Opslag

Viser opslag fra februar, 2009

Sneen er væk fra kælkebakken

Det er ikke mange dage siden mor her tog den på røvkælk (eller siddeslæde som, det hedder i BR) ned ad kælkebakken sammen med hunden. Den er nu stadig rigtig god at løbe op og ned ad, hvis man er hund ;-) Opdatering: Det er egentlig ikke fordi jeg synes det er vanvittig spændende at se min hund løbe efter en bold på video. Det, du er vidne til foroven, er en test :-) Jeg skulle lige se, om jeg ku' optage med mobilen og så sende den til bloggen med e-mail (via telefonen) med det samme, ligesom man kan med fotos. Det kan man så åbenbart. Hurra. Nørd . *ggg*

Kalle B er ganske usympatisk

TV 2 Nyhederne - Topkarakterer til "Mænd der hader kvinder" : "'Forfatterne (til filmen) har måttet skære meget fra, men det klæder filmen overraskende godt. De har skabt et disciplineret og gennemarbejdet manuskript, der mestrer den kunst, man i Hollywood kalder 'to cut to the case'. Det gavner Stieg Larssons kuldegysende thriller" [...] Så er der bestilt billetter til 'Mænd der hader kvinder' på søndag i den lokale bio . Man må jo næsten se den, ikke. Især, når der bliver anmeldt at den er bedre end bogen. Jeg ved ikke helt, om jeg er alene om denne betragtning, men jeg syntes altså de første 100 sider var meget vanskelige at komme igennem og jeg læste egentlig kun videre, fordi alle sagde "den er bare SÅ spændende" og undrede mig over, HVOR henne. Den blev jo også spændende, men det tog meget længere tid, end jeg normalt ville være beredt til læse. Tror min smertegrænse ligger ved 40-50 sider. Og fænger den endnu ikke, så vil jeg ikk

Retro forstoppelse

Jeg tror snart tiden er ved at være inde til en template-udskiftning. Er ved at være lidt træt af de hersens retrofarver. Vil drømme lidt på, hvordan her ellers kan se ud.

Roden til alt godt

Billede
Rodfæste Jeg poster et foto fra Siem Reap ude ved templerne i Cambodja, hvor trærødderne fra Spunk-træerne vælter ud over ruinerne, som var det stivnet lava. Utroligt syn. Tilsæt selv baggrundslyde i form af vilde papegøjer, der fløj rundt i trætoppene. Nå ja, og tilføj så lige 33 graders varme. Sværmende sommerfugle. Og en masse japanske turister.

Betty er på Tegneseriehold

Jeg begik den "fejl" at hente et program, der hedder Comic Life af http://plasq.com - og så ville jeg baaare lige se, hvad det kunne. Så gik der tid med det :-) Du kan se lidt om Cambodja i billeder herunder. Det er da også en slags fortælling. Jeg er også gået i gang med at udvælge billeder til en fotobog. Der er flere muligheder at vælge imellem - jeg har valgt Blurb.com's version - men det er et kæmpe arbejde. Det bliver nu fedt at sidde med en bog fyldt med billeder, man selv har taget, fra steder man selv har været. I prof layout. Til dem, der har lyst, kan man faktisk også få udgivet sin blog som bog. Ting tager tid, men hvis jeg bare kan beslutte mig for to sider om dagen, går der vel en måned. Vælg 'vis i fuld skærm' (den knap med pile i 4 retninger' og sæt den til slow, så du kan nå at læse teksten også. Kan du ikke få det til at virke, er der her et direkte link til slideshowet.

Browser-vinduer

Billede
Det er vældigt irriterende, når vinduerne i Internet Explorer ikke åbner i den størrelse, jeg ønsker det, men er blevet låst fast i et bestemt mål på en eller anden måde. Kan ikke finde en genvejstast til at maksimere heller. Nu har det generet i en rum tid, og jeg fandt endelig en måde at løse det på: Åbn et browser vindue "Træk vinduet" til den ønskede størrelse Højreklik på et vilkårligt link og vælg åbn i nyt vindue (eller SHIFT+klik) Luk det første vindue Gem et billede fra siden eller hele html-siden (som du kan slette senere) Luk browser-vinduet Herefter åbner dine browser-vinduer i den størrelse, du trak vinduet ud til. Tadaaa – hvor svært kan det være?

Slideshow fra Cambodja

Har lige fundet en fidus til at køre et slideshow på bloggen fra Picasa web albums , det virker nemlig ikke via deres egen side, hvis man ikke kører via USA. Øv, hvor diskriminerende. http://www.tools4noobs.com/picasa/ Nå, men det er jo stadig de samme billeder, -jeg skal nok få fundet nogle flere :-) Made with Slideshow Embed Tool

JVC Everio og Premiere Elements 7 problem

Billede
Det sku' være så nemt, men det' det altså ikke. Her kommer et teknisk tip til jer, der søger via Google (derfor en masse tekniske søgeord tilføjet - bær over med mig) Jeg har investeret i et program, og det er ikke så tit det sker, for jeg holder jo meget af gratis web-applikationer, men så forventer jeg også bare at det kører uden problemer. Også selv om det er et mindre program. Adobe Premiere Elements 7 (og Photoshop Elements 7) skulle gøre livet nemmere for mig, når jeg skal til at redigere video fra Cambodja-ferien bl.a., der er optaget med mit videokamera: JVC Everio GZ-MG130 (tror jeg det hedder). Jeg har optaget det hele i bredskærmsformat, og det kan også fint afspilles og redigeres med de medfølgende programmer, men sgutte med Adobe's - den ville simpelthen ikke fatte, at det er optaget i 16:9, men insisterede på at klemme det sammen til 4:3 så det vistes i et forkert format. Arrrgh! Mange timer er spildt brugt på at søge efter svar, men i sidste ende fan

Pip efter ferien

Billede
Jeg er hjemme igen efter ferien, men her er nok at se til efter hjemkomsten, så jeg har tøvet lidt med at skrive mit indlæg om turen til Cambodja. Jeg tygger stadig på alle de nye indtryk og tænker over, hvordan jeg får fortalt det bedst. Det program jeg har bestilt til at redigere fotos og video med kommer først mandag, så jeg venter lidt med at skrive om det. Har det også lidt sådan, at hvis først jeg har skrevet om det, er det allerede væk og overstået - og det vil jeg nødigt have :-) Jeg har lagt en smule fotos i mit picasaweb-album og bringer et enkelt foto her. Der var så mange indtryk, og selvfølgelig gjorde bounty stranden kæmpe indtryk på mig, men besøget til den flydende landsby ved Tonle Sap søen var alligevel et af de største. Her er det to drenge, der bader og leger i vandet. Der bades, fiskes og smides affald i side om side. Det tages der ikke så tungt på. Livsgnist og -glæde er noget Cambodjanere i den grad besidder. Fra Cambodja 2009