Først: Det går godt! Jeg er jo flyttet i lejlighed på Vesterbro for omtrent en måned siden og nyder bylivet - og alle de grønne områder i nærheden. Men puha, jeg døjer med Benny (min hund), som ikke har kunnet være alene uden at gø og hyle. Jeg har holdt en del ferie og arbejdet hjemme, men før eller senere skal han jo være i stand til at være alene i mindst 6 timer - og jeg skal kunne blive i min nye lejlighed uden naboklager. Nu får han noget medicin mod sin separationsangst, der hedder Clomicalm . Det er begyndt at tage sin effekt og han skal bruge det i 2-3 mdr. Det er ikke dyrt, og det bedøver ham ikke, men gør at han ikke når helt op i det røde alarmfelt og tager tingene lidt mere som de kommer. "-Fred, broder" er vist hans nye motto - i hvert fald tager han alt roligt nu, selv når en kæmpe muskelhund forsøger at bestige ham. Hanhundene i parkerne er vist lidt forvirrede, når de møder en kastreret hund som Benny, og tror han er en dame. Det kan vi ikke ha'. Nå, men
Wauw, Betina, har du været på skrump?
SvarSletÅbenbart. Men ikke noget bevidst.
SvarSletFaktisk hænger det lidt sammen med det, du selv skriver om i dag på din blog.
Efter jeg er stoppet helt med alkohol for nogle måneder siden (og rygning for et par år siden) er kiloene begyndt at rasle af.
Det giver altså også anledning til at spekulere mere over, hvad man egentlig byder sit hylster, når man end ikke tænker over det, men bare gør som alle andre også gør, fordi det nu engang er "normalt".
Det har du helt ret i, det giver anleding til lidt selvransagelse. Tænk at det betyder indtil flere kilo, der rasler af - det havde jeg ikke troet! Jeg synes, det er en flot beslutning, du taget ...
SvarSlet