tirsdag den 18. november 2008

HitWoman?

Jeg er gået hen og er blevet spiltester. Bare lige sådan.

Siden jeg fik min Xbox360 for et par år siden (ja, har sgu'tte fået den, men købt i dyre domme) har jeg haft en hemmelig pigedrøm at blive spiltester. Det må være sjovt at få lov at være med bag kulisserne og kunne sige sin mening til dem, der laver programmerne, at få fingrene ned i gameplay-møgbunken.

Jeg er ikke den typiske "gamer", men det håber jeg at være med til at ændre på. Jeg synes nemlig at det er både sjovt, lærerigt, afslappende og udfordrende at lege interaktivt. Især muligheden for at spille mod, men mest med, andre via Internettet er genial, når man ikke har legekammerater i nærheden.

Der er da også flere og flere, som jeg kender (og som er omkring 30-40 år), der er begyndt at spille på konsoller. Især Wii'en er populær. Men det er nok også de færreste kvinder medio 30, der åbent indrømmer, at de godt kan li' at spille Xbox? Ja, måske ikke, men jeg kender ikke mange, der stolt bryder ind og siger, at hendes hobby da er at spille konsolspil i weekenden? Måske det bare er mit netværk, det er galt med ;-)

Så jeg håber at ku' gi' mit besyv med og få dem til at gøre spillene mere attraktive. Jeg skal i hvert fald ha' det sjovt et par timer, hvor det officielt er helt legalt og meningsfuldt, at jeg leger.

-Jeg behøver ikke engang at trække gardinerne helt tæt for, som når jeg bruger Wii Fit eller knalder ud til Guitar Hero derhjemme.

Min mand smiler bare meget, meget overbærende ad mig ... (men han er jo også kun virkelig "på", når det er bowling med Wii'en, det gælder).

4 kommentarer:

  1. Hey! Det er da vildt sejt ... selv om noget af det, du skriver, er sort snak for mig ;-) Jeg er aldrig hoppet på konsollerne (og det er ikke, fordi jeg ikke vil indrømme det!), spil er ikke rigtig min boldgade. Jeg holder mig bare til ordene ;-)

    Men ... god fornøjelse!

    SvarSlet
  2. Ord er gode :-)

    Og tak - jeg glæder mig til det. Faktisk er det på min mands fødselsdag sidst på måneden. Har dog lovet ham at jeg nok skal komme hjem i god tid til at fejre ham, og ikke "hænge ud med mit nye gamer-crew":-D

    SvarSlet
  3. Jeg synes også det er vildt sejt, men sådan er betina og det er jeg glad for! bliv ved.

    SvarSlet
  4. Takker ;-) Nu har jeg det da på skrift, så du kan ikke løbe fra det.

    SvarSlet