Opslag

Hoftesving og guitarriffs

RickRoll'd så det batter. Jeg kan altså ikke lade være med at synes, denne splejsning af Nirvana og Rick Astley er for sjov. Og så undrer jeg mig lidt over, hvad nogle menneskers fritid bliver brugt på :-) Jeg har "spolet frem" til den del af videoen, jeg synes der er "bedst". Mand, de hoftesving altså :-) Opdatering - videoen findes desværre ikke mere...

Personlig hygiejne i rummet

Nu er der jo så meget snak om månen i disse dage, det er vist noget med at der har gået en mand på den eller sådan noget :-) Et klik fører gerne til et andet og vupti, så sidder jeg og ser på, hvordan man udfører personlig hygiejne i vægtløs tilstand. Og dét i HD. Utroligt med det dersens indernet.

iPod touch

Jeg er jo en gadget-elsker og ikke at ku styre mine gadget indkøbsimpulser er en af de få laster jeg stadig lider under. Men jeg forsøger virkelig. Jeg kunne virkelig godt tænke mig en af de nye iPhones, men da jeg ikke kunne tøjle mine lyster helt lod jeg mig i det mindste nøjes med en iPod Touch på 8 gb der var på tilbud. Og den følger mig overalt. Et af de bedste gadgetkøb jeg nogensinde har gjort og det siger ikke så lidt. Jeg finder hele tiden nye muligheder med den og dvs spændende applikationer der kan alt ( og nogle intet). Tror egentlig godt jeg ville kunne vænne mig til at bruge den som ebogs-læser, men leder stadig efter en måde at købe danske ebøger. Og meget gerne nogle, der er under 100 år gamle. Mine podcasts bliver lige pt mest hørt og set via iPod'en. Hvis du har en iPod Touch eller iPhone, hvad er så dine yndlings-applikationer? Jeg er selvfølgelig faldet pladask for Tap tap Revenge, der bedst beskrives som en slags guitar hero for fingerspidserne. Og dette blogi...

Sign spotting

Billede
Fun sign , originally uploaded by bettyonline . Nede på Nytorv i København har de i snart mange dage haft denne udstilling af sjove skilte fra hele verden. Da jeg så dette, kom jeg til at tænke på Cambodia, og at det nok var praktisk at have et skilt herhjemme i fald der kom en forbi fra de egne, hvor man ikke normalt ser toiletter, men huller i jorden. Det er en oplevelse :-)

Snobrød

Billede
Snobrød , originally uploaded by bettyonline . De smagte lige nøjagtig så himmelsk godt, som jeg husker det, de snobrød. Mmmmm! Tror ikke, at jeg har fået snobrød siden sidst jeg havde rottehaler og gik i fritidshjem, men jeg huskede både pølser og også marmeladen. Til to forskellige snobrød vel at mærke :-) Der er sådan nogle bålpladser i de nyopførte skove i omegnen, men næsten aldrig nogen der benytter dem. Det lavede vi om på i dag og pakkede kurven, tog kul, kaffe og tæpper med. Solen varmede og træerne tog af for vinden. Hyggen gav helt sig selv.

Hop og spark i stuen

Okay, nu er fremtiden her vist :-) Microsoft har lavet en spillemaskine, hvor man ikke behøver en controller, men spiller med sin egen krop. Sjovt ser det ud, men også meget anstrengende og støjende (apropos - godt, jeg ikke har en over- hhv. underbo) Min spådom siger, at jeg ser en masse forestående skader på både krop og inventar - sikkert også husdyr, der vover sig i nærheden: I hvert fald kan man overveje, om ungen ikke skal have sit eget spilværelse, fremfor at gå så meget besærk i stuen :-) Mere på http://e3insider.com/

Podcasts

Jeg har tilbragt rigtig mange timer på det seneste med at lytte til podcasts, og jeg synes da at du skal huske at stemme på din favorit, hvis du har lyttet til nogle af de danske. Hvis ikke, og du er novice som jeg, er her en oplagt lejlighed til at snuse dig frem til nogle af dem på Podcasterprisen . Specielt er jeg glad for Jette Harthimmers Claircast.dk men jeg lytter til mange forskellige slags podcasts. For nylig er jeg faldet for drengene på DiggNation, http://revision3.com/diggnation/ . Det er som jeg forestiller mig det er at være hjemme hos en to nørder i deres ungkarlehybel - rigtig sjovt og oplysende selvskab: Hvad er dine yndlingspodcasts?