Opslag

HTH?

Jeg fik svar på en mail fra en fyr i IT-afdelingen i dag. Det i sig selv er jo noget af en begivenhed, for svarprocenten er ikke så høj som den kunne være. De fleste gange føler jeg mig bare godt gammeldags overset eller ignoreret. It'eren svarede høfligt og underskrev mailen: HTH, [IT-fyr]. Hmm... ? Huh??? Anede bare ikke hvad HTH var en forkortelse for. Og med fare for at gøre mig selv endnu mere til grin i afdelingen, besluttede jeg mig altså alligevel for at spørge. Nu er det jo snart julefrokosttid, og hvis han underskriver mails til mig Heart-To-Heart eller lign. bliver jeg nødt til at vide, hvordan landet ligger. Mit officielle gæt blev "HøjTeknologiske Hilsner" og han var så flink at svare endnu engang (han er ny, så de andre har nok ikke lært ham "reglerne" endnu) og hans forklaring lød (selvfølgelig?) "Happy To Help". Det er sgi ikke sådan at være ansat i et multinationalt firma ... 

Follow that car ... eh blog!

Yipeee - jeg har fået en fast læserskare. Ej at forveksle med fanskare(!stor forskel). På 2 . Det er i hvert fald de to, der indtil videre gerne vil stå ved det :-D Men jeg værdsætter dem allerede højt, og er bare lidt ærgerlig over, at jeg er inde i en af mine non-kommunikative perioder. Dvs. jeg får hverken snakket, ringet, skrevet til nogen eller om noget pt. Og jeg skal lære ikke bare at komme med fyldstof, når det sker, for så er der sgu nok slet ikke nogen, der gider at følge med :-) Blogger har endelig fået deres "følge-feature" op at køre for alle nu, så den er blevet tilføjet i menuen. Dvs. at det nu skulle være endnu nemmere, at følge med på en blog, når man falder over den, og man kan blive inspireret af, hvad andre følger med i også. Med tiden, når flere har fået den tilføjet, er det nok noget nemmere. Læs gerne deres skriv på engelsk, hvor det er forklaret mere udførligt end jeg kan hitte ud af.

Regnvejr på en søndag

Billede
Sikken en afslappende søndag, det blev til. Kunne lige overkomme at køre op til byen i regnvejret og leje film og købe slik. Og så var det ellers ind på sofaen med dyne og kakao. Det skal altså til nogle gange :-)

Dyreliv

Billede
Her sker ikke så meget hjemme på bondegården for tiden, så der er ikke det store at berette om. Den lille ny, der endnu ikke hedder andet en Miv, lever det gode liv og møver sig ind med største selvfølge alle steder. På ét område har jeg dog måtte sætte en grænse for ham - det er når der serveres "blød mad" onsdag og lørdag for hund og katte. Han kan bare ikke stoppe med at æde. Hvis der var mad nok, tror jeg ikke han stoppede, før han sprækkede på langs. Ikke et problem, vi har været obs på før med de andre, men ham her skal nok blive "stor og stærk". Heldigvis tager han også nogle ture i fuld fart rundt i haven og op og ned ad træerne, så indtil videre er hans kropsstørrelse "harmonisk" :-)

Kode-nusseri, del 2

Billede
Hjælp! Jeg kan åbenbart ikke lade være med at pille. Nu fandt jeg ud af at få lavet etiketterne i en "sky" og ikke bare en lang liste. Men jeg kan simpelthen ikke få sat en anden farve på de links til etiketterne og jeg er ved at blive tosset af det. Hvis du er kodehaj, må du meget gerne råbe op nu. Det må være en lille stump, der mangler i min template, for under Google-translate står linket med samme irriterende blå farve. Som absolut ikke går sammen med orange eller rød, og jeg af samme grund har skiftet til neutral grå. Hmm. Link her .

Kode-nusseri

Woohoo. Betty har nørdet lidt igen og har, inspireret af livet i Andedammen , også været helt nede i koderne og redigere lidt i noget javascript. Ikke at jeg fatter så meget af det, men det ser ud til at virke, så det også står på dansk og har uddrag med fra kommentarerne. Man kan tage udgangspunkt i den widget, som formularen på Bloggerbuster danner og så gemme sit javascript på sit eget site. Hvis du er interesseret, kan du kopiere scriptet - husk at ændre widgetten, så den peger på dit javascript.

Hittebarnet hitter

Der har kun været en henvendelse på vores hittebarn, den tilløbne kattekilling, og det var alligevel ikke dens ejer. Det er svært at tro, at der ikke er nogen der savner det lille kræ. Han har været her lidt over en uge nu, og ligner allerede resten af familien, som en indfødt. Man kan i hvert fald ikke sige, at han ikke føler sig hjemme her. Han sover sammen med både de andre katte og hos hunden. Altså nogle gange det ene og andre gange det andet - de ligger ikke bare i en stor bunke allesammen ;-) At se sådan en lille ubekymret mis, der sover på ryggen, med godt fyldt mave i vejret og "smil" på læben, er bare ikke til at stå for. Og de få narrestreger han laver, er hurtigt glemt igen, selv for de gamle katte, der har deres hyr med ham, når han vil lege tagfat og snigløber dem. Han er nu blevet udstyret med halsbånd og klokke, så de har en lille chance for at nå at reagere. Og der er kun en måde, hvorpå han kan lære, hvem der bestemmer, så jeg blander mig udenom, så længe de...