Betty Online

29/365 Smoke be gone , originally uploaded by bettyonline . Det er lige gået op for mig, at jeg ikke aner, hvor længe jeg ikke har røget. Jeg tror, det er 3 år, men det kan godt være mere? Det er også lige meget, jeg er bare glad for at være skidtet kvit og glad for al det mere jeg har mulighed for nu. Fatter ikke, at det tog mig så længe, og endnu mindre, at jeg startede som 19-årig (men havde dog prøvet det mange gange inden allerede som meget ung). Det jeg fatter allermindst er, hvad jeg dog kan gøre for at give min erfaring til de dejlige unge mennesker, jeg kender, som er begyndt at ryge. Jeg kan jo sætte min lid til, at de også finder ud af, at det ikke er nødvendigt at suge røg i sig for at være noget. Har lyst til at ruske i dem og sige "For fanden! Du ER god nok". Og det er jo dét de er, med eller uden røg, så hvad kan man gøre. Livet skal leves forlæns, går jeg ud fra... Nå ja, hvad har billedet med dét at gøre? Jo, det er resterne af en røgelsespind - sådan...

Faldt lige og slog mig på Sinéad O'Connor og hendes Troy (Pinkpop Festival 1988). Av. Selv om det er mange år siden, kan den stadig godt gøre ondt at møde. I det hele taget er The Lion and the Cobra et af mine favoritalbums, men jeg passer på med at lytte til den, for den er netop en af dem, der gør ondt at mindes. Ikke desto mindre er jeg Sinéad i dag. Var der ikke noget med at hun blev buddhist og lærte at kontrollere sine følelser?

Det sku' være så nemt, men det' det altså ikke. Her kommer et teknisk tip til jer, der søger via Google (derfor en masse tekniske søgeord tilføjet - bær over med mig) Jeg har investeret i et program, og det er ikke så tit det sker, for jeg holder jo meget af gratis web-applikationer, men så forventer jeg også bare at det kører uden problemer. Også selv om det er et mindre program. Adobe Premiere Elements 7 (og Photoshop Elements 7) skulle gøre livet nemmere for mig, når jeg skal til at redigere video fra Cambodja-ferien bl.a., der er optaget med mit videokamera: JVC Everio GZ-MG130 (tror jeg det hedder). Jeg har optaget det hele i bredskærmsformat, og det kan også fint afspilles og redigeres med de medfølgende programmer, men sgutte med Adobe's - den ville simpelthen ikke fatte, at det er optaget i 16:9, men insisterede på at klemme det sammen til 4:3 så det vistes i et forkert format. Arrrgh! Mange timer er spildt brugt på at søge efter svar, men i sidste ende fan...

... eller der er i hvert fald kommet en måde at minimere risikoen for at få sendt pinlige google-mails afsted, som man har forfattet midt om natten i en pludselig opstået åbenbaring. Det tror jeg alle vi kender til ... jeg har i hvert fald skrevet en lille håndfuld mails over årene, som jeg med det samme jeg åbnede øjnene næste dag (nogle gange allerede inden) vidste, jeg aldrig skulle have sendt. Og der hjælper Fortryd -knappen altså ikke. Nu kommer Google idioter som jeg selv til undsætning med en ny feature der gør, at man først skal svare på fem simple regnestykker inden for et begrænset antal sekunder, før mailen sendes. Hvis jeg skal være ærlig, frygter jeg lidt at der så er en del mails, jeg aldrig nogensinde får sendt, for min hjerne kan sagtens kollapse ved selv meget nemme additioner. Må lige undersøge nærmere, præcis hvad der sker med mails, hvis man ikke er hurtig eller god nok, inden jeg slår funktionen til. Nu mangler vi bare, at de laver samme feature for muligheden ved ...

På vej hjem i et overfyldt tog, roder jeg i min lomme for at finde et tyggegummi, men mærker noget umuligt, dog velkendt. Føler et sug i maven, bliver helt klam og - tror jeg - bleg med ét, for hvad er DET I MIN LOMME? Det kraftedme en pakke smøger, åbnet og halvtom. What the?!?!?!? Nu er det jeg forhåbentlig får at vide af C, at det er hendes smøger fra i fredags, for jeg har i hvert fald røget. Og ellers aner jeg ikke hvor de kommer fra. Ikke de sidste små to år og heller aldrig nogensinde igen.  Det var næsten som at være med i et levende mareridt at finde dem i min lomme, mareridt om det emne har jeg tit, for det er nok min største angst at skulle falde i. 

Ja, jeg har fundet mit keyboard frem igen og har øvet her til formiddag. Det var en julegave for ... puha, kan det passe 4 år siden? Tænkte at jeg måtte supplere al den Guitar Hero-spillen på Xbox'en med nogle reelle noder. Ku' godt tænke mig at være en guitargud IRL også :-) Har ellers en spansk guitar, men dens tilstand efter 6 år i en periodevis fugtig kælder og dens manglende streng har gjort den ret ubrugelig. Nuvel, det var vist også sidst i 1992 at jeg rent faktisk har brugt den. Overvejer at købe et nyt sæt via Danguitar.dk, hvor man får alt hvad man skal bruge med, inklusive undervisnings-dvd med Kaj og Andreas legeonkel. Hvor svært kan det mon være? Lægger lige låg på min impulsivitet og fraholder mig fra at bestille over nettet lige nu. Erfaringen siger mig, at det kan være et klogt træk. Så jeg fandt i stedet Sascha Dupont's dvd frem og gik i gang med at øve løs. 40 minutter senere har jeg lært at spille "Lille Peter Edderkop" endda med akkorder og ...

Jeg er ikke egentlig utilfreds. Det bare en bagskid, der har varet siden '68 ... Niels Skousen Dobbeltsyn , "68" Genialt album.

Jeg nyder at have ferie. For en gangs skyld har jeg ferie i juli måned - det er godt nok længe siden. Jeg har også fundet ud af, at jeg gennem næsten et årti er blevet vant til, ganske ubemærket, at tale rundt om emner og aldrig berøre dét, der kunne tænkes at gøre ondt eller i det mindste føles andet end behageligt. Hvordan det er sket, ved jeg ikke rigtig, men det er vel sådan en tummerum-ting, sådan er det bare gået hen og blevet. Plejede at afsky small-talk og snak om vejret, fik det næsten fysisk dårligt, når jeg mødte mennesker, der ville tale om andet end selve essensen. Men fandt også ud af, at det var praktisk taget umuligt bare at møde mennesker og så tale om det inderste og dybeste. Man bliver nødt til at starte et sted, og der er small-talk faktisk et rigtig godt sted at begynde. Så det lærte jeg mig. Men overgangen fra det lille emne til det store er åbenbart svær. Igen mærker man konfliktskyheden - det ku' jo være ubehageligt. Min bare røv ... ! Jeg vil ha' at det...

Så fik de endelig én over nakken , plattenslagerne der står på Strøget og snyder penge fra naive fjolser. Jeg har længe været så træt af dem og været forundret over, at Politiet ikke ku' stille noget op. På min vej til og fra arbejdet, ser jeg mellem den lille bid vej fra Rådshuspladsen til Nytorv op til 4 hold af disse tyveknægte. Får en ubændig trang til at råbe af min lungers fulde kraft: POLICE! og se dem bryde op og fise rundt som små myrer, der er ved at drukne i regnvejr. Men jeg har aldrig gjort det, for jeg har set hvordan de behandler folk, der er uenige i deres forretningsmetoder. Til det har jeg mit helbred for kært. Hvordan det så kan være, at der aldrig mangler publikum? Jeg fatter det ikke, for det er jo åbenlyst, hvad de laver og at det er ulovligt - man behøver ikke at spille for at blive snydt: når de står så tæt, går tyveknægtenes hjælpere jo i lommerne på publikummerne. Nå! Men det lader altså til, at det i hvert fald for en stund vil stilne af med dén slags tri...

... når man går, har jeg hørt nogen sige engang. Jeg går og går, men syn's ikke rigtig der dukker nogle løsninger op eller andre tanker, der kan skabe klaring i sindet. Til gengæld har jeg tabt mig 3 kilo.

Jeg er lettere distræt for tiden, kan jeg mærke. Falder i staver gang på gang og glemmer næsten af stå af bus og tog, fordi jeg åbenbart er i en anden verden og tid. Hvorefter jeg flyver ud ad døren, hvis jeg er heldig at nå det inden jeg kører videre. Og det er helt sikkert at jeg også kommer til at mærke det i eftermiddag, når jeg skal på bytur i Indre by uden regnfrakke eller paraply. I skybrudsagtigt regnvejr. Fedt. Øv. Det er nummer 7 regnfrakke jeg mister ved at glemme den på hattehylden i bus eller tog. Hvad pokker skal jeg med alle de resterende regnbukser?

Det kan vist nogle gange være den største udfordring ikke at tage udfordringen op. Men, argh, det er svært at gøre.