Så blev konen her 35 år. Tænk engang. Da min mor fyldte 35 år, syntes jeg at der skulle holdes en flot tale. Og når ingen andre hjemme i stuen ville, måtte jeg jo gøre det, mente jeg. Min logik som 7-årig gjorde, at jeg startede ud (med højtidelig stemmeføring, var vist sådan en ulidelig unge, der var det man kalder gammelklog): "Kære Gitte, Ja. Nu fylder du jo snart 40 år ..." ... længere nåede jeg ikke for latterbrølet. Og da jeg selvfølgelig var ganske uforstående overfor det humoristiske i den sætning, spurtede jeg ind på mit værelse, smækkede med døren og følte mig meget uretfærdigt behandlet. Lidet vidste jeg, at man godt kunne være lidt øm om alderen, når man nåede dertil. Min mor slog hårdt igen forleden, da hun fik mindet mig om, at der kun er 15 år mellem mig om min 50-årige fætter. Der er altså på en eller anden måde meget længere i den horisont, end der er den anden vej, hvor jeg for 15 år siden var bare 20 år. Jeg glæder mig dog ved, at den indre ro er meget mere
