Tjenester, der kan betale sig
Apropos det at gøre sin del og virkningen af det – selv de bittesmå ting. Her er noget, jeg oplever hver dag som pendler, og som jeg funderer over må kunne bruges i en større betydning:
Tænk på rulletrapper, hvor et par stykker måske ikke trækker til højre og lader andre passere, men kommer til at spærre. Så kommer der en bagved og irriteres, og stiller sig til venstre lige bagved den forrige, for så kan det jo være lige meget. Det samme tænker den næste og stiller sig bagved ham, og en til bagved ham. Nu kan ingen komme frem, selv når de første "syndere" har passeret og er stået af rulletrappen.
Resultatet er at ingen kan komme til, men alle må vente, og den "onde cirkel" kan fortsætte, selv om mange irriteres og kender både regel og løsning.
Havde den første, der ikke kunne komme forbi ham der spærrede vejen nu stillet sig ind til højre var problemet løst når den "spærrende" mand var kommet af trappen og alle kunne frit passere.
For mig virker det helt utroligt logisk at løse op for den slags problemer og mange vil kunne undgå små hverdags-irritationer ved en hurtig manøvre i stedet for at akkumulere alle disse små ting til et større problem.
Det samme gælder i supermarkedskøen, hvor mange tripper og sukker over hvor langsomt, det går … For blot at kaste deres egne varer op i en stor rodebunke, når de endelig når til varebåndet. Lagde man tingene så de var lige til at køre igennem læseren med stregkoden synlig, ville det pludselig gå tjept og gnidningsfrit for hele køen. Man kan også overføre den til andre aspekter, så som miljø og forurening.
Moralen er vel, at selv om du ikke direkte "får noget ud af det", nytter det at vælge at gøre noget. Hvis ikke for dig selv, så for andre, der kommer efter. Eller for os alle.
En lille bitte smule omtanke, omsorg og samarbejdsvillighed kan løse mange problemer – og et smil plejer også at gøre dagen bedre for de fleste. De gode gerninger kan også akkumulere noget positivt, såvel som omvendt. Hvilken vej det skal gå, er du med til at bestemme.
Jeg er ikke lalleglad eller speciel barmhjertig – men hvis jeg hjælper andre, kunne det måske tænkes at det en dag var jeg, der fik lov at spurte op ad rulletrappen. Eller fik lov at bade i et hav, der var knap så fuld at plastic og forurening.
Tænk på rulletrapper, hvor et par stykker måske ikke trækker til højre og lader andre passere, men kommer til at spærre. Så kommer der en bagved og irriteres, og stiller sig til venstre lige bagved den forrige, for så kan det jo være lige meget. Det samme tænker den næste og stiller sig bagved ham, og en til bagved ham. Nu kan ingen komme frem, selv når de første "syndere" har passeret og er stået af rulletrappen.
Resultatet er at ingen kan komme til, men alle må vente, og den "onde cirkel" kan fortsætte, selv om mange irriteres og kender både regel og løsning.
Havde den første, der ikke kunne komme forbi ham der spærrede vejen nu stillet sig ind til højre var problemet løst når den "spærrende" mand var kommet af trappen og alle kunne frit passere.
For mig virker det helt utroligt logisk at løse op for den slags problemer og mange vil kunne undgå små hverdags-irritationer ved en hurtig manøvre i stedet for at akkumulere alle disse små ting til et større problem.
Det samme gælder i supermarkedskøen, hvor mange tripper og sukker over hvor langsomt, det går … For blot at kaste deres egne varer op i en stor rodebunke, når de endelig når til varebåndet. Lagde man tingene så de var lige til at køre igennem læseren med stregkoden synlig, ville det pludselig gå tjept og gnidningsfrit for hele køen. Man kan også overføre den til andre aspekter, så som miljø og forurening.
Moralen er vel, at selv om du ikke direkte "får noget ud af det", nytter det at vælge at gøre noget. Hvis ikke for dig selv, så for andre, der kommer efter. Eller for os alle.
En lille bitte smule omtanke, omsorg og samarbejdsvillighed kan løse mange problemer – og et smil plejer også at gøre dagen bedre for de fleste. De gode gerninger kan også akkumulere noget positivt, såvel som omvendt. Hvilken vej det skal gå, er du med til at bestemme.
Jeg er ikke lalleglad eller speciel barmhjertig – men hvis jeg hjælper andre, kunne det måske tænkes at det en dag var jeg, der fik lov at spurte op ad rulletrappen. Eller fik lov at bade i et hav, der var knap så fuld at plastic og forurening.
Kommentarer
Send en kommentar