Billedkort


... Eller kort over billeder. Nu nørder jeg lige lidt og deler et tip/link til iMapFlickr, der er en slags kortoversigt, som arbejder sammen med Flickr.

Jeg ser virkelig potentiale i visning af feriefotos og mange andre typer billeder, især nu hvor mange nye kameraer har indbygget gps-tagging (dvs. de gemmer, præcis hvor billedet er taget). Man kan klikke og få det vist i fuld skærm, så det er mere overskueligt, hvis man har mange billeder på.

Ovennævnte kort er en oversigt over de billeder, jeg foreløbig har taget til mit "Project 365". Hver dag tager jeg et billede, som jeg vil huske denne dag på, eller af hvad jeg oplever/ser.
Et år går lynhurtigt, og hvad dælen var det nu, der egentlig lige skete i det og det år? Det har for mig i hvert fald været lidt svært at skelne det ene år fra det andet i noget tid nu (måske lige bortset fra det sidste ½ års tid), og måske dette gør den forskel at jeg i det mindste giver det en ekstra tanke.

Læs evt. mere om det her, hvis du selv skulle føle dig fristet af idéen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online