Betty Online

Den dejlige udsigt ved stien langs Kalveboderne. Hunden og barnet sad side om side i ladvognen og det var begges første møde med windsurfing.

Nu lader alt til at være faldet på plads i kosmisk rækkefølge, med god inspiration fra Laws of Attraction (aka Hemmeligheden) og lignende bøger. Huset blev solgt i mandags, jeg fandt en perfekt lejlighed til mig og dyrene torsdag, og den var købt fredag. Sådan gør man det - det er ikke anderledes end at finde en p-plads, når man bare stoler på, at den er der ;-) Jeg faldt over en sjov side, Geomatic.dk , via Home's søgesider, Kend dit nabolag. Her kan man se, om man nu passer ind i omgivelserne eller om det helt modsatte skulle være tilfældet. Med lidt selektiv udvælgelse kan man spørge sig selv, hvordan pokker det kan være jeg ikke har boet på Vesterbro før nu. Svaret er nok i, at mine vaner ikke er dem de var for 5 år siden, men til gengæld ser det altså ud til at jeg nok skal passe helt fint ind :-) Her er du i et kvarter, hvor de fleste lever en stor del af deres liv uden for hjemmet. De fleste her i nabolaget er i 20’erne eller 30’erne, under uddannelse og har endnu ikke sti...

Det er blevet småt med indlæggene her på bloggen. Det skyldes mest at der sker meget på den personlige front og det har jeg ikke lyst til at skrive om. Eller rettere, jeg ser ingen grund til at bruge energi på at skrive om det her. Jeg sparer på den energi jeg har og prøver at kanalisere den ud på det, jeg finder vigtigt. Jeg har flere gange overvejet at lukke bloggen ned, men det har jeg prøvet en gang før og det har jeg nogle gange tænkt, var unødvendigt. Så jeg lader den leve endnu. Når man bliver konfronteret med livets alvorlige sider, og havner i det som jeg vil tro psykologer betegner som en krise, er der mange måder at reagere på. Jeg er glad for at jeg forud for min mors kræftsygdom som blev opdaget i marts måned - og som lykkeligvis holdes i skak med behandling - havde fået øjnene op for nogle redskaber til at være nærværende. Det lyder som noget ganske almindeligt noget at være: nærværende, men for mig var det næsten ikke-eksisterende og jeg kan se, at jeg ikke er den eneste...

Snobrød , originally uploaded by bettyonline . De smagte lige nøjagtig så himmelsk godt, som jeg husker det, de snobrød. Mmmmm! Tror ikke, at jeg har fået snobrød siden sidst jeg havde rottehaler og gik i fritidshjem, men jeg huskede både pølser og også marmeladen. Til to forskellige snobrød vel at mærke :-) Der er sådan nogle bålpladser i de nyopførte skove i omegnen, men næsten aldrig nogen der benytter dem. Det lavede vi om på i dag og pakkede kurven, tog kul, kaffe og tæpper med. Solen varmede og træerne tog af for vinden. Hyggen gav helt sig selv.

Så blev konen her 35 år. Tænk engang. Da min mor fyldte 35 år, syntes jeg at der skulle holdes en flot tale. Og når ingen andre hjemme i stuen ville, måtte jeg jo gøre det, mente jeg. Min logik som 7-årig gjorde, at jeg startede ud (med højtidelig stemmeføring, var vist sådan en ulidelig unge, der var det man kalder gammelklog): "Kære Gitte, Ja. Nu fylder du jo snart 40 år ..." ... længere nåede jeg ikke for latterbrølet. Og da jeg selvfølgelig var ganske uforstående overfor det humoristiske i den sætning, spurtede jeg ind på mit værelse, smækkede med døren og følte mig meget uretfærdigt behandlet. Lidet vidste jeg, at man godt kunne være lidt øm om alderen, når man nåede dertil. Min mor slog hårdt igen forleden, da hun fik mindet mig om, at der kun er 15 år mellem mig om min 50-årige fætter. Der er altså på en eller anden måde meget længere i den horisont, end der er den anden vej, hvor jeg for 15 år siden var bare 20 år. Jeg glæder mig dog ved, at den indre ro er meget mere...

Nu er der snart gået lang tid siden en opdatering på bloggen. Jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg lige holder en lille pause, for der er opstået alvorlig sygdom i familien og mine tanker kredser selvfølgelig meget om det pt, så derfor har jeg ikke rigtig energi til at hverken blogge selv eller at følge med i andre blogs. Den energi bruges på andet lige nu. Så, hvis jeg bare fortsætter med måske at poste et par billeder eller andet mikroblog-agtigt en gang i mellem, er det vist dét ... Nyd foråret, solen og livet :-)

U-uuuh. Det er bare mig. Jeg er her stadig og har det tilmed godt – er hverken gået ned med julevinterdepression, nytårsraketter i øjet eller på druk ;-) Tværtom kan man vel nærmest sige. Jeg har bare travlt med at nyde livet og tjene til dets ophold. Nåh ja, og så er jeg ved at lade op til min ferie som er lige omelet. Turen går jo til Cambodja med StarTour, så apropos dagens nyhed skal jeg nok lade være med at tage hovedpinepiller med hjem derfra. Er sikker på at deres strande er skønne, men deres fængsler tvivler jeg på besidder noget som helst ønskværdigt indhold. Nålen på vægten bliver ved at falde støt uden at jeg lider overlast, så jeg glæder mig ligefrem til at hoppe på vægten efter badet om morgenen og se, hvor stor effekt en smule mavebøjning, løb og wii-fitting har – det tror jeg sgutte er sket for mig før! Har også været på udsalg og købe bikini(s), sådan en har jeg aldrig ejet, så det skal blive spændende om jeg får mig iført udstyret. Jeg skal ha' både kamera (Canon...

Støttekoncerten i onsdags på Ryslinge gik over al forventning og der var stor tilslutning. Woohooo :-) Hvis ikke jeg var vild med Alberte og "drengene" blev jeg det denne aften. Albummet 'Frostmorgen' har også kørt lige siden og nogle af sangene gi'r ekstra mening, når hun selv har fortalt lidt om fortolkningen. De spillede også mange af de "gamle". Jeg tror, der sad en Alberte-entusiast lige bag mig. Han insisterede i hvert fald på at klappe hele tiden. Godt så ;p De var i strålende humør og det var bare hyggeligt at være med og møde et par af dem man kender. Ole Kibsgaard spillede på guitar, Benjamin Koppel Saxofon og Tommy Andersson på bas og Alberte tumlede og dansede (og sang), kun klaveret manglede, men det ku' man ikke høre, hvis man ikke kendte sangene. Hun minder mig vildt meget om min "allerkjæreste" veninde, så det var lige før jeg så hende deroppe på scenen i sjov dans og sang. Hun har godt nok en dejlig 8mdr's gravid mave...

Hvis jeg ellers kan få overtalt gemalen, skipper vi CSI-julekalenderen i aften og slår over på DR2, hvor der kommer nogle - tror jeg - gode programmer. Jeg skal se (en genudsendelse af) programmet, der forklarer hvad alkohol kan lave af ravage: En ting er at vores indlæringscenter rent fysisk skrumper - en anden og endnu farligere ting er, at vores hjerne tager skade hver gang vi bliver ædru. En hjerneskade, der gør os til alkoholikere. (og ingen jokes om at så må man bare undgå at blive ædru ;-)) DR2, kl. 20. Link til Viden Om - Ædru hjerneskade . Og bagefter kommer der et program om manden, Jeremy Gilley , der bare gerne ville have en enkelt dag om året, hvor våbnene lægges ned. Jeg beundrer virkelig sådanne ildsjæle, der tror så meget på noget, at de går imod alle odds.

... er det meget godt at gå i enrum, langt, langt væk fra andre og bare være alene med sig selv og sine tanker. Som David Byrne på så effektiv vis fortæller med sit kropssprog, er det jo normalt og man er helt berrettiget til det. Så kan det godt være, at andre synes man er mærkelig, men det må være deres problem. "There Stands the Glass" af Webb Pierce. I min tid i enrum fik jeg tænkt nogle ting igennem. Jeg har valgt, at der ikke skal fyldes til randen i nogle glas for mig mere. Det er det bedste . Og et tilvalg i stedet for et fravalg. Nu må Betty til at være lidt god ved sig selv.

Manden er taget på et 3-dages kursus i det nordsjællandske med fagforeningen, så jeg vil nyde at have det hele for mig selv en lille tid. Var oppe klokken 5 for at komme tidligt afsted, så vi ku' følges i toget. På det tidspunkt er der altså ingen problemer med at få en P-plads til dytten. Hvem sku' ha' troet det? I aften skal jeg læse nogle bøger og høre god, høj musik, måske endda løse nogle mord-mysterier sammen med Grissom. Jeg lånte et CSI-spil til Wii'en på biblioteket i går, og jeg regner bestemt med at have gode evner inden for den retsmedicinske analyseteknik. Desuden fik jeg også fingre i 'The Door in The Floor' , som jeg håber er spændende; jeg har i hvert fald "ledt" efter den længe og Jeff Bridges er en af mine yndlingsskuespillere. Det er noget anderledes materialer man kan låne på biblioteket i dag end da jeg var barn. Der var det mest interaktive de der Dungeons&Dragons bøger, hvor man skulle kaste en terning i kampe og for, hvordan...

Hvil i fred, Kamilla , jeg troede virkelig på, og håbede på at du ville klare den. Jeg håber, at der kan komme en debat eller noget andet til gavn, for det virker så håbløst at et så ungt menneske skal væk.

  Puuuha, altså. Var til lækker middag med veninderne fredag aften, og tiden flyver altså afsted, når man nu er så godt igang med at jatte. Vildt hyggelig!  Men det er altså svært at få afsluttet, og når hunden venter alene derhjemme, kan man ikke bare tage imod tilbud om at låne sofaen at sove på. Vi gjorde ellers et ihærdigt forsøg på at nå sidste tog hjemad, men tingene ville bare ikke rigtig lykkes. Hvordan skulle vi fx. vide, at man ikke skulle bruge den dør, man gik ind af i lejlighedskomplekset, for så er man fanget bag lås og slå i en baggård uden kaldeanlæg til 4. sal. Årh - godt man har mobil, så man ikke skulle blive i regnvejr i en baggård (ikke på Solitudevej). Da bus og tog nu var udelukket i hvert fald de næste 3 timer, blev jeg shanghai'et af C, som slæbte mig med på en ægte beverding. Med billardbord (ikke poolbord!), grønne lamper, fyldt af røg og høj jukeboxmusik. Det er godt nok længe siden, jeg har besøgt sådan et sted. Men optimal adresse at vente på morgentog...

For at følge op på min egen efterlysning  på udfordringer, for et par måneder siden, må jeg hellere berette lidt om hvilke tiltag, jeg har begået. Baggrundsviden er måske meget god for udenforstående: Flyttede til ny by med ny mand for 6 år siden. Har ingen børn, og kender kun et par naboer overfladisk - arbejder i København, så der er ikke megen fritid, når man pendler frem og tilbage. Hvis man ikke går til sport eller lignende er det ikke nemt at møde nye mennesker i en ny by, som ikke kan prale af de største kulturelle udbud. Og der er stor aldersforskel på mig og manden, så man brager ikke lige ind i nye mennesker heller, da der gerne er en tendens til at man kun kan "falde i hak" med jævnaldrende par. Og så er der jo ikke voldsomt meget naboskab på villaveje i dag. Nå. Men jeg vil altså gerne gøre mit for at få en lidt større social bekendtskabskreds, og trænger til lidt luftforandring. For ikke at gro helt fast, har jeg stillet mig selv et par udfordringer til efteråret...

Så er manden sendt afsted på arbejde igen. Puh, man skal tidligt op sådan en lørdag morgen - vækkeuret ringede 5:45. 70 gange har han nu været på samme destination i Schweiz. Hatten af for at han orker det. Godt at interesser kan være så forskellige. I går aftes var vi lige et smut oppe i byen, hvor der blev holdt Ringsted Natten. 'Kæft der var mange mennesker. Men jeg kommer aldrig helt til at forstå konceptet - skulle jeg bryde mig om at handle ind om natten? Fest, øltelt og musik - det kan jeg forstå. Men powershopping midt om natten, ... not. Det skulle jo blive lækkert vejr for en gangs skyld, så jeg håber på at ku' være lidt udendørs og måske få en smule kulør inden vi officielt går ind i sensommeren. Har næsten lige glædet mig over at sommeren var her, og nu er den faktisk væk igen. 6 grader var den nede på i morges. Brrr. Skal også nå på biblioteket - og nok af med nogle bøder (igen). Jeg lærer vist aldrig begrænsningens kunst.

Min hund, Benny - også bare kaldet "Drengen" herhjemme - er en meget dejlig, naiv og godtroende, men også helt utrolig nervøs hund. Alt skal helst køres i rutiner og nyt skal introduceres forsigtigt. Selv gåture, der strækker sig til andre steder end normalt. Jeg var på biblioteket i dag og hunden ventede i bilen et kort øjeblik mens jeg fik betalt min bøde på kr. 20, jeg anser det som en skat, min brugerbetaling til det offentlige bibliotek. Bagefter gik vi en dejlig lang tur i parken i området. Det var jo byge- og tordenvejr, så vi havde det faktisk for os selv. Kastede lidt pind og løb frit. Sådan kan han li' det. Jeg satte mig på en bænk og mærkede lidt efter, hvordan tingenes tilstand stod til. Havde bla. lånt en bog om at leve i nuet og om kvinder, der elsker for meget (hø, ikke sådan tror jeg), så jeg trak vejret en ekstra gang og følte efter. Kunne pludselig se, at græsplænen vrimlede med bittesmå frøer og gik i gakket gangart videre. På vej tilbage gik hunden dog...

Det kan vist nogle gange være den største udfordring ikke at tage udfordringen op. Men, argh, det er svært at gøre.

Så flot kan der også se ud fra mit vindue: Solsortene har sunget af og er gået til ro og jeg nyder stilheden i aftenen med en god stor kop bengal spice the. Om lidt vil jeg gå i min seng og læse om ham der Odd Thomas, der ser døde mennesker. Den er ikke uhyggelig, snarere det omvendte.

Hørte dette citat i radioen forleden: Smag og behag er forskellig. På den måde bliver al mad spist, alle bøger læst og alle kvinder gift. -Og det er jo så sandt som det er sagt, heldigvis da. Mener, det var Holberg , der blev citeret.