Alt der vil ske, sker i dag

Endelig nyt fra David Byrne. Det er snart ved at være nogle år siden han sidst udgav et album og jeg var til koncert med ham (igen). Har været trofast fan siden en forrygende koncert på Roskilde Festival 1992. 

Denne gang har han slået sig sammen med sin gamle kollega, Brian Eno, men jeg tror ikke at der bliver turne til Europa. De arbejder sammen for første gang i ca 30 år og det kan godt høres, at der er sket noget i mellem tiden. Holder af deres underlige album fra dengang 'My Life In The Bush Of Ghosts', men dette 'Everything That Happens Will Happen Today' lyder umiddelbart noget mere tilgængeligt for et større publikum. Omend deres albumtitler kan være svære at sige hurtigt flere gange i træk.

De har lavet en side med albummet og numrene kan kun handles derfra, så jeg er netop nu ved at downloade filen og forventningens glæde er stor :-) Men serveren er godt nok langsom, så det må blive efter frokost, jeg kan lytte med. Måske er det fordi en masse lytter med på numrene og streamer ligesom du kan gøre her.



Opdatering: I David Byrne's "Journal" (kald det ikke en blog, for himlens skyld(!)) kan du læse mere om albummet og hvordan det er blevet til.
Det er meningen at albummet kun "sælges" vha anbefalinger og deling, som her på siden, og er altså helt uden andet markedsføring. Spændende eksperiment: Jeg håber det vil lykkes, og har hermed gjort min del til at sprede ordet :-)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online