fredag den 25. juli 2008

Du kom med alt det der var dig

Jeg har lige hørt en rigtig interessant og hjertevarmende udsendelse fra P1 (et program, jeg ellers lytter til alt, alt for sjældent).

HøjskolesangbogenHvis du kender Højskolesangbogen, kender du helt sikkert også "Forelskelsessangen" - tidligere 509, Du kom med alt det der var dig, nu er den på side 453 i den nye Højskolesangbog, som jeg endnu har til gode at stifte bekendtskab med. Hvis jeg er heldig og en af de første 2000 mennesker på Rådhuspladsen den 11/9, får jeg en gratis, når der skal være den store fællessang-event.

Radioudsendelsen er med Jens Rosendal, som har skrevet sangen, og han løfter sløret for noget, jeg i hvert fald ikke vidste: At det ikke var en kvinde, men en mand han sang om.
Men forelskelse og kærlighed er jo universel og findes ikke bare i en enkelt version. Når jeg nu har læst mere om forfatteren, gør det jo bare sangen endnu smukkere.
Du kan også høre Rosendals yngste fan på bare 2 mdr, der er vild med og synger med på sangen.

Du skulle tage og lytte med i de 25 minutter, den varer - og besøge bloggen, hvor jeg fandt linket.

Læs også denne artikel , hvis du vil vide mere om Jens Rosendal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar