længe :-)

Manden i mit liv har købt sådan en smart pladespiller med usb-stik, så han kan overføre alle de gamle singler og LP'er til computeren, lave dem til MP3-format, brænde dem på cd'er eller dvd'er og høre dem i stuen. Smart, ikke? Det vil sige, det bliver nok ikke ham, men jeg, der skal gøre det hele, pånær det sidste punkt :-) Mon ikke også jeg kan bruge lidt tid på mine egne gamleLP'er. Der er nogle guldklumper imellem. Jeg tror også godt man kan bruge 14 dages ferie på det, så mon ikke det bliver lidt senere på året, at jeg rigtig kommer igang med den backup-produktion?(!) Jeg har ellers lige skiftet min udkørte MP3-afspiller ud. Skærmen var røget på den, og det var nødvendigt at se, hvad man trykkede rundt i menuerne. Og skal jeg holde hele flyveturen ud er det nødvendigt med mere batteri end hvad mobiltelefonernes afspiller kan levere. Den nyerhvervede afspiller er en Creative Zen X-fi 8 gb afspiller. Ikke den fancy-smancy en med trådløs forbindelse og 32 gb, det var ...

  I mangel af opdaterede julefotos poster jeg et allerede forældet et fra 2004. Benny (hunden) er blevet meget større og ved udemærket godt hvad julegaver er og ser vist frem til at de bliver lagt under træet. Han vogter nidkært over det og genner kattekillingen væk, når han synes der skal pilles julehjerter ned og bides i englemåse. Indtil videre er det gået godt og træet er ikke væltet en eneste gang. Nu må jeg hellere få pakket de sidste gaver ind og komme i tøjet, så gæsterne kan hentes og juleriet kan begynde. Der er også en Waldorf-salat, jeg skal ha' set på, resten står manden heldigvis for. Merry Jul :-)

Sikken en afslappende søndag, det blev til. Kunne lige overkomme at køre op til byen i regnvejret og leje film og købe slik. Og så var det ellers ind på sofaen med dyne og kakao. Det skal altså til nogle gange :-)

Her sker ikke så meget hjemme på bondegården for tiden, så der er ikke det store at berette om. Den lille ny, der endnu ikke hedder andet en Miv, lever det gode liv og møver sig ind med største selvfølge alle steder. På ét område har jeg dog måtte sætte en grænse for ham - det er når der serveres "blød mad" onsdag og lørdag for hund og katte. Han kan bare ikke stoppe med at æde. Hvis der var mad nok, tror jeg ikke han stoppede, før han sprækkede på langs. Ikke et problem, vi har været obs på før med de andre, men ham her skal nok blive "stor og stærk". Heldigvis tager han også nogle ture i fuld fart rundt i haven og op og ned ad træerne, så indtil videre er hans kropsstørrelse "harmonisk" :-)

Der har kun været en henvendelse på vores hittebarn, den tilløbne kattekilling, og det var alligevel ikke dens ejer. Det er svært at tro, at der ikke er nogen der savner det lille kræ. Han har været her lidt over en uge nu, og ligner allerede resten af familien, som en indfødt. Man kan i hvert fald ikke sige, at han ikke føler sig hjemme her. Han sover sammen med både de andre katte og hos hunden. Altså nogle gange det ene og andre gange det andet - de ligger ikke bare i en stor bunke allesammen ;-) At se sådan en lille ubekymret mis, der sover på ryggen, med godt fyldt mave i vejret og "smil" på læben, er bare ikke til at stå for. Og de få narrestreger han laver, er hurtigt glemt igen, selv for de gamle katte, der har deres hyr med ham, når han vil lege tagfat og snigløber dem. Han er nu blevet udstyret med halsbånd og klokke, så de har en lille chance for at nå at reagere. Og der er kun en måde, hvorpå han kan lære, hvem der bestemmer, så jeg blander mig udenom, så længe de...

Denne søde killing på ca. 2-3 mdr har slået sig ned på matriklen siden torsdag morgen, hvor jeg var ude at lufte hunden i nogle grønne områder ved 6-tiden. Hylende og mjavende blev den ved at løbe efter os i området og hele vejen hjem, selv om jeg forsøgte at få den til at løbe væk og hjem til hvor det end var. Men det vidste den åbenbart ikke helt, så den blev ved at mjave hjerteskærende helt til hoveddøren - på trods af hunden. Da den begyndte at løbe rundt ude på vejen, og jeg kunne høre naboens biler starte op forbarmede jeg mig og lukkede den ind. Den havde ikke halsbånd på. Nu kan den jo være en meget forslugen killing, men den var i hvert fald vildt sulten, så den har nok været væk i noget tid. Jeg har fremlyst den på Dyrens Beskyttelses hjemmeside og i avisen, så dens ejere forhåbentlig henter den igen. Prøvede også alle kneb for nogle år siden, da vi fandt en kanin, men der var ingen der ville kendes ved den. Sjovt nok var det lige op til vinterferien. En ældre dame ringede el...

Manden er taget på et 3-dages kursus i det nordsjællandske med fagforeningen, så jeg vil nyde at have det hele for mig selv en lille tid. Var oppe klokken 5 for at komme tidligt afsted, så vi ku' følges i toget. På det tidspunkt er der altså ingen problemer med at få en P-plads til dytten. Hvem sku' ha' troet det? I aften skal jeg læse nogle bøger og høre god, høj musik, måske endda løse nogle mord-mysterier sammen med Grissom. Jeg lånte et CSI-spil til Wii'en på biblioteket i går, og jeg regner bestemt med at have gode evner inden for den retsmedicinske analyseteknik. Desuden fik jeg også fingre i 'The Door in The Floor' , som jeg håber er spændende; jeg har i hvert fald "ledt" efter den længe og Jeff Bridges er en af mine yndlingsskuespillere. Det er noget anderledes materialer man kan låne på biblioteket i dag end da jeg var barn. Der var det mest interaktive de der Dungeons&Dragons bøger, hvor man skulle kaste en terning i kampe og for, hvordan...

Jeg hygger mig på min hjemmearbejdsplads i dag. Sidder og lytter til en radiokrimi, der hedder Frosne Hjerter. Havde helt glemt, hvor sjovt det er. Meget anderledes end almindelige lydbøger, som jeg ellers også benytter mig meget af, for her er der lydeffekter og flere personer med, så man livagtigt ser det for sit indre øje. At arbejde samtidig, kan jeg sagtens - skal gerne have musik eller andet i ørerne, for at det glider. Link til hørespillets afsnit her . En sen nat bliver kriminalinspektør Thomas Baage ringet op af sin lillebror Janus. Hans bofælle ligger død i badekarret. Det viser sig hurtigt, at der er tale om en seriemorder, der kvæler unge homoseksuelle mænd - mænd som Janus kender. Thomas frygter, at Janus er den næste i rækken af ofre, og kæmper for at finde morderen. Det bliver en kamp mod tiden og ikke mindst mod Thomas' egen chef Clemens, der vil have Thomas af sagen. Og så er der noget, der tyder på, at Janus ikke fortæller hele sandheden. Efterforskningen udvikler...

Dyrene flokkes om mig, når jeg rykker udenfor i det gode vejr. Tror faktisk, de er bedre til at nyde det end jeg er. Jeg får evig og altid øje på ukrudt, der skal luges eller planter, der skal vandes ... Sad dog ned i nogle øjeblikke ad gangen i dag. Jeg er ved at afslutte Dan Brown's 'Tankado's kode' - en bog jeg ellers mest har læst i toget på vej til/fra arbejde, når det ikke har været muligt at sidde ned med pc'en. Bogen kan så absolut ikke måle sig med de andre, men ordene glider nemt, omend plottet er rimeligt nemt at gætte. En hyggebog, hvis man ikke har læst de to andre.

Det fælles liv på højskolen udfordrer os kulturelt, eksistentielt, religiøst, psykologisk og politisk. Således beskrives det bla. i værdigrundlaget for Ryslinge Højskole , og jeg funderer over hvornår jeg sidst er blevet udfordret på nogle som helst måder. Kan ikke lige umiddelbart finde et svar, men kan da udlede af min søgen efter svaret, at jeg gerne vil og trænger til at blive udfordret en kende. Generthed og åbenhed Som tidligere nævnt, brager jeg ikke ind i folk med rundsave på albuerne, selv om jeg er blevet opfordret til det. Tror virkelig, man skal spørge sig selv "hvad er det værste, der kan ske?" og kaste sig ud i det, for der venter jo sjældent en forestående katastrofe. Det løser sig og plejer at gå godt. (Minder mig selv om, at jeg skal ha' bestilt den bog, der hedder "Breve til mit yngre jeg" eller lign.) . Jeg er genert, grænsende til det sky eller nogle gange neurotiske, men jeg kan sagtens mande mig op og overskride mine egne barrierer. Der ska...

Han vokser fint, Betteprinsen m/k. Han har endda fået mange flere fjer på de to dage, der er gået siden fotoet blev taget. Da var han nøjagtig 3 uger.

Benny elsker at spille bold - fodbold, håndbold, rundbold, whatever ... Vi var i Benløse skov i dag og sku' lige rende drengen træt fordi han skal være alene hjemme i aften, når vi skal ud at høre Forro in the Dark. Og jeg skal love for at han fik spurtet igennem. Han kørte så hårdt på, at han ikke mærkede førend vi var på vej hjem, at hans trædepoter var gået i stykker. Fremover må vi nøjes med at spurte på boldbanerne, hvor der er græs - det dur ikke at han ikke selv kan mærke, når han går over stregen, bare fordi det er sjovt. Drengen har fået et griseøre som trøst og så ligner han en, der skal ha' en ordentlig skraber om lidt.

Så flot kan der også se ud fra mit vindue: Solsortene har sunget af og er gået til ro og jeg nyder stilheden i aftenen med en god stor kop bengal spice the. Om lidt vil jeg gå i min seng og læse om ham der Odd Thomas, der ser døde mennesker. Den er ikke uhyggelig, snarere det omvendte.