torsdag den 12. juni 2008

Jeg ryger ikke i en bombe

En masse danskere er tæt på at gå i panik over Al-bleeping-Qaeda og deres bombetrusler eller opfordringer til terrorisme.
Det mest realistiske bud er vel, at det kun er et spørgsmål om tid, før der er en bombe som sprænger i Danmark. Man krydser selvfølgelig fingre for at der ikke findes så sindssyge mennesker her i vores lille andedam, men de findes jo, de mennesker, der ønsker at tro på den gode gerning i at "ofre sig selv". Så skidevære med os andre.

Jeg færdes hver dag på både Hovedbanegården og på Nørreport station og indrømmer da gerne, at jeg har skulet en kende mistænksomt til nogle typer, der er mere solbrændte end andre, hvis de vel og mærke har opført sig uden for normen. Ligesom jeg også skuler til mobilsnakkende teenagere og ligeså gamle damer, der ikke aner, de har sat sig i en stillezone. Problemet er nok bare, at hvis der en dag skulle komme en eijit med eksplosiver i bæltetaske, ville han ikke skille sig ud fra mængden overhovedet. Han ville ligne alle os andre lemminger på en prik, tror jeg ...

Men al den snak om bomber og terror i København bekymrer mig ikke det mindste, og jeg går ikke rundt og er bange:

-Jeg har nemlig et familiemedlem i PET, som er blevet instrueret i at sende mig en SMS en rum tid før en eventuel bombe skulle gå af midtbys. Og min tro (og håb) er, at PET nok har en lillebitte anelse om en markant event, inden den går igang.

Så ... ser I mig løbe i zig-zag op ad trapperne på Nørreport station en skønne dag, vil jeg råde jer til bare at følge efter så hurtigt kondien tillader det. Og lidt mere til, måske.

P.S. Nej, jeg synes ikke terror er et morsomt emne. Men jeg vil ikke bøje mig for ekstremister og gå rundt og være bange. Lev livet og nyd det mens du er her, døden skal nok komme en skønne dag, det er det eneste der er helt sikkert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar