Opslag

Viser opslag med etiketten herligheder

Udtryk

Billede
Death of Abel , originally uploaded by bettyonline . I dag havde jeg en enkelt dejlig feriedag, som jeg blandt andet tilbragte på Statens Museum for Kunst, hvortil jeg havde fået en fribillet. Der må jeg ind igen snarest, for det er jo et kæmpe sted! Jeg har kun gået forbi og været i parken, der hedder Østre Anlæg. Det område var fyldt med kælkende, jublende unger i dag. Jeg så en masse flotte værker på museet, her er et billede, som viser en skulptur, der næsten tog pusten fra mig. Det forestiller Adam og Eva, der sidder over Abels døde krop. Udtrykkene i deres ansigter var ... ja, helt enormt udtryksfulde - det er meget anderledes end de stenansigter man bogstaveligt talt ser i de fleste skulpturer. En dejlig dag med sne, kokosmakroner, stærk kaffe og kunst. Carl J. Bonnesen, Adam og Eva ved Abels lig, 1900.

Hvide Sortedam

Godt nytår! Det må jeg hellere sige, når det er første indlæg i år. I København var der det dejligste solskinsvejr i lørdags, selv om der vist andre steder i landet var frygteligt vintervejr - man har næsten helt glemt, hvor slemt det kan være. Det var oplagt endelig at komme ud og få taget et par billeder, så jeg tog kameraet med og håbede på at fingrene ikke frøs af inden der var nogle stykker i kassen. Og selvfølgelig ku' jeg også lige tage det brød med, der alligevel skulle smides ud, og give det til de sultne fugle ved søen. Jeg er faktisk ikke klar over, om der er en regel om at man ikke må den slags mere - der foresvæver mig noget om naturlig udryddelse og andet hjertekoldt. Jeg blev nu ikke arresteret af dyre- eller parkpolitiet ;-) Mange andre havde fået samme idé, så det var lidt af en udfordring at styre uden om billeder af andre, der tog billeder. Sådan er det blevet på det seneste, hvor alle har kamera på sig, om ikke andet, så i mobilen. Der er stadig forbud mod at gå...