Mandefri hyggedage

Manden er taget på et 3-dages kursus i det nordsjællandske med fagforeningen, så jeg vil nyde at have det hele for mig selv en lille tid.
Var oppe klokken 5 for at komme tidligt afsted, så vi ku' følges i toget. På det tidspunkt er der altså ingen problemer med at få en P-plads til dytten. Hvem sku' ha' troet det?

I aften skal jeg læse nogle bøger og høre god, høj musik, måske endda løse nogle mord-mysterier CSIsammen med Grissom. Jeg lånte et CSI-spil til Wii'en på biblioteket i går, og jeg regner bestemt med at have gode evner inden for den retsmedicinske analyseteknik. Desuden fik jeg også fingre i 'The Door in The Floor', som jeg håber er spændende; jeg har i hvert fald "ledt" efter den længe og Jeff Bridges er en af mine yndlingsskuespillere.

Det er noget anderledes materialer man kan låne på biblioteket i dag end da jeg var barn. Der var det mest interaktive de der Dungeons&Dragons bøger, hvor man skulle kaste en terning i kampe og for, hvordan historien skulle arte sig. Nu har jeg diskussioner med min bibliotekar om, hvorvidt det er rimeligt, at de ikke har spil til Xbox360 på hylderne.

Hasta luego (ja ja, det går såmænd fremad med fremmedsproget!)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Endnu et fund

Skrumpehjerne

Rolig sommer