Gamle venner, folk jeg kender ...

... syng selv med, om du lyster. Her er endnu en sang om online netværk.

Facebook har overhalet Myspace, siger de i pressen.

Og den sidste uges tid synes jeg da også at der er kommet mange flere på Facebook af gamle klassekammerater. Men jeg tror nu lige så meget, det er fordi nogen kender nogen, som andre også kender og lige pludselig: vupti har man fået en håndfuld nye, gamle venner :-)
Dét og så, at nogle mennesker ikke vil være de sidste, der hopper med på "bølgen", så de har nysgerrigt meldt sig til.

Bare under tilblivelsen af dette indlæg har jeg fået en ny ven, som er en del af den perifære familie (egentlig ikke, men vi holder familiefester sammen og de er som en del af familien) - og gennem hende en var der pludselig lige tre andre, som jeg også kendte.

I modsætning til MySpace, er det her mennesker man rigtig kender, har mødt i sit liv i hvert fald, og ikke så meget dem, man synes laver fed musik og gerne vil ku' følge nemt.

En fest er overstået med gamle, genfundne venner, og en ny under opsejling via Facebook.

Når vi nu er så meget "på" er det da et genialt, omend noget ustabilt og til tider langsomt værktøj til at holde sociale relationer ved lige og evt. få nye op at stå, fordi man lærer mere om personer, man kun kender en smule til.

Når man hører argumenter imod FB er det fordi, at folk føler, at det er forbundet med tidsspilde. Så får man underlige invitationer og quizzer, der skal besvares, kram der skal gives tilbage og smil, der skal smiles. Men. Er det ikke kun i starten man klikker ind på de quizzer og hug-requests fordi man tror det er sendt udelukkende til én selv og ikke vil gøre en gammel klassekammerat ked? Til man finder ud af, at hun konsekvent sender lort afsted til alle, der har været dumme nok at vedkende sig bekendtskabet ...



Jeg syntes også, at det var helt vildt forvirrende i starten og kunne ikke finde rundt i det. Men når man først har fået klikket forkert et par gange og fundet vejen tilbage til dét, det handler om: nemlig at skabe og holde kontakter vedlige, er det bare op til en selv at kunne disciplinere sig selv til ikke at klikke for meget rundt, for så går der hurtigt nogle timer.

Har man tendenser til overspringshandlinger, er det nok bedst at undgå steder som FB og i stedet bare gribe støvsugeren og få gjort rent, eller hvad det nu end kan være, man prøver at udskyde.

Kommentarer

  1. Jeg var lidt skeptisk overfor Facebook i starten - jeg havde min blog, var på LinkedIn, MSN og alt muligt andet og synes næsten det måtte være nok.
    Men efterhånden som jeg er begyndt at bruge Facebook kan jeg se at det gør noget som de andre platforme ikke gør godt nok: det får mine kvindelige bekendte på nettet! Denne platform er så social, at den appellerer til mange flere kvinder, også dem som ikke bruger internettet på den web 2.0 agtige måde som f.eks. vi bloggere gør.

    SvarSlet
  2. Det kan du da have ret i - der er faktisk vildt mange pigevenner på :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Endnu et fund

Skrumpehjerne

Rolig sommer