Slut med pinlige mails

... eller der er i hvert fald kommet en måde at minimere risikoen for at få sendt pinlige google-mails afsted, som man har forfattet midt om natten i en pludselig opstået åbenbaring.

Det tror jeg alle vi kender til ... jeg har i hvert fald skrevet en lille håndfuld mails over årene, som jeg med det samme jeg åbnede øjnene næste dag (nogle gange allerede inden) vidste, jeg aldrig skulle have sendt. Og der hjælper Fortryd-knappen altså ikke.

Nu kommer Google idioter som jeg selv til undsætning med en ny feature der gør, at man først skal svare på fem simple regnestykker inden for et begrænset antal sekunder, før mailen sendes. Hvis jeg skal være ærlig, frygter jeg lidt at der så er en del mails, jeg aldrig nogensinde får sendt, for min hjerne kan sagtens kollapse ved selv meget nemme additioner. Må lige undersøge nærmere, præcis hvad der sker med mails, hvis man ikke er hurtig eller god nok, inden jeg slår funktionen til.

Nu mangler vi bare, at de laver samme feature for muligheden ved blogindlæg, for der har jeg trods alt også skrevet nogle ting, jeg senere har fortrudt. Her har man dog i det mindste muligheden for at slette indlæg igen - og så kan man bare håbe, at man ikke bliver dømt for hårdt af de mennesker, der klikker forbi inden.

Tip
Læs mere på Google's blog her.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online