Digitale nye tidsalder

Så er vejen banet for lynende hurtigt Internet på hjemadressen. Har i forvejen betalt hjemmearbejdsplads med Internet, men har indtil nu også været en smule stavnsbundet, da jeg hverken kunne betale for at få hastigheden op eller købe en anden, da linjen allerede var optaget.

Og nu har SEAS-NVE så - ved hjælp af polske, littauiske (sp?) og tyske arbejdere - endelig fået lagt kablerne ned i vejen. De graver og borer i hele byen, så det næsten ikke er til at færdes normalt. Men deri er det normale vist i en by som Ringsted - at trafikken ikke er helt normal.

Nu mangler de bare at kigge forbi og bore hul ind til hytten og så formoder jeg, at der skal en masse blinkende dippedutter op på væggen. Håber virkelig, de kan få kassen parkeret bag gardinet eller et andet diskret sted.

Har du gode idéer til steder, jeg kan få fuld fornøjelse af en 10 eller 20 Mbit forbindelse (har endnu ikke bestilt), så skriv endelig. Jeg gider jo ikke blive ved at betale til Sputnik :-) Tror dog, der skal søges på noget seriøs streaming af musik. Jeg lytter også gerne til gode råd om udbydere.
Posted by Picasa

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nogle gange ...

39/365 Segway tourists

Benny (og co.) online