Opslag

Viser opslag med etiketten glæde

19/365 Vinterbadning

Billede
19/365 Vinterbadning , originally uploaded by bettyonline . Jeg var på en lang gåtur i dag, og når jeg går mine ture, vil jeg gerne ud at se vand, så det er gerne til en eller anden form for kyst eller sø. Vand var der ikke så meget af i flydende form i dag, men dog lige nok til at nogle enormt friske mennesker kunne se potentialet i en hurtig dukkert. "Der er rigtig dejligt badevejr idag, der er ikke en vind, der rører sig!" -hører jeg en kvinde råbe begejstret til en anden. Hun er lige kommet op af det iskolde vand. Jeg vil ikke gætte på temperaturen under vand, men oppe på land er den omtrent minus 2. Gad vide om man selv ville kunne klare sådan en omgang? Eller om hele systemet ville gå ned og kortslutte? Det koldeste jeg har prøvet var 12 grader. Plus. Og det var godt nok koldt! Iflg. en artikel bliver vinterbadere næsten høje af temperaturskiftet og hormonernes rasen. Jeg er fuld af beundring og deres livsglæde smittede helt hen til mig, der sad på en bænk på m...

Frihed til at ...

Billede
Frihed til at ... , originally uploaded by bettyonline . Sidst jeg sad og mediterede på den store høj i Amager Fælled faldt det mig ind, at jeg lige så godt kunne sidde på en træstamme i Central Park, udsigten ville være lige så flot og jeg ville nyde det i samme grad. Amager/Big Apple bopbop ;-) Da jeg kom derop i dag var jeg i tvivl om jeg så syner eller om der blev spillet mig et puds. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være at grine af sammentræffet. Frihedsstøtten stod højt og strakte sig mod himlen i denne flotte novemberdag. Jeg vil tro at det er en kunstnergruppe, der har sat den der i forbindelse med klimatopmødet i december - på blokken under armen stod der "Freedom to pollute". Vi mennesker tager os mange friheder i dag. Lidt for mange måske, det bør i hvert fald ikke gå ud over andre mennesker, at man gør som man bare lyster fordi man kan og vil. Jeg er spændt på, hvad der kommer ud af det - noget godt, håber jeg. Da solen for en gangs skyld tittede frem efter...

Det smitter!

Og, næh det er ikke et indlæg om influenza-epidemien. Derimod er det om noget så dejligt, som gode vibrationer og højt humør. Lys, der overvinder mørket, for det modsatte kan ikke ske. Denne lille film viser på prægtigste måde, at alt hvad man gør har en indflydelse og at man lige så godt kan vælge det gode og positive, for det har den højeste og mest harmoniske frekvens. Som ringe i vandet og jeg kunne blive ved. Og så kan man lære, at det ikke er alle småfilm, man kan se lige diskret bag skærmen på jobbet. Garanterer et godt grin, hvis du tør vove det :-) Til dem, der ikke kan se den embeddede video er her et direkte link.