Sensommer snart

Så er manden sendt afsted på arbejde igen. Puh, man skal tidligt op sådan en lørdag morgen - vækkeuret ringede 5:45. 70 gange har han nu været på samme destination i Schweiz. Hatten af for at han orker det. Godt at interesser kan være så forskellige.

I går aftes var vi lige et smut oppe i byen, hvor der blev holdt Ringsted Natten. 'Kæft der var mange mennesker. Men jeg kommer aldrig helt til at forstå konceptet - skulle jeg bryde mig om at handle ind om natten? Fest, øltelt og musik - det kan jeg forstå. Men powershopping midt om natten, ... not.

Det skulle jo blive lækkert vejr for en gangs skyld, så jeg håber på at ku' være lidt udendørs og måske få en smule kulør inden vi officielt går ind i sensommeren. Har næsten lige glædet mig over at sommeren var her, og nu er den faktisk væk igen. 6 grader var den nede på i morges. Brrr.

Skal også nå på biblioteket - og nok af med nogle bøder (igen). Jeg lærer vist aldrig begrænsningens kunst.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online