Skrot


Forleden dag tog jeg mig endelig sammen til at se noget af det gamle elektronik efter i sømmene med det formål at sætte det til salg.
På billedet ses en IBM Aptiva som jeg i 1998 gav 15.000 kr for. Mener jeg, for jeg sidder egentlig og bliver lidt i tvivl om det var dén. Jeg har også haft en del efterhånden.
Nå, men dennehersens computer dur jo endnu. Men sælges kan den vist ikke alligevel. For da jeg fik kigget nærmere på konfigurationerne, måtte jeg erkende, at det er der nok ingen, der vil kaste penge efter.
10 Mb ram
800 mb harddisk
De tal virker jo helt latterlige i dag, hvor jeg har set noget lignende 5 Gb ram i almindelige pc'ere og harddiskene er i omegnen af 500 Gb. Til et par tusinde kr.
Den kører sjovt nok okay hurtigt med det, den har at gøre med, og jeg har troligt gemt opstarts cd'erne. Den vil ikke kunne køre et nyere styresystem, tror jeg, endsige programmer. Windows 95 og en gammel, gammel Office version.

Suk, jeg er et gammelt røvhul ;-) Men uanset hvad, så kan jeg ikke rigtigt li' at smide noget ud, som dur, desværre er der jo bare ikke nogen der vil interessere sig for at overtage den.

Det skulle da lige være en samler. Jeg hører at Commodore 64 er i høj kurs i dag :-) Skal jeg vente på et bud, eller bare køre på genbrugspladsen snarest muligt?

Kommentarer

  1. Jeg kender godt følelsen! Det virker forkert (og som et spild) at skille sig af med ting, der dur. Men ... ha ha ... den der IBM-tingest er der vist ikke bud efter :-) . Og tænk, 1998 var jo bare ... forleden dag. Verden løber altså ekstra stærkt, når vi kigger på vores it-udstyr og dets udvikling.

    God tur til genbrugspladsen :-)

    SvarSlet
  2. Ja, jeg synes heller ikke det er så længe siden. Må nok bare indstille mig på, at alt nyt er gammelt, så snart jeg har pakket det ud af emballagen.

    SvarSlet
  3. Hihi, jeg ville nok sætte den på genbrugsstationen, men det er jo virkelig uhyggeligt, så hurtigt it-udstyr bliver forældet ...

    SvarSlet
  4. Jeg er ret sikker på, at der er flere hjælpeorganisationer, der med glæde modtager ældre pc'ere. Har du tid og overskud, så googl' ;-)

    SvarSlet
  5. Tror du virkelig? Det ville glæde mig, hvis nogle kunne bruge det. Ja, nu har den jo stået og samlet støv længe- så den kan vel dårligt blive mere forældet af at jeg lige venter lidt med det.

    SvarSlet
  6. Jeg har flere gange i p4Sjælland tidligere hørt, at nogle "indsamlingsforeninger" med kyshånd modtager - tidligere var der bl.a. en tæt ved Ringsted (og er der måske stadig), men det gælder ditto ret landsdækkende. Og har vi ikke lig i lasten - harddisken - som ligger findeligt mestens selv efter overspilning/sletning, ja så betyder det intet, vel??
    Almindelige skrivemaskiner, senere elektriske var tidligere waww at arve i visse lande, men hvor findes de oldsager mere end netop i disse nu, og reservedele har desomkring aldrig været kendt - for smid ud og køb ny havde været mantra i mange år ;-(

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online