Hoved på fad

Nu fik jeg jo ikke rigtig gjort noget ud af det Haloween-sjov i år. End ikke et lillebitte pyntegræskar fik jeg købt ...

Måske er det fordi det enten skal være ingenting eller fuldstændig gennemført, for at være rigtig sjovt?

Nogle mennesker går jo mere op i det end andre, men det har i hvert fald ikke noget med alder at gøre.

Der skal også meget til at hamle op med de fester, som min amerikanske veninde, Kay, og hendes naboer holder.
Kay
Hun har netop sendt et par billeder, og det ville jo have været stort at opleve og ikke mindst at få serveret hendes hoved på et sølvfad.

Kvindemennesket er 60 år og hun gjorde en dyd ud at være så skrækkelig som mulig - og så kunne hun ikke forstå at børnene ikke ville ha' noget slik af hende.

Tja, hvorfor mon?

Jeg var i byen for at høre Deeva spille på Den Glade Gris i København - der var ikke meget Haloween over det, og godt det samme. Det var vildt godt, og Lotte sang igennem så det bragede.

Dog var det meget surrealistisk at møde mere eller mindre visne zombier, der stod og tungekyssede for vildt på Nørreport station midt om natten. Se, dét var ægte uhygge!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online