Good vibrations

Mit forrige indlæg var en smule kortfattet. Sådan er jeg nogle gange, men det var nu mest fordi jeg sad i toget og skulle se, om jeg ku' blogge fra min mobil/vidundermaskine, som jeg også havde taget billedet med. Det' altså smart :-)

Var til julebanko i går på arbejdet. Det havde jeg jo set stort frem til og øvede mig i smug på at kunne råbe højt og tydeligt: BANKO! for denne gang måtte jeg vinde.
Det gik også fremragende selv om jeg skulle styre talopråberens 3 plader samtidig med mine egne - tal lige om at stresse, når man skal lægge 4 brikker på samtidig 3 gange i træk.
Jeg fik en fuld plade og troede jeg skulle løbe med røde Margrete-skåle, men uheldigvis var der også en anden, der havde bank, så jeg måtte nøjes med en flaske god rødvin. Neeeiiij, hvor lækkert, når man lige er stoppet med at drikke alkohol. Men min ukuelige optimisme holdt humøret oppe og det hele løste sig selv, da en som havde vundet Klovn, Sæson 2 på dvd, foreslog at vi byttede. (Ingen sagde win/win situation, vel?)

I øvrigt fik jeg overbevist mit bord om, at hvis bare vi alle indstillede os positivt til spillet, ville de gode vibrationer sitre så energisk, at i det mindste én af os ville vinde. Den gik de med på at prøve. Og gu' vandt vi, og gu' var det meget mere sjovt at sige 'yes, sådan' hele tiden frem for 'pis, neiij! og årh!' Og gu' gentog vi succeses en gang til og så var spillet slut. Næste år rydder vi præmiebordet fra start af, og øver os på at stille vores positive vibrationer ind på verdensfreden indtil da.
Det virkede jo også dengang Madames dejlige kat var blevet væk og bloggere i massevis tænkte positive tanker :-)

Jeg går ind for gode vibrationer. Mon man kan oprette en Facebook-gruppe, der hedder det?

I øvrigt: Jeg kan ikke lade være med more mig lidt over at mine FB-"venner" Marianne Jelved og René La CourSell (i kategorien 'Andre', men jeg kender dem dog, modsat Linda P, som jeg "bare" er charmeret af) er blevet medlem af gruppen Radikal Ungdom. Det er da sjovt :-D

Kommentarer

  1. Jeg er helt med på ideen om de positive vibrationer!!! Og det lader til at virke, det er bare skønt! Lav endelig en FB-gruppe for godevibrationer - så er jeg med :o)

    SvarSlet
  2. Jeg tilslutter mig helt idéen om at køre på de gode vibrationer ... bare jeg slipper for at komme på Fjæsbogen ;-) .

    Fortsat god søndag!

    SvarSlet
  3. Jamen selvfølgelig, Bente :-)

    Sjovt nok er der en gruppe, fandt jeg ud af, der hedder noget med Den Positive. Ikke helt det samme koncept, men det skader jo ikke "bare" at være positiv ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Endnu et fund

Skrumpehjerne

Rolig sommer