HTH?

Jeg fik svar på en mail fra en fyr i IT-afdelingen i dag. Det i sig selv er jo noget af en begivenhed, for svarprocenten er ikke så høj som den kunne være. De fleste gange føler jeg mig bare godt gammeldags overset eller ignoreret.

It'eren svarede høfligt og underskrev mailen: HTH, [IT-fyr].

Hmm...
?
Huh???

Anede bare ikke hvad HTH var en forkortelse for. Og med fare for at gøre mig selv endnu mere til grin i afdelingen, besluttede jeg mig altså alligevel for at spørge. Nu er det jo snart julefrokosttid, og hvis han underskriver mails til mig Heart-To-Heart eller lign. bliver jeg nødt til at vide, hvordan landet ligger.
Mit officielle gæt blev "HøjTeknologiske Hilsner" og han var så flink at svare endnu engang (han er ny, så de andre har nok ikke lært ham "reglerne" endnu) og hans forklaring lød (selvfølgelig?) "Happy To Help".

Det er sgi ikke sådan at være ansat i et multinationalt firma ... 

Kommentarer

  1. Jeg troede, udfra din overskrift, at det handlede om et køkken...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online