Opslag

Viser opslag fra 2008

Glædelig Jul

Billede
  I mangel af opdaterede julefotos poster jeg et allerede forældet et fra 2004. Benny (hunden) er blevet meget større og ved udemærket godt hvad julegaver er og ser vist frem til at de bliver lagt under træet. Han vogter nidkært over det og genner kattekillingen væk, når han synes der skal pilles julehjerter ned og bides i englemåse. Indtil videre er det gået godt og træet er ikke væltet en eneste gang. Nu må jeg hellere få pakket de sidste gaver ind og komme i tøjet, så gæsterne kan hentes og juleriet kan begynde. Der er også en Waldorf-salat, jeg skal ha' set på, resten står manden heldigvis for. Merry Jul :-)

Hvordan tager en kvinde det ...

... når hendes mand kniber en tåre til Pretty Woman?

Det ene skridt tager det andet ...

Billede
Støttekoncerten i onsdags på Ryslinge gik over al forventning og der var stor tilslutning. Woohooo :-) Hvis ikke jeg var vild med Alberte og "drengene" blev jeg det denne aften. Albummet 'Frostmorgen' har også kørt lige siden og nogle af sangene gi'r ekstra mening, når hun selv har fortalt lidt om fortolkningen. De spillede også mange af de "gamle". Jeg tror, der sad en Alberte-entusiast lige bag mig. Han insisterede i hvert fald på at klappe hele tiden. Godt så ;p De var i strålende humør og det var bare hyggeligt at være med og møde et par af dem man kender. Ole Kibsgaard spillede på guitar, Benjamin Koppel Saxofon og Tommy Andersson på bas og Alberte tumlede og dansede (og sang), kun klaveret manglede, men det ku' man ikke høre, hvis man ikke kendte sangene. Hun minder mig vildt meget om min "allerkjæreste" veninde, så det var lige før jeg så hende deroppe på scenen i sjov dans og sang. Hun har godt nok en dejlig 8mdr's gravid mave

Sange fra Teatersalen

Billede
I aften bli'r en stor aften. Jeg glæder mig til at gense min gamle højskole i Ryslinge , der jo desværre er i modvind. For noget tid siden tog jeg med til elevforeningens generalforsamling, der blev holdt i København. Den plejer ellers at blive holdt sammen med "gammel elevfest", men der var ikke helt nok tilmeldinger – det er også tusinde år siden, eller i hvert fald omkring 8-9 år, at jeg var med i en sådan, den tid er ligesom forbi. Ved ikke lige hvordan det gik til, men pludselig var jeg så en del af bestyrelsen ;-) Men måske meget passende at jeg engagerer mig, når det nu ligger mig så meget på sinde at Højskolen klarer skærene. Jeg vil i hvert fald gøre mit. Og trods alt lyder det da også til, at der nok skal komme et hold til januar, vores job er at hjælpe med til, der også kommer nogle elever efter dét, som vi kan holde fester og sammenkomster for. Der er arrangeret en støttekoncert for Ryslinge Højskole i aften, med Alberte Winding og Benjamin Koppel, hvor bill

En duft af fest.

Fredagen, hvor der holdes julefrokost, er altid en underlig dag! Og den dag er nu. Der er altid rigtig travlt, men en anderledes urolig, forventningsfuld stemning. Vi plejer at holde julefrokosten på arbejdspladsen, så det summer fra frokosttid. Kontoret "dufter" nu af neglelak, hårspray og parfume og radioen kører på fulde drøn og damerne nynner med. Kollegaer render i stiletter og enkelte er allerede iført det store skrud. Jeg skal også snart ha' klædt om mm., for det kan ikke vare længe før alle badeværelser er optaget af kvindfolk med makeup. Jeg kæmper for at blive klar med arbejdet uden for mange overspringshandlinger (såsom blogindlæg), og glæder mig til at vi starter op i små hold med at quizze og spise guf. God fornøjelse til jer alle, der også skal til julefrokost i aften. Pas på jer selv.

Gratis rod

Billede

Skrumpehjerne

Hvis jeg ellers kan få overtalt gemalen, skipper vi CSI-julekalenderen i aften og slår over på DR2, hvor der kommer nogle - tror jeg - gode programmer. Jeg skal se (en genudsendelse af) programmet, der forklarer hvad alkohol kan lave af ravage: En ting er at vores indlæringscenter rent fysisk skrumper - en anden og endnu farligere ting er, at vores hjerne tager skade hver gang vi bliver ædru. En hjerneskade, der gør os til alkoholikere. (og ingen jokes om at så må man bare undgå at blive ædru ;-)) DR2, kl. 20. Link til Viden Om - Ædru hjerneskade . Og bagefter kommer der et program om manden, Jeremy Gilley , der bare gerne ville have en enkelt dag om året, hvor våbnene lægges ned. Jeg beundrer virkelig sådanne ildsjæle, der tror så meget på noget, at de går imod alle odds.

Good vibrations

Mit forrige indlæg var en smule kortfattet. Sådan er jeg nogle gange, men det var nu mest fordi jeg sad i toget og skulle se, om jeg ku' blogge fra min mobil/vidundermaskine , som jeg også havde taget billedet med. Det' altså smart :-) Var til julebanko i går på arbejdet. Det havde jeg jo set stort frem til og øvede mig i smug på at kunne råbe højt og tydeligt: BANKO! for denne gang måtte jeg vinde. Det gik også fremragende selv om jeg skulle styre talopråberens 3 plader samtidig med mine egne - tal lige om at stresse, når man skal lægge 4 brikker på samtidig 3 gange i træk. Jeg fik en fuld plade og troede jeg skulle løbe med røde Margrete-skåle, men uheldigvis var der også en anden, der havde bank, så jeg måtte nøjes med en flaske god rødvin. Neeeiiij, hvor lækkert, når man lige er stoppet med at drikke alkohol. Men min ukuelige optimisme holdt humøret oppe og det hele løste sig selv, da en som havde vundet Klovn, Sæson 2 på dvd, foreslog at vi byttede. (Ingen sagde win/win s

december

Billede
Selv jeg må overgive mig, når sneen daler og julelysene på det kæmpe træ på Rådhuspladsen glimter og funkler. Jeg har fået købt enkle gaver, men i år giver vi færre til hinanden.

Danskhed?

Billede
Der diskuteres euroafstemning og hvad der gør os danske på De Radikales net . Jeg ved godt, hvad min holdning til Euroen er, men at definere, hvad der gør mig dansk og hvad jeg holder mest af i det danske er svært, og ikke nemt at sætte fingeren på. Man kan smide sine egne fotos op på Flickr-gruppen ' Hvad gør dig dansk ' eller lade sig inspirere af andres fotos. Jeg har selv sat fotos op fra Skt. Hans, grillmad, strand, foredragssal, forsøgscenteret og byretten bl.a. Jeg undlod at smække fotos fra kolonihaven op ;-) Det er nogle af de billeder, jeg har i min "fotopulje", som jeg tænker -det er sgu'da DANSK, men det kunne være interessant at tage kameraet på skulderen for at gå decideret efter typisk danskhed, bare med atypiske fotos.

Smag for te

Billede
Jeg prøver at skære ned på kaffen, så det kun er en kop eller to om morgenen, der konsumeres. "Vores ven", Chris MacDonald har jo fortalt, at det ikke er sundt. Nå ja, det har jeg også læst andre steder, så det skal nok passe. I stedet drikker jeg te, og er vild med alle de forskellige varianter fra Celestial Seasonings . Da jeg arbejder ikke særlig langt fra Søstrene Grene på Strøget, vover jeg mig derind en gang i mellem, når jeg tror der er færrest turister - og bliver altid fanget i et mylder alligevel. Den butik er nemlig den, der sælger teen billigst, efter hvad jeg har set, skal jeg sige jer. Men jeg er ikke særlig god ud i begrænsningens kunst, det må jeg jo blankt erkende. Og kanske jeg også går en lille smule amok - jeg har bare rigtig, rigtig svært ved at bestemme mig for hvilken te, jeg bedst kan lide. Og mit udvalg her på reolen på kontoret er faktisk når jeg HAR forsøgt at dæmpe mine te-impulser. Så skulle I bare se køkkenhylderne derhjemme ...

Svend er begyndt at lugte

Guitaristernes Jul har premiere på lørdag, og den forestilling må jeg altså bare have billetter til. Det bli'r så sort, så sort. Skuespillerne er Mia Lyhne, Kirsten Lehfeldt, Carsten Bjørnlund og Christian Tafdrup - det er beundringsværdigt, at de lærer at spille (smuk?) guitar for at kunne spille en rolle. Hold k**t, det ser ud til at blive sjovt - hvordan kan de spille så seriøse og ikke fortrække en mine? Jeg har helt klart fået mig nogle nye 'Guitar-Helte'. ;-) Line Knutzon har skrevet manuskriptet til 'Guitaristernes Jul' , og jeg kan jo ikke lade være med at slå på tromme for Manuskriptskolen på Ryslinge Højskole , hvor hun (blandt andre) er gæstelærer til januar. Dét er da et scoop!!! Der er sikkert masser af unge mennesker derude, som vil være ellevilde for at lære at skrive som hende og her er en enestående mulighed for at få foden indenfor dette dramatiske univers.

Det bli'r en god dag ...

... når man tager sine lidt for små bukser på, og finder ud af at de faktisk er blevet for store. Yipeee! Jeg kan nærmest kickflippe som Razz i dag.

Farver og striber

Billede
Yes! Så er der kommet temaer til Gmail . Jeg har straks kastet mig over skrivebordstemaet. Jeg ved ikke, om det er en "pigeting" at ku' li' at ændre farver og billeder, sådan som jeg gør med websider og programmer. Jeg ændrer tit få temaet for min Google startside, iGoogle, så det passer till lyst og humør. Da jeg foreslog manden, at vi da lige ændrede hans iGoogle tema, blev der talt med store bogstaver. Ikke på vilkår. -Jamen, det er bare farverne, skat. Så det ser pænere ud. -Nej, fa'me nej . Nu har jeg lige fundet ud af det her Google-noget og endda Facebook, nu må du sågu ikke ændre på mere(!!!). Hm. Og sådan er vi heldigvis så forskellige :-) Men hvis du er som jeg, så kast dig straks ud i at undersøge de forskellige temaer - du ændrer det under indstillinger --> temaer. Se mere på Gmail-bloggen .

HitWoman?

Billede
Jeg er gået hen og er blevet spiltester. Bare lige sådan. Siden jeg fik min Xbox360 for et par år siden (ja, har sgu'tte fået den, men købt i dyre domme) har jeg haft en hemmelig pigedrøm at blive spiltester. Det må være sjovt at få lov at være med bag kulisserne og kunne sige sin mening til dem, der laver programmerne, at få fingrene ned i gameplay-møgbunken. Jeg er ikke den typiske "gamer", men det håber jeg at være med til at ændre på. Jeg synes nemlig at det er både sjovt, lærerigt, afslappende og udfordrende at lege interaktivt. Især muligheden for at spille mod, men mest med, andre via Internettet er genial, når man ikke har legekammerater i nærheden. Der er da også flere og flere, som jeg kender (og som er omkring 30-40 år), der er begyndt at spille på konsoller. Især Wii'en er populær. Men det er nok også de færreste kvinder medio 30, der åbent indrømmer, at de godt kan li' at spille Xbox? Ja, måske ikke, men jeg kender ikke mange, der stolt bryder ind

Lys start på dagen

Billede
Tak for alle links og hints til det tidligere indlæg om lys, eller mangel på samme. Den halvnøgne KnightRider ku' jeg så godt ha' klaret mig uden, men hvis det kan vække røre i ovre i Andedammen , så siger jeg da tillykke (og prøver at komme mig over chokket af Hasselhoffs bare mave - jeg vågnede i hvert fald brat!) ;-) Madame kommer nok med det mest effektive råd - og det kan varmt anbefales :-D Jeg købte sådan en Philips lysterapilampe for et år eller to siden (nej, jeg er ikke gammel, jeg husker bare meget selektivt og ikke altid i detaljer). Selvfølgelig blev den sat ned til halv pris ugen efter, men lad det nu ligge. Ligesom man (læs: jeg) kan have en tendens til at glemme at lave sine rygøvelser, risikerer man at det kommer tifold efter en lige pludselig, så i stedet for bare at have kolosson til at stå på mit skrivebord, må jeg nu huske mig selv på også at tænde for lampen. Jeg ved jo, at det hjælper, så det er bare om at minde mig selv om det hver morgen, når jeg a

Rusk

Billede
Hunden og jeg tog ned til søen her til morgen, da jeg vågnede tidligt. Det var perfekt timet, for som vi kom hjem igen med morgenbrød og aviser, blæste det mere på og begyndte rigtigt at regne. Gråvejr på en søndag er hyggevejr så nu slapper jeg bare af med en kæmpe kop te og 'Fanny og Alexander', som jeg har lånt på biblioteket for længe siden. Så længe, at jeg skal ned og betale bøde for den i morgen...

Lys i mørket

Billede
Puha, det er mørkt om morgenen. Ja, det er det sådan set hele dagen lige for tiden. Man kan godt sådan helt falde i staver, når man står og venter på det ristede brød og på at vågne. Jeg kan ikke fordrage, at denne her årstid suger energi ud af mig. Jeg er træt når jeg vågner, træt dagen lang. Og orker intet når jeg når hjem igen. Allerede på vej ind i toget kan jeg drømme om at se dyner igen ... Humøret er okay, jeg er bare træt, træt, træt. must ... get ... through ... this ... darkness

Skjulte budskaber?

Billede
Fra Mobile fotos Jeg sætter stor pris på at nogle mennesker gerne vil gøre en lille smule ekstra i en ellers nogle gange trist hverdag. I bussen i morges, sad jeg og gloede ud på regnvejr og grå skyer og spekulerede på, om det skulle være så mørkt og aftenvejrsagtig hele dagen. Da fik jeg øje på dette spejlvendte skilt på toppen af HT-terminalen på Rådhuspladsen i Kbh. og da jeg først fik vendt beskeden oven i krydderen, kunne jeg ikke lade være med at smile og blive glad. Det budskab, kan man da kun stå inde ved (Replace fear of the unknown with curiousity ~ Udskift frygten for det ukendte med nysgerrighed)

Cholla og penslen

Billede
Det gælder om at være kreativ! Jeg ved ikke, om det er hesten Cholla, eller dens ejer, der er mest kreativ, men der tjenes i hvert fald penge på kreativiteten og når bare man får omtale nok ... Sidst var det vist en elefant, der kunne klatte på et lærred. Får lige en idé: Jeg har da en papegøje - måske der kan spores en kreativ åre i Bøje?!? Jeg må hjem og finde materialerne frem i aften. Har alt, der skal bruges - det var meningen at jeg selv skulle få tid til at male en dag, men det er ikke lige sket. Se Cholla's selvportræt . Wow! Måske du erindrer chimpansen Grinni fra Københavns Zoologiske Have, der også malede med pensel. Det gør jeg, men det er nok mere fordi aben stjal min Københavnerstang og åd den, og jeg kan tydeligt huske, hvor højlydt jeg protesterede imod den uretfærdighed. Ak ja, men det var også i Grinni's og mine unge dage...

Afslapning

Billede
Puha, jeg kan godt mærke at det tærer noget på kræfterne at skulle være vaks og vågen (også) efter arbejde, som nu hver mandag aften, når jeg går til spansk. Men så er man heldig at være så priviligeret at man kan tage bilen hjem gennem rusk og regn, i stedet for at skulle cykle. Og en varm kop te hjælper altid - lige meget hvadenten det er spanske verber eller vådt hår.

Hop lidt på min ryg, vil du

Billede
Jeg har været til kiropraktor og fået knækket min rygsøjle godt og grundigt. Lidt for grundigt føles det som :-( Det er godt, man kan få en akuttid til sådan nogle skavanker - det kom snigende i går, og var bare overhovedet ikke blevet bedre i morges. Så kan jeg også få lidt for de penge jeg betaler for forsikringen på arbejdet, der dækkes nemlig op til 8 behandlinger. Så nu vil jeg sætte mig over og se en film eller noget og ha' lidt ondt af mig selv med en kop varm te. I morgen tager jeg på arbejde igen (og jeg skal til tandlæge, ugh), men jeg skal op til endnu en behandling på fredag. Hvis I skulle ha' brændende lyst til at vide alt det her ... ;-) Fedt, at Obama blev valgt - så har de alligevel taget ved lære 'over there'.

IMAGE_026

Billede

Politiske odds

Billede
(Fra Betfair, 2008-11-04, kl. 12:10) Jeg håber, at dette væddemåls odds siger noget om udfaldet(!) Og så håber jeg altså ikke, at verden skal vente i længere tid på resultatet af afstemning. I radioavisen siger de, at de forventer så mange stemmer, at det ikke er sikkert det kan nåes og at det så skal afgøres i en retssal. Kay fra Albuquerque fortalte at sidste gang, var der slet ikke ballots nok til alle fremmødte, fordi der ikke var forventet så mange fremmødte mennesker. Det synes jeg lyder helt utroligt udemokratisk.

Forslag til Chrome

Billede
Ad omveje kom jeg forbi et link til en side, hvor man kan give sit besyv med direkte hos Google om features eller rettere mangel på samme i Google's browser, Chrome. Det er da smart, at man ligefrem kan "stemme" og komme med sine meninger direkte til kilden - mon det også findes hos Microsoft?  Jeg savner Google's værktøjslinie, med adgang til Gmail, bogmærker og meget mere. Det virker helt omsonst at man skal have en anden browser end Google's egen for at bruge deres funktionaliteter. Men med tiden kommer det vel også til Chrome - i hvert fald har jeg fortalt dem, hvad jeg savner i deres browser. Google Chrome Suggestions page

Hoved på fad

Billede
Nu fik jeg jo ikke rigtig gjort noget ud af det Haloween-sjov i år. End ikke et lillebitte pyntegræskar fik jeg købt ... Måske er det fordi det enten skal være ingenting eller fuldstændig gennemført, for at være rigtig sjovt? Nogle mennesker går jo mere op i det end andre, men det har i hvert fald ikke noget med alder at gøre. Der skal også meget til at hamle op med de fester, som min amerikanske veninde, Kay, og hendes naboer holder. Hun har netop sendt et par billeder, og det ville jo have været stort at opleve og ikke mindst at få serveret hendes hoved på et sølvfad. Kvindemennesket er 60 år og hun gjorde en dyd ud at være så skrækkelig som mulig - og så kunne hun ikke forstå at børnene ikke ville ha' noget slik af hende. Tja, hvorfor mon? Jeg var i byen for at høre Deeva spille på Den Glade Gris i København - der var ikke meget Haloween over det, og godt det samme. Det var vildt godt, og Lotte sang igennem så det bragede. Dog var det meget surrealistisk at møde mere eller mind

HTH?

Jeg fik svar på en mail fra en fyr i IT-afdelingen i dag. Det i sig selv er jo noget af en begivenhed, for svarprocenten er ikke så høj som den kunne være. De fleste gange føler jeg mig bare godt gammeldags overset eller ignoreret. It'eren svarede høfligt og underskrev mailen: HTH, [IT-fyr]. Hmm... ? Huh??? Anede bare ikke hvad HTH var en forkortelse for. Og med fare for at gøre mig selv endnu mere til grin i afdelingen, besluttede jeg mig altså alligevel for at spørge. Nu er det jo snart julefrokosttid, og hvis han underskriver mails til mig Heart-To-Heart eller lign. bliver jeg nødt til at vide, hvordan landet ligger. Mit officielle gæt blev "HøjTeknologiske Hilsner" og han var så flink at svare endnu engang (han er ny, så de andre har nok ikke lært ham "reglerne" endnu) og hans forklaring lød (selvfølgelig?) "Happy To Help". Det er sgi ikke sådan at være ansat i et multinationalt firma ... 

Follow that car ... eh blog!

Yipeee - jeg har fået en fast læserskare. Ej at forveksle med fanskare(!stor forskel). På 2 . Det er i hvert fald de to, der indtil videre gerne vil stå ved det :-D Men jeg værdsætter dem allerede højt, og er bare lidt ærgerlig over, at jeg er inde i en af mine non-kommunikative perioder. Dvs. jeg får hverken snakket, ringet, skrevet til nogen eller om noget pt. Og jeg skal lære ikke bare at komme med fyldstof, når det sker, for så er der sgu nok slet ikke nogen, der gider at følge med :-) Blogger har endelig fået deres "følge-feature" op at køre for alle nu, så den er blevet tilføjet i menuen. Dvs. at det nu skulle være endnu nemmere, at følge med på en blog, når man falder over den, og man kan blive inspireret af, hvad andre følger med i også. Med tiden, når flere har fået den tilføjet, er det nok noget nemmere. Læs gerne deres skriv på engelsk, hvor det er forklaret mere udførligt end jeg kan hitte ud af.

Regnvejr på en søndag

Billede
Sikken en afslappende søndag, det blev til. Kunne lige overkomme at køre op til byen i regnvejret og leje film og købe slik. Og så var det ellers ind på sofaen med dyne og kakao. Det skal altså til nogle gange :-)

Dyreliv

Billede
Her sker ikke så meget hjemme på bondegården for tiden, så der er ikke det store at berette om. Den lille ny, der endnu ikke hedder andet en Miv, lever det gode liv og møver sig ind med største selvfølge alle steder. På ét område har jeg dog måtte sætte en grænse for ham - det er når der serveres "blød mad" onsdag og lørdag for hund og katte. Han kan bare ikke stoppe med at æde. Hvis der var mad nok, tror jeg ikke han stoppede, før han sprækkede på langs. Ikke et problem, vi har været obs på før med de andre, men ham her skal nok blive "stor og stærk". Heldigvis tager han også nogle ture i fuld fart rundt i haven og op og ned ad træerne, så indtil videre er hans kropsstørrelse "harmonisk" :-)

Kode-nusseri, del 2

Billede
Hjælp! Jeg kan åbenbart ikke lade være med at pille. Nu fandt jeg ud af at få lavet etiketterne i en "sky" og ikke bare en lang liste. Men jeg kan simpelthen ikke få sat en anden farve på de links til etiketterne og jeg er ved at blive tosset af det. Hvis du er kodehaj, må du meget gerne råbe op nu. Det må være en lille stump, der mangler i min template, for under Google-translate står linket med samme irriterende blå farve. Som absolut ikke går sammen med orange eller rød, og jeg af samme grund har skiftet til neutral grå. Hmm. Link her .

Kode-nusseri

Woohoo. Betty har nørdet lidt igen og har, inspireret af livet i Andedammen , også været helt nede i koderne og redigere lidt i noget javascript. Ikke at jeg fatter så meget af det, men det ser ud til at virke, så det også står på dansk og har uddrag med fra kommentarerne. Man kan tage udgangspunkt i den widget, som formularen på Bloggerbuster danner og så gemme sit javascript på sit eget site. Hvis du er interesseret, kan du kopiere scriptet - husk at ændre widgetten, så den peger på dit javascript.

Hittebarnet hitter

Der har kun været en henvendelse på vores hittebarn, den tilløbne kattekilling, og det var alligevel ikke dens ejer. Det er svært at tro, at der ikke er nogen der savner det lille kræ. Han har været her lidt over en uge nu, og ligner allerede resten af familien, som en indfødt. Man kan i hvert fald ikke sige, at han ikke føler sig hjemme her. Han sover sammen med både de andre katte og hos hunden. Altså nogle gange det ene og andre gange det andet - de ligger ikke bare i en stor bunke allesammen ;-) At se sådan en lille ubekymret mis, der sover på ryggen, med godt fyldt mave i vejret og "smil" på læben, er bare ikke til at stå for. Og de få narrestreger han laver, er hurtigt glemt igen, selv for de gamle katte, der har deres hyr med ham, når han vil lege tagfat og snigløber dem. Han er nu blevet udstyret med halsbånd og klokke, så de har en lille chance for at nå at reagere. Og der er kun en måde, hvorpå han kan lære, hvem der bestemmer, så jeg blander mig udenom, så længe de

Nogle gange ...

... er det meget godt at gå i enrum, langt, langt væk fra andre og bare være alene med sig selv og sine tanker. Som David Byrne på så effektiv vis fortæller med sit kropssprog, er det jo normalt og man er helt berrettiget til det. Så kan det godt være, at andre synes man er mærkelig, men det må være deres problem. "There Stands the Glass" af Webb Pierce. I min tid i enrum fik jeg tænkt nogle ting igennem. Jeg har valgt, at der ikke skal fyldes til randen i nogle glas for mig mere. Det er det bedste . Og et tilvalg i stedet for et fravalg. Nu må Betty til at være lidt god ved sig selv.

Nerd news

Jeg har lært noget nyt i dag. Selvfølgelig noget nørde-nyt, vil de der kender mig sige. -Ja, lidt nørdet er man vel altid, men mere dovent praktisk anlagt. Fidusen er at man slet ikke behøver skrive www og endelse som dk og com i Internet Explorer. Nope, man skrive bare sitets navn og trykker Shift+Enter for dk hhv. Ctrl+Enter for com . 'kæft det' smart. Flere genvejstast mm. her.

Grøn mand, gå. Eller?

Billede
I Nyhederne i går, var der fokus på at bilister kører over for rødt lys. Et argument fra en ældre smilende dame i tv i går, hvis ræssonement for at køre over for rødt i sin bil var: "Ja, det gør jeg altså tit, for jeg kører meget inde i byen" Ja, OG?????!!!!!! Som om det skulle være en begrundelse? Reglerne er, at man ikke kører over for rødt, og det er bestemt ikke mindre farligt at lave det stunt inde i byen. Og reglen er ikke opfundet for at genere dig, men for at hjælpe dig. *KLIP* Stil dig ved Stormbroen i København et vilkårligt tidspunkt på døgnet, og oplev at der mindst kører 5 biler over, efter der er skiftet til rødt. Gerne taxaer, men også andre almindelige personbiler. Og *boom boom* så vil jeg gerne slå på tromme for, at bilister erindrer, at grøn i et lyskryds ikke betyder KØR, men KØR, hvis der er frit. Alt for mange insisterer på at køre, bare fordi lyset viser grønt, med trafikkaos til følge. Færdselsloven, § 26, stk. 7, lyder: Stk. 7. Kørende, som nærmer s

Oh god! - Oh man!

Aldrig er skuespil set så dårligt udført som i dette klip, og så endda af en ellers (tror jeg da) højtlønnet schauspieler: Ryan O'Neal i Norman Mailer's "Tough Guys Don't Dance" Man tager sig til hovedet i forundring, men det er altså svært ikke at grine af fremførelsen. End ikke pornoreplikker er så dårlige ( igen, tror jeg ).

Servicemeddelelse

Billede
Den sang, der kører i baggrunden på Kanal5, når der reklameres for deres Crime scene programmer hedder "42" og synges af Coldplay. Den starter med klaverspil og han synger  Those who are dead, are not dead, they're just living in my head. Øj, hvor har jeg tænkt på mange gange, at jeg skulle finde ud af, hvad det er for en. Og så må jeg se at få fat i det album .

Your latest trick

Jeg havde fuldstændig glemt, hvor fed musik Dire Straits laver. Har lånt en opsamling på biblioteket og nyder den i fulde drag. Money for nothing, Tunnel Of Love, Walk Of Life og alle de andre fede numre. Aaaah! Se http://www.ilike.com/artist/Dire+Straits/track/Your+Latest+Trick Bonusinfo: Vidste du , at in dire straits betyder "(at være) i store vanskeligheder"? Tja, jeg lærer noget nyt hver dag...

Mooning i forhaven?

Billede
Ved ikke helt om jeg hopper med på Halloween-bølgen i år. Så sku' det da lige være for at lave en udstilling som denne i forhaven :-) Hvis man går meget op i det, kan man hurtigt finde lækre og "lækre" opskrifter på nettet . Søgeresultat viser at der er 645.000 hits, så man kan bare gå i gang, kan man. P.S. Det er altså først den 31. oktober, dagen er.

Fremlysning af killing

Billede
Denne søde killing på ca. 2-3 mdr har slået sig ned på matriklen siden torsdag morgen, hvor jeg var ude at lufte hunden i nogle grønne områder ved 6-tiden. Hylende og mjavende blev den ved at løbe efter os i området og hele vejen hjem, selv om jeg forsøgte at få den til at løbe væk og hjem til hvor det end var. Men det vidste den åbenbart ikke helt, så den blev ved at mjave hjerteskærende helt til hoveddøren - på trods af hunden. Da den begyndte at løbe rundt ude på vejen, og jeg kunne høre naboens biler starte op forbarmede jeg mig og lukkede den ind. Den havde ikke halsbånd på. Nu kan den jo være en meget forslugen killing, men den var i hvert fald vildt sulten, så den har nok været væk i noget tid. Jeg har fremlyst den på Dyrens Beskyttelses hjemmeside og i avisen, så dens ejere forhåbentlig henter den igen. Prøvede også alle kneb for nogle år siden, da vi fandt en kanin, men der var ingen der ville kendes ved den. Sjovt nok var det lige op til vinterferien. En ældre dame ringede el

Flot fyr dér!

Forleden dag kom jeg gående forbi Henrik Bruhn på Strøget på vej hjem fra arbejde. Det er ham den store komiker i mere end en forstand, som har væddet med Mattesen om at han kunne tabe halvdelen af sin kropsvægt på et år og som skulle kunne stille op med et nyt show med nye emner. Han så skidegodt ud, gjorde han. Jeg blev simpelthen så glad da jeg kunne se, at det rent faktisk var ham, og havde det ikke været fordi han talte i mobil, var jeg gået hen og sagt et par ord og givet ham tomlen opad. Herhjemme har han også været samtaleobjekt, men for det meste har jeg bare rystet på hovedet ad ham, fordi han ikke rykkede sig ud af stedet psykisk, men blev ved at benægte at have problemer med moralen og sit livssyn. Det lader til, at han endelig har fået øjnene op for problemernes virkelige omfang, så han bliver en gladere og "bedre person" og ikke bare en tynd stodder. Hvor er det dejligt, at man har lov (og ret) til en ekstra chance, og at nogle forstår at gribe muligheden!

Mandefri hyggedage

Billede
Manden er taget på et 3-dages kursus i det nordsjællandske med fagforeningen, så jeg vil nyde at have det hele for mig selv en lille tid. Var oppe klokken 5 for at komme tidligt afsted, så vi ku' følges i toget. På det tidspunkt er der altså ingen problemer med at få en P-plads til dytten. Hvem sku' ha' troet det? I aften skal jeg læse nogle bøger og høre god, høj musik, måske endda løse nogle mord-mysterier sammen med Grissom. Jeg lånte et CSI-spil til Wii'en på biblioteket i går, og jeg regner bestemt med at have gode evner inden for den retsmedicinske analyseteknik. Desuden fik jeg også fingre i 'The Door in The Floor' , som jeg håber er spændende; jeg har i hvert fald "ledt" efter den længe og Jeff Bridges er en af mine yndlingsskuespillere. Det er noget anderledes materialer man kan låne på biblioteket i dag end da jeg var barn. Der var det mest interaktive de der Dungeons&Dragons bøger, hvor man skulle kaste en terning i kampe og for, hvordan

Slut med pinlige mails

Billede
... eller der er i hvert fald kommet en måde at minimere risikoen for at få sendt pinlige google-mails afsted, som man har forfattet midt om natten i en pludselig opstået åbenbaring. Det tror jeg alle vi kender til ... jeg har i hvert fald skrevet en lille håndfuld mails over årene, som jeg med det samme jeg åbnede øjnene næste dag (nogle gange allerede inden) vidste, jeg aldrig skulle have sendt. Og der hjælper Fortryd -knappen altså ikke. Nu kommer Google idioter som jeg selv til undsætning med en ny feature der gør, at man først skal svare på fem simple regnestykker inden for et begrænset antal sekunder, før mailen sendes. Hvis jeg skal være ærlig, frygter jeg lidt at der så er en del mails, jeg aldrig nogensinde får sendt, for min hjerne kan sagtens kollapse ved selv meget nemme additioner. Må lige undersøge nærmere, præcis hvad der sker med mails, hvis man ikke er hurtig eller god nok, inden jeg slår funktionen til. Nu mangler vi bare, at de laver samme feature for muligheden ved

I orkanens øje

Billede
Der er lidt stille på bloggen pt. Forklaring følger ... Opdatering: Jeg tilføjer et " måske ", for det er sågu ikke alt I skal vide, vel ;-)

Extras

Jeg så helt tilfældigt, at DR2 viser et afsnit med 'Extras' i aften ved 21-tiden. Jeg har kun set klip fra serien på Youtube, men jeg må helt sikkert huske at sætte optageren til den serie. Ricky Gervais (fra the Office) er så god til at underspille og jeg elsker, når folk kan tage pis på sig selv. Det er der åbenbart en helt masse "celebs" der er i stand til og det er vildt befriende og alt for morsomt. Hvis du leder lidt på Youtube, så se afsnittene med Kate Winslet og især nedenstående med David Bowie. Link: Afsnit med Chris Martin fra Coldplay . 

Huss' klang rammer en nerve

Det gik godt i går og de lader til at være søde mennesker på spansk-holdet. I alle aldre og typer, dog overvejende flest kvinder, og heldigvis alle på samme niveau som jeg: totale novicer. Men jeg gruer nu for om min aldrende hjerne kan kapere al den nye lærdom. Hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det, så har jeg i det mindste forsøgt at få lidt gang i de små resterende grå celler. Jeg overvejer at tage til Saybia koncert til november, nu da de skal holde pause fra hinanden. Det er ikke til at vide, hvornår man får chancen igen, selv om de vist gør meget ud af at sige, det kun er en pause. Af klip på Youtube, kan jeg høre at Søren Huss er en eminent livesanger, det er ikke alle man kan sige det om. Og så er der altså også noget tiltrækkende ved den melankoliske stemning. Ved ikke hvorfor, -om det er afteråret, der gør det, eller om jeg bare er sådan en, der bliver rørt, når det har nerve? Nå, så længe man ikke svælger i det, er det vel okay at blive lidt melankolsk en gang imellem

På skolebænken

Så er det i aften, jeg skal til at lære spansk - det bliver spændende. Desværre blev holdet i skrive-/fortællekunst aflyst :-( det kan være jeg er den eneste i Ringsteds omegn, der gerne vil fortælle, i hvert fald var tilslutningen for knap. Jeg har lånt nogle bøger om emnet på biblioteket i stedet, men det er bare ikke det samme, så jeg kan kun håbe på at det kan køre i næste sæson. På den anden side kan det også være, at hele to aftenskolehold havde været lige i overkanten for mig. Det er godt nok.

Ra ra ra

Nogle sangtekster er altså bare hjernedøde. Og alligevel synger man gladeligt med på dem. Hvordan kan det lade sig gøre at få et hit ud af "Ra, Ra, Rasputin, Russias greatest lovemachine"? Det slog mig lige, da jeg tog mig selv i at synge med på Boney M. Ja, jeg indrømmer at ha' dem i min mp3-samling, men det er altså ikke tit, jeg spiller dem, vil jeg gerne lige understrege. Tag mig dog lige sammen.

En hilsen

Hvil i fred, Kamilla , jeg troede virkelig på, og håbede på at du ville klare den. Jeg håber, at der kan komme en debat eller noget andet til gavn, for det virker så håbløst at et så ungt menneske skal væk.

Rejsen til Saturn

(Første trailer duede vist ikke, så her er den fra Youtube) Den film tror jeg altså jeg skal ind og se - ærgerligt at den først har premiere den 26. september, for jeg skal i biografen (Palads i Kbh.) i aften. Vandt to billetter fra DSB og gyldigheden er ved at løbe ud, så nu skal det være. Kombinerer det med en tur på Café Retro, hvor en bekendts datter skal synge og spille. Det bliver godt! Nå, men det kan jo så være at de to gange om året jeg går i biffen bliver inden for en uges tid. Var vild med Deleuran's striber og humor, og alt hvad A-film er med i, lader til at være en succes, så jeg har store forventninger :-) Opdatering: Der er allerede kommet klip på Youtube. Tør slet ikke spå om, hvad dette klip kan gøre ved Danmark - Glistrup er vågnet for en kort bemærkning og lægger ikke fingrene imellem: http://www.youtube.com/watch?v=n0bjbkXhuOI

Office 2007 --> 2003 konvertering

Billede
Har du investeret i Word 2007, og skriver du mange dokumenter, som du gerne vil sende til dine venner og bekendte, der endnu ikke har opgraderet til nyeste version, er der råd at hente. I stedet for at høre deres ramaskrig, når de ikke kan åbne et dokument med filtypen .docx (*) , sender du dem linket til MS Office filkonverterings-opdaterings-hurlumhejfil. Og kan de hitte ud af det (det er jo ikke alle, der uden problmer selv kan trykke Hent og OK, uden at være nervøs for at maskinen eksplumderer), er du lykkend pamjulefis. Link til siden her .

Setlist – GH World tour

Skal nok komme med opdatering på fællessangen på Rådhuspladsen, men videoredigeringen driller mig lidt og jeg har haft travlt (og alt sådan noget) – nu til noget andet, jeg lige faldt over: Jeg siger jo hver gang, at jeg absolut ikke skal have det næste spil med Guitar Hero, men nu har jeg set indholdet af numre til næste udgave, GH World Tour, der skal udkomme sidst på året, og der er altså MANGE gode numre på. Jeg kan bedst lide at spille dem, der er sjove og svære, så egentlig behøver jeg ikke bryde mig om musikken til at starte med, det skal nok følge. Man kan blive ret overrasket over hvilke sange, man begynder at nynne for sig selv efter noget tid. Jeg har markeret nogle af dem, jeg bare glæder mig til at spille – og der er sikkert mange flere, som jeg ikke kender af navn og titel. Har købt "tillægs-downloadet" med Metallicas ny album til nuværende GH spil. Og det var så sjovt at spille at jeg også blev nødt til at købe det "rigtigt", så jeg kan rocke hjem i t

Fodboldspørgsmål:

Hvordan kan det være tilladt at skrive i tv-programmerne, at en fodboldkamp starter kl. 20, når det reelt først er kl. 21:50? Der er så meget, jeg ikke forstår. Opdatering: Selvfølgelig gik jeg så i seng 10 minutter inde i 2. halvleg, fordi der ikke skete en dyt. Og gik på den måde glip af 4 mål. Er det ikke typisk? Lige så typisk som at den kø, jeg stiller mig i ved supermarkedet er den der går i stå...

Syng med, syng med!

Billede
Så er det i morgen, der skal synges højt i kor - jeg glæder mig! Jeg håber, der kommer en masse og synger med fra Højskolesangbogen på Rådhuspladsen kl. 18 - 20.  Det hele er arrangeret af Højskolernes Hus i anledning af Sangens år. Allerede kl. 17 vil der være optakt og flere steder i København synges der. Det vil foregå her: Den Rytmiske Højskole Gammeltorv v/ springvandet Krogerup Højskole Gråbrødre Torv Borups Højskole Nyhavn ved ”ankeret” Den frie Lærerskole Ørstedsparken Vallekilde Højskole Axeltorv Den Internationale Højskole Fiolstræde overfor Nr. port st. Uldum Højskole Kongens Nytorv v/ Metronedgang Hadsten Højskole Amagertorv v/Helligåndskirken Rønshoved Højskole Amagertorv v/Storkespringvandet Brenderup Højskole Gammel Strand Silkeborg Højskole Købmagergade v/Rundetårn Idrætshøjskolen i Århus Kompagnistræde Rønde

Giv hellere pengene væk

Billede
Jeg er godt klar over, at mange spillefugle har helt urealistiske forventninger til deres held. Men nyheden om, at man kan spille på, at Jorden går under i morgen , tager dog præmien. Ve det fjols der først trodser de urimelige odds 1:1.000.000. Skulle han/hun ikke have været sorteret fra langt tidligere? Survival of the fittest og alt det der. Der burde lovgives mod stupiditet på det plan - eller vedtages, at hvis man indgår sådanne væddemål skal man først give 100.000 kr. til velgørende formål. Men selvfølgelig er det ikke ulovligt at udfordre fjolser, så dem på Ladbrokes har sit på det rene (eller er det ikke stadig ulovligt herhjemme? kan ikke helt finde ud af det, men jeg holder mig væk alligevel) Læs artiklen her . P.S. Gad vide hvad oddsene så er på at Jorden ikke går under i morgen?