Fremlysning af killing
Denne søde killing på ca. 2-3 mdr har slået sig ned på matriklen siden torsdag morgen, hvor jeg var ude at lufte hunden i nogle grønne områder ved 6-tiden. Hylende og mjavende blev den ved at løbe efter os i området og hele vejen hjem, selv om jeg forsøgte at få den til at løbe væk og hjem til hvor det end var. Men det vidste den åbenbart ikke helt, så den blev ved at mjave hjerteskærende helt til hoveddøren - på trods af hunden. Da den begyndte at løbe rundt ude på vejen, og jeg kunne høre naboens biler starte op forbarmede jeg mig og lukkede den ind. Den havde ikke halsbånd på. Nu kan den jo være en meget forslugen killing, men den var i hvert fald vildt sulten, så den har nok været væk i noget tid. Jeg har fremlyst den på Dyrens Beskyttelses hjemmeside og i avisen, så dens ejere forhåbentlig henter den igen. Prøvede også alle kneb for nogle år siden, da vi fandt en kanin, men der var ingen der ville kendes ved den. Sjovt nok var det lige op til vinterferien. En ældre dame ringede el...