Opslag

Viser opslag med etiketten elektronik

Geek factor motion

Hvis du har en mobil med indbygget GPS, kan man downloade et gratis program fra Endomondo.com , som "tracker" din træning, hvad enten det er løb, cykling, gang eller andet. Det gør det lidt sjovere for nogle, at man kan sammenligne sin form og ruter med hvordan man tidligere har "præsteret". Eller man kan udfordre vennerne, hvis de også melder sig til. Man kan også få tips til gode ruter, som andre har lagt eller været på. Jeg er ingen træningshaj - jeg bruger det bare til mine gåture med vuffen, når jeg ellers husker at tænde for det ;-) Det er bedst at have mobilen fremme så gps'en kan følge hele tiden, jeg har oplevet at jeg åbenbart har fløjet i direkte fugleflugt over jernbaneskæringer mm, fordi den lå i lommen. Alternativt kan man (hvis man er meget nørdet) tegne sjove figurer på sine motionsruter, men det kræver nok en del planlægning ;-)

Skrot

Billede
Forleden dag tog jeg mig endelig sammen til at se noget af det gamle elektronik efter i sømmene med det formål at sætte det til salg. På billedet ses en IBM Aptiva som jeg i 1998 gav 15.000 kr for. Mener jeg, for jeg sidder egentlig og bliver lidt i tvivl om det var dén. Jeg har også haft en del efterhånden. Nå, men dennehersens computer dur jo endnu. Men sælges kan den vist ikke alligevel. For da jeg fik kigget nærmere på konfigurationerne, måtte jeg erkende, at det er der nok ingen, der vil kaste penge efter. 10 Mb ram 800 mb harddisk De tal virker jo helt latterlige i dag, hvor jeg har set noget lignende 5 Gb ram i almindelige pc'ere og harddiskene er i omegnen af 500 Gb. Til et par tusinde kr. Den kører sjovt nok okay hurtigt med det, den har at gøre med, og jeg har troligt gemt opstarts cd'erne. Den vil ikke kunne køre et nyere styresystem, tror jeg, endsige programmer. Windows 95 og en gammel, gammel Office version. Suk, jeg er et gammelt røvhul ;-) Men uanset hvad, så ka...

Dimser og dutter, der tager tid

Manden i mit liv har købt sådan en smart pladespiller med usb-stik, så han kan overføre alle de gamle singler og LP'er til computeren, lave dem til MP3-format, brænde dem på cd'er eller dvd'er og høre dem i stuen. Smart, ikke? Det vil sige, det bliver nok ikke ham, men jeg, der skal gøre det hele, pånær det sidste punkt :-) Mon ikke også jeg kan bruge lidt tid på mine egne gamleLP'er. Der er nogle guldklumper imellem. Jeg tror også godt man kan bruge 14 dages ferie på det, så mon ikke det bliver lidt senere på året, at jeg rigtig kommer igang med den backup-produktion?(!) Jeg har ellers lige skiftet min udkørte MP3-afspiller ud. Skærmen var røget på den, og det var nødvendigt at se, hvad man trykkede rundt i menuerne. Og skal jeg holde hele flyveturen ud er det nødvendigt med mere batteri end hvad mobiltelefonernes afspiller kan levere. Den nyerhvervede afspiller er en Creative Zen X-fi 8 gb afspiller. Ikke den fancy-smancy en med trådløs forbindelse og 32 gb, det var ...

HitWoman?

Billede
Jeg er gået hen og er blevet spiltester. Bare lige sådan. Siden jeg fik min Xbox360 for et par år siden (ja, har sgu'tte fået den, men købt i dyre domme) har jeg haft en hemmelig pigedrøm at blive spiltester. Det må være sjovt at få lov at være med bag kulisserne og kunne sige sin mening til dem, der laver programmerne, at få fingrene ned i gameplay-møgbunken. Jeg er ikke den typiske "gamer", men det håber jeg at være med til at ændre på. Jeg synes nemlig at det er både sjovt, lærerigt, afslappende og udfordrende at lege interaktivt. Især muligheden for at spille mod, men mest med, andre via Internettet er genial, når man ikke har legekammerater i nærheden. Der er da også flere og flere, som jeg kender (og som er omkring 30-40 år), der er begyndt at spille på konsoller. Især Wii'en er populær. Men det er nok også de færreste kvinder medio 30, der åbent indrømmer, at de godt kan li' at spille Xbox? Ja, måske ikke, men jeg kender ikke mange, der stolt bryder ind ...

Lys start på dagen

Billede
Tak for alle links og hints til det tidligere indlæg om lys, eller mangel på samme. Den halvnøgne KnightRider ku' jeg så godt ha' klaret mig uden, men hvis det kan vække røre i ovre i Andedammen , så siger jeg da tillykke (og prøver at komme mig over chokket af Hasselhoffs bare mave - jeg vågnede i hvert fald brat!) ;-) Madame kommer nok med det mest effektive råd - og det kan varmt anbefales :-D Jeg købte sådan en Philips lysterapilampe for et år eller to siden (nej, jeg er ikke gammel, jeg husker bare meget selektivt og ikke altid i detaljer). Selvfølgelig blev den sat ned til halv pris ugen efter, men lad det nu ligge. Ligesom man (læs: jeg) kan have en tendens til at glemme at lave sine rygøvelser, risikerer man at det kommer tifold efter en lige pludselig, så i stedet for bare at have kolosson til at stå på mit skrivebord, må jeg nu huske mig selv på også at tænde for lampen. Jeg ved jo, at det hjælper, så det er bare om at minde mig selv om det hver morgen, når jeg a...

Setlist – GH World tour

Skal nok komme med opdatering på fællessangen på Rådhuspladsen, men videoredigeringen driller mig lidt og jeg har haft travlt (og alt sådan noget) – nu til noget andet, jeg lige faldt over: Jeg siger jo hver gang, at jeg absolut ikke skal have det næste spil med Guitar Hero, men nu har jeg set indholdet af numre til næste udgave, GH World Tour, der skal udkomme sidst på året, og der er altså MANGE gode numre på. Jeg kan bedst lide at spille dem, der er sjove og svære, så egentlig behøver jeg ikke bryde mig om musikken til at starte med, det skal nok følge. Man kan blive ret overrasket over hvilke sange, man begynder at nynne for sig selv efter noget tid. Jeg har markeret nogle af dem, jeg bare glæder mig til at spille – og der er sikkert mange flere, som jeg ikke kender af navn og titel. Har købt "tillægs-downloadet" med Metallicas ny album til nuværende GH spil. Og det var så sjovt at spille at jeg også blev nødt til at købe det "rigtigt", så jeg kan rocke hjem i t...

Udsalg

Nu skal det være. Jeg har fået taget mig sammen til endelig at sætte nogle af de ting, jeg ikke bruger mere, til salg på QXL. Jeg har kun prøvet at købe, så jeg føler mig meget novice-agtig. Jeg troede der ville være godt salg i min flotte Samsung design-mobil, men der er ikke kommet et eneste bud endnu. Til gengæld er der rift om min skivebremselås til scooteren ;-) Ja, jeg forstår ikke logikken, men det er vel et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. http://auktioner.qxl.dk/Rooftopper - det er der set sker :-)

Nu ka' jeg få noget fra hånden

Billede
Hvor er det fedt at ku' sidde i sofaen og surfe og blogge løs igen med den bærbare på skødet! Da jeg i sin tid boede i (lille) lejlighed ku' jeg multitaske for vildt, mens jeg drømte om at ha' eget kontor og meget mere. Plejede at ha' tv'et kørende og sidde ved pc'en, hvor jeg både ku' arbejde, chatte, maile og følge med i nyhederne på tv. Nu mangler jeg bare at blive helt ledningsfri, i det mindste wireless, men det går da endda indtil videre med netværkskabel diskret henslængt på gulvet. Manden har kun været ved at stå på hovedet i ledningen en enkelt gang. Nu håber jeg så på at ku' få fuldt en smule mere op på de manglende emails og måske endda få sorteret foto- og musiksamlingen. Om ikke andet er det da blevet nemmere for mig, -hvis jeg ikke får det gjort, må det jo være fordi jeg er blevet doven.

Gadgetindkøb

Min "gamle" (3 år maks) HP Pavilion hakker uendeligt meget i det, så jeg har flottet mig og brugt lidt af bonussen på forskud og investeret i min første personlige bærbare. Jeg har snart et hav af maskiner og det er meningen at de alle skal enten sælges eller på genbrug - jeg skal bare lige finde tiden til at checke, slette, oprette salgssider mm. Ikke et lille projekt. Har mest lyst til bare at rydde skrivebordet og hele kontoret med en fejende arm, smække låget op på den bærbare og sige SÅ! Sådan har jeg det egentlig med det meste af alt det elektroniske udstyr, der har samlet sig herhjemme. Det meste af det har jeg ikke brug for, men min viden om, hvor mange penge jeg har spyttet ud på det i sin tid gør det lidt sværere for mig bare at "rydde op". Selv om det meste i dag vel næsten ingen værdi har. Uhyggeligt at jeg regner mig selv for at være en af de mere miljøbevidste - hvordan må det ikke se ud i andre hjem? Man kan da ikke både sige at vi skal være gode ved ...