Hittebarnet hitter

Der har kun været en henvendelse på vores hittebarn, den tilløbne kattekilling, og det var alligevel ikke dens ejer.

Det er svært at tro, at der ikke er nogen der savner det lille kræ. Han har været her lidt over en uge nu, og ligner allerede resten af familien, som en indfødt. Man kan i hvert fald ikke sige, at han ikke føler sig hjemme her. Han sover sammen med både de andre katte og hos hunden. Altså nogle gange det ene og andre gange det andet - de ligger ikke bare i en stor bunke allesammen ;-)

At se sådan en lille ubekymret mis, der sover på ryggen, med godt fyldt mave i vejret og "smil" på læben, er bare ikke til at stå for. Og de få narrestreger han laver, er hurtigt glemt igen, selv for de gamle katte, der har deres hyr med ham, når han vil lege tagfat og snigløber dem. Han er nu blevet udstyret med halsbånd og klokke, så de har en lille chance for at nå at reagere. Og der er kun en måde, hvorpå han kan lære, hvem der bestemmer, så jeg blander mig udenom, så længe det er forsvarligt.

Hittebarnet er blevet et hit.

Næste uge vil jeg tage ham til dyrlægen, så han kan blive set efter i sømmene og få vaccinationer, ormekur mm. I videoen er han klatret op i birketræet og er lidt fortvivlet over højden, men han er sej og klarer det selv. Det er vist optaget den første dag, han var hos os, og hvis han aldrig før har set en hund tæt på, kan jeg godt forstå han viger tilbage for hundens ånde.