JVC Everio og Premiere Elements 7 problem

Det sku' være så nemt, men det' det altså ikke. Her kommer et teknisk tip til jer, der søger via Google (derfor en masse tekniske søgeord tilføjet - bær over med mig)

Jeg har investeret i et program, og det er ikke så tit det sker, for jeg holder jo meget af gratis web-applikationer, men så forventer jeg også bare at det kører uden problemer. Også selv om det er et mindre program.
Adobe Premiere Elements 7 (og Photoshop Elements 7) skulle gøre livet nemmere for mig, når jeg skal til at redigere video fra Cambodja-ferien bl.a., der er optaget med mit videokamera: JVC Everio GZ-MG130 (tror jeg det hedder).
Jeg har optaget det hele i bredskærmsformat, og det kan også fint afspilles og redigeres med de medfølgende programmer, men sgutte med Adobe's - den ville simpelthen ikke fatte, at det er optaget i 16:9, men insisterede på at klemme det sammen til 4:3 så det vistes i et forkert format. Arrrgh!

Mange timer er spildt brugt på at søge efter svar, men i sidste ende fandt jeg løsningen, og er nu en del grå hår rigere. Men glad over at det lykkedes alligevel :-) For at spare andre for fysiske og psykiske skavanker, poster jeg derfor om det her.

Langt, langt ude i cyberjunglen fandt jeg endelig løsningen på problemet i denne forum tråd. Så nu skylder jeg en eller anden 'sektionchef' en tak. Og hvis du står i samme situation, kan du downloade programmet sdcopy herfra, det er freeware og fylder næsten intet:
http://zyvid.com/smf/index.php?action=dlattach;topic=280.0;id=218
edit: http://www.duckhouseproductions.co.uk/sdcopyexe-download-page.html.


Problem: MOD-fil vises i forkert aspect ratio.
Årsag: JVC Everio videokameraer gemmer i formatet MOD (MPEG2-SP) og aspect ratio gemmes i en fil, der hedder MOI, hvilket ikke alle programmer kan læse.
Løsning: Sdcopy kan tilføje en lille rettelse, så bredskærmsformatet fanges og filerne kan gemmes som MPG.

Virkning: En glad og lettet Betty, der nu vil kaste sig over den kreative proces.

Kommentarer

  1. Hej admin. Jeg ved ikke hvor meget du kender til Adobe Premiere Elements 7.. Men jeg har et problem... Jeg er igang med en video, så jeg redigerer meget for tiden, men når jeg går ind på ''Effects'' eller ''Transitions'' så kommer den med en fejlmeddelse om at jeg skal lukke programmet. :-/
    Jeg ved ikke hvad der er galt. :-(

    Hjælp mig.. (Hvis du kan)

    Kenneth

    SvarSlet
  2. Hej Kenneth,
    Jeg ved ikke hvad fejlen kan være, men hvis jeg var dig vil jeg forsøge at geninstallere Premiere Elements eller se om der skulle være en opdatering til programmet på Adobes hjemmeside. Det kan hjælpe nogle gange. Pøj pøj.
    VH Betina

    SvarSlet
  3. Tak. Lige da jeg havde skrevet til dig prøvede jeg lige en sidste gang. Det virkede så..? Ved ikke helt hvad der skete, men jeg har været udsat for problemet før. Prøvede at installere det igen, men det virkede stadigt ikke. Men det virker i hvert fald nu :)
    Tak for hjælpen alligevel.

    Kenneth

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online