Geek factor motion

Hvis du har en mobil med indbygget GPS, kan man downloade et gratis program fra Endomondo.com, som "tracker" din træning, hvad enten det er løb, cykling, gang eller andet. Det gør det lidt sjovere for nogle, at man kan sammenligne sin form og ruter med hvordan man tidligere har "præsteret". Eller man kan udfordre vennerne, hvis de også melder sig til. Man kan også få tips til gode ruter, som andre har lagt eller været på.

Jeg er ingen træningshaj - jeg bruger det bare til mine gåture med vuffen, når jeg ellers husker at tænde for det ;-) Det er bedst at have mobilen fremme så gps'en kan følge hele tiden, jeg har oplevet at jeg åbenbart har fløjet i direkte fugleflugt over jernbaneskæringer mm, fordi den lå i lommen.

Alternativt kan man (hvis man er meget nørdet) tegne sjove figurer på sine motionsruter, men det kræver nok en del planlægning ;-)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online