Neil Young var suveræn


Jeg nød koncerten med Neil Young lørdag aften på Roskildes Orange Scene som aldrig før. WOW!

Han var suveræn - intet mindre - og hvor var det dejligt bare at kunne leve sig fuldt ind i en melodi i noget, der vist blev til den længste nogensinde fremført på Roskilde, næsten 20 minutter, tror jeg. Lækkert, at vi har en mand som Mr. Young der kan overbevise os om, at en sang skal mærkes og ikke bare overståes på 2-3 minutter. At stå, ædru som heller aldrig før for mit vedkommende, og bare danse og sanse. De 2 timer tjente hele billetten ind for mig.

-At han så også både lånte en sang fra sin gamle ven Bob, og fremførte 'A day in the Life' var for en John Lennon entusiast som jeg selv det rene lir.

Tak for det!

Jeg har lagt nogle små klip i mit Flickr album, Roskilde Festival 2008.

Ikke særlig udførlig anmeldelse her, det ved jeg godt, men tiden er ikke til det. Og nu er det vist også at jeg skal ha' et bad og så afsted og nyde den sidste dag på Roskilde - det er jo en luksus at ku' sove i sin egen seng og få et varmt bad.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online