Opslag

Viser opslag fra august, 2008

Helte og Helgener

Billede
Arh, I skal da lige ha' en video at slutte weekenden på. Her er det Nicolaj Grandjean, der på forunderlig vis er blevet en del af min "vennekreds". Det står i gåseøjne, da det kun er online, og fordi ham jeg kender ham igennem, ikke er ham jeg kender alligevel, men nu semi-kender jeg ham alligevel, netop pga fejltagelsen. Det er noget internt noget, og som I kan se, lidt svært at forklare. Men N*Grandjeans musik er værd at lytte til - så go'nat og go' næste uge :-) Mere om Nicolaj og venner her .

Havehygge

Billede
Dyrene flokkes om mig, når jeg rykker udenfor i det gode vejr. Tror faktisk, de er bedre til at nyde det end jeg er. Jeg får evig og altid øje på ukrudt, der skal luges eller planter, der skal vandes ... Sad dog ned i nogle øjeblikke ad gangen i dag. Jeg er ved at afslutte Dan Brown's 'Tankado's kode' - en bog jeg ellers mest har læst i toget på vej til/fra arbejde, når det ikke har været muligt at sidde ned med pc'en. Bogen kan så absolut ikke måle sig med de andre, men ordene glider nemt, omend plottet er rimeligt nemt at gætte. En hyggebog, hvis man ikke har læst de to andre.

Journalist-spire?

Billede
Jeg vil lige gøre opmærksom på de nye intensive journalistkurser, der starter 22. november 2008 på Ryslinge Højskole. De skulle være virkelig gode og populære og varer 2 hhv. 4 uger. Og så er de til at betale: 2 uger ~ kr. 3.000. Læs selv mere om det på siden eller download brochuren .

Sensommer snart

Så er manden sendt afsted på arbejde igen. Puh, man skal tidligt op sådan en lørdag morgen - vækkeuret ringede 5:45. 70 gange har han nu været på samme destination i Schweiz. Hatten af for at han orker det. Godt at interesser kan være så forskellige. I går aftes var vi lige et smut oppe i byen, hvor der blev holdt Ringsted Natten. 'Kæft der var mange mennesker. Men jeg kommer aldrig helt til at forstå konceptet - skulle jeg bryde mig om at handle ind om natten? Fest, øltelt og musik - det kan jeg forstå. Men powershopping midt om natten, ... not. Det skulle jo blive lækkert vejr for en gangs skyld, så jeg håber på at ku' være lidt udendørs og måske få en smule kulør inden vi officielt går ind i sensommeren. Har næsten lige glædet mig over at sommeren var her, og nu er den faktisk væk igen. 6 grader var den nede på i morges. Brrr. Skal også nå på biblioteket - og nok af med nogle bøder (igen). Jeg lærer vist aldrig begrænsningens kunst.

Gamle venner, folk jeg kender ...

Billede
... syng selv med, om du lyster. Her er endnu en sang om online netværk. Facebook har overhalet Myspace , siger de i pressen. Og den sidste uges tid synes jeg da også at der er kommet mange flere på Facebook af gamle klassekammerater. Men jeg tror nu lige så meget, det er fordi nogen kender nogen, som andre også kender og lige pludselig: vupti har man fået en håndfuld nye, gamle venner :-) Dét og så, at nogle mennesker ikke vil være de sidste, der hopper med på "bølgen", så de har nysgerrigt meldt sig til. Bare under tilblivelsen af dette indlæg har jeg fået en ny ven, som er en del af den perifære familie (egentlig ikke, men vi holder familiefester sammen og de er som en del af familien) - og gennem hende en var der pludselig lige tre andre, som jeg også kendte. I modsætning til MySpace, er det her mennesker man rigtig kender, har mødt i sit liv i hvert fald, og ikke så meget dem, man synes laver fed musik og gerne vil ku' følge nemt. En fest er overstået med gamle, genf

Alt der vil ske, sker i dag

Endelig nyt fra David Byrne . Det er snart ved at være nogle år siden han sidst udgav et album og jeg var til koncert med ham (igen). Har været trofast fan siden en forrygende koncert på Roskilde Festival 1992.  Denne gang har han slået sig sammen med sin gamle kollega, Brian Eno, men jeg tror ikke at der bliver turne til Europa. De arbejder sammen for første gang i ca 30 år og det kan godt høres, at der er sket noget i mellem tiden. Holder af deres underlige album fra dengang ' My Life In The Bush Of Ghosts ', men dette ' Everything That Happens Will Happen Today ' lyder umiddelbart noget mere tilgængeligt for et større publikum. Omend deres albumtitler kan være svære at sige hurtigt flere gange i træk. De har lavet en side med albummet og numrene kan kun handles derfra, så jeg er netop nu ved at downloade filen og forventningens glæde er stor :-) Men serveren er godt nok langsom, så det må blive efter frokost, jeg kan lytte med. Måske er det fordi en masse lytter med

Statsministeren og Facebook

Billede
På det seneste synes jeg, at Facebook har sneget sig ind i flere og flere tegneserier. Skjult reklame, eller bare samfundskritik? Se bare dagens stribe i Statsministeren : (Klik for bedre at ku' læse)

Ring på igen!

Billede
Hov! Fik set et billede af vores allesammens kronprins, hvor han har ring på igen. Den havde jeg ellers fået forståelsen af , lå på havets bund et sted ved Florida? Højst sandsynligt er det ikke den selvsamme, han bærer på sin finger nu - men hvis det er, ku' jeg godt tænke mig at vide, hvor mange penge spillefuglene vandt, da der vist var nogle, der var faldet for væddemålet i marts måned. Tænk, hvis man havde sat en tusse - så var man måske 100.000 kr rigere i dag. Eller 1.000 kr fattigere ... Radioudsendelsen på P3, hvor han medvirkede i morges var underholdende at lytte til, men jeg kan ikke blive enig med mig selv, om jeg synes det er godt, han lader værterne sige "du" og kalde ham ved fornavn, når det nu er i offentligt regi, - selv om det var i afslappede omgivelser. Tror de ville have haft svært ved at huske de rigtige tituleringer, men burde de ikke have forsøgt?

Lille Peter Edderkop ...

Billede
Ja, jeg har fundet mit keyboard frem igen og har øvet her til formiddag. Det var en julegave for ... puha, kan det passe 4 år siden? Tænkte at jeg måtte supplere al den Guitar Hero-spillen på Xbox'en med nogle reelle noder. Ku' godt tænke mig at være en guitargud IRL også :-) Har ellers en spansk guitar, men dens tilstand efter 6 år i en periodevis fugtig kælder og dens manglende streng har gjort den ret ubrugelig. Nuvel, det var vist også sidst i 1992 at jeg rent faktisk har brugt den. Overvejer at købe et nyt sæt via Danguitar.dk, hvor man får alt hvad man skal bruge med, inklusive undervisnings-dvd med Kaj og Andreas legeonkel. Hvor svært kan det mon være? Lægger lige låg på min impulsivitet og fraholder mig fra at bestille over nettet lige nu. Erfaringen siger mig, at det kan være et klogt træk. Så jeg fandt i stedet Sascha Dupont's dvd frem og gik i gang med at øve løs. 40 minutter senere har jeg lært at spille "Lille Peter Edderkop" endda med akkorder og

Brev fra Honey?

Husker du dengang med oversættelse via Babelfish fra Astalavista eller hvad det nu hed dengang i Begyndelsen af Nettets Dage? Det var jo helt uhyrligt hvilke misforståelser, der kunne komme ud af det, som maskinen oversatte, men god underholdning var det. Babelfish findes for resten stadig, men mangler en dansk sprogfunktion. Nu er jeg begyndt at bruge Google's oversættelsesfunktioner. Og selv om der stadig er en del fejl med tvetydigheder af ord og forkerte sammensætninger, er det virkelig imponerende, hvor godt det virker. Man kan fx gå til siden http://translate.google.com/ og enten skrive/indsætte tekst, eller man kan indsætte adressen til et site, man gerne vil have oversat. Falder man over nogle helt forkerte oversættelser, kan man tilmed være med til at rette misforståelsen. Det har jeg gjort en del gange efterhånden,- senest da jeg så, at maskinen helst ville oversætte Skat til Honey. Det går ikke helt i arbejdsmæssig sammenhæng. Læs mere om oversættelsesfunktionen og om

Online artikler

Billede
Nedenstående links er til artikler vedrørende nyhederne om Ryslinge Højskole . Da jeg gik der i '94/'95 var vi 135 elever - i år havde de håbet på bare 30 for at det skulle kunne løbe rundt. Desværre blev tallet bare 17 tilmeldte - heraf 10 udenlandske elever. De havde endda måtte afvise flere udenlandske elever, da reglerne siger, at 51% skal være fra Danmark. Men jeg sætter min lid til den nye linje for manuskriptforfattere. Og det er jo godt trods alt, at det rammer avisernes forsider i dag, så endnu flere kan blive gjort opmærksomme på Manuskriptskolen . Omtale er omtale. Artikel i Fyns Amts Avis 13.08.2008 - God og fyldestgørende artikel om de nye tider for højskolen (Fy til fotografen dog, jeg troede alle havde fået klar besked, dengang det blev forsøgt at tage billede af Uffe Ellemann i den vinkel :-)) Fyens Stiftstidende , 13.08.2008: Manuskriptskole er redningen (se flere artikler under denne)

Mere TV fra højskolen

Opfølgning på forrige indlæg. To nye TV-indslag fra højskolen og om Manuskriptskolen: 12/08-2008 : Slut med den gamle traditionelle højskole. 12/08-2008 : Manuskript-skole på Ryslinge. Skal da lige love for, at der sker noget for tiden. Der har nok været stille alt for længe til at Højskolen har kunne følge med - men nu er kampen jo begyndt og jeg satser min penge på, at det nok skal gå endda rigtig godt med det nye koncept. Og tv-tid er jo reklame uanset om nyhederne er gode eller dårlige. Jeg vælger at tænke på det som gode. Kan dog også konstatere, at regionaltv - lad det være fynsk eller sjællandsk - aldrig bliver helt professionelt, uanset hvor emsige journalisterne er. En petitesse såsom navne-etiketter er ligesom ikke noget man går så meget op i...

Manuskriptskole på Ryslinge Højskole

Billede
Øv, øv, øv. Det er ikke lykkedes Ryslinge Højskole at få nok elever til dette års efterårshold, så der bliver ikke noget "langt kursus" førend forhåbentlig til januar 2009. De populære korte kurser vil fortsat køre. Men den »store hvide hval« skal nok klare krisen, er jeg overbevist om! Som et nyt tiltag, skal der være Manuskriptskole - noget, som ingen andre højskoler tilbyder. Og det passer jo perfekt ind i deres nye profil for Kreativ Kommunikation. Det er et rigtig godt tiltag, synes jeg. Læs mere på TV2/Fyn's side, se også deres to indslag fra i går aftes vedrørende bestyrelsesmødet. www.manuskriptskolen.dk/ Pressemeddelelse fra Ryslinge Højskole Video: Krisemøde om Ryslinge Højskole Ryslinge Højskole kæmper for livet

Neil Youngs sure sokker

Er netop hjemkommen fra fætter-/kusinefest i København - en dejlig tradition, vi holder fast i hvert år. De er s'gu' dejlige mennesker. -Har en opfølgende og meget nede-på-jorden historie på koncerten med Neil Young på Roskilde, som jeg tidligere har beskrevet . Min fætter er i et bookingfirma, som har mange af de store navne på plakaterne (fx. Lenny Krawitz, REM og af danske bla. Thomas Helmig) og han har derfor været med bla. Neil Young rundt på hans mange koncerter i landet på det seneste. Der er mange tråde at holde fast i og derunder også det mest praktiske og helt hverdagsagtige, der bare skal håndteres her og nu. Under Roskilde Festivalen ringede han til min moster Anni, for - lettere panisk - at høre ad om de brugte deres vaskemaskine lige i dét øjeblik. Heldigvis for Neil Young var det ikke tilfældet, for det var nemlig hans sure sokker mm, der hastede med at blive skyllet og centrifugeret. Så min fætter havde derfor gang i storvask både hjemme hos ham selv og nu også