Opslag

Viser opslag fra juni, 2008

Strøgets plattenslagere

Billede
Så fik de endelig én over nakken , plattenslagerne der står på Strøget og snyder penge fra naive fjolser. Jeg har længe været så træt af dem og været forundret over, at Politiet ikke ku' stille noget op. På min vej til og fra arbejdet, ser jeg mellem den lille bid vej fra Rådshuspladsen til Nytorv op til 4 hold af disse tyveknægte. Får en ubændig trang til at råbe af min lungers fulde kraft: POLICE! og se dem bryde op og fise rundt som små myrer, der er ved at drukne i regnvejr. Men jeg har aldrig gjort det, for jeg har set hvordan de behandler folk, der er uenige i deres forretningsmetoder. Til det har jeg mit helbred for kært. Hvordan det så kan være, at der aldrig mangler publikum? Jeg fatter det ikke, for det er jo åbenlyst, hvad de laver og at det er ulovligt - man behøver ikke at spille for at blive snydt: når de står så tæt, går tyveknægtenes hjælpere jo i lommerne på publikummerne. Nå! Men det lader altså til, at det i hvert fald for en stund vil stilne af med dén slags tri

Man tænker så godt ...

... når man går, har jeg hørt nogen sige engang. Jeg går og går, men syn's ikke rigtig der dukker nogle løsninger op eller andre tanker, der kan skabe klaring i sindet. Til gengæld har jeg tabt mig 3 kilo.

Distraktioner og vand

Jeg er lettere distræt for tiden, kan jeg mærke. Falder i staver gang på gang og glemmer næsten af stå af bus og tog, fordi jeg åbenbart er i en anden verden og tid. Hvorefter jeg flyver ud ad døren, hvis jeg er heldig at nå det inden jeg kører videre. Og det er helt sikkert at jeg også kommer til at mærke det i eftermiddag, når jeg skal på bytur i Indre by uden regnfrakke eller paraply. I skybrudsagtigt regnvejr. Fedt. Øv. Det er nummer 7 regnfrakke jeg mister ved at glemme den på hattehylden i bus eller tog. Hvad pokker skal jeg med alle de resterende regnbukser?

Vandgang

Kan vi ikke snart få noget af den sommer tilbage? Godt jeg fik været i vandet alle 3 gange jeg havde lejlighed til det, det er om at gribe mulighederne når de er der! Også helt under. Videoen her er optaget om morgenen ved Haraldsted Sø den 7. juni. Det var bare lækkert og fredeligt, så Benny og jeg nød det - selv gøgen kukkede af fryd, hør selv. Netop den dag, noget senere, åbnede iskiosken - har lidt ondt af den unge mand, der har kastet sine sparepenge efter den, for det er da ikke mange gange siden, det har været vejr til at køre derud.

Og den har aldrig levet ...

Det kan vist nogle gange være den største udfordring ikke at tage udfordringen op. Men, argh, det er svært at gøre.

Provo promo

Billede
Så så ... nu må man ikke engang benytte sig af overdreven selvpromovering?!? Gad vide hvor mange bloggere, der kender til den regel ;-)

Udfordringer søges. Eller?

Det fælles liv på højskolen udfordrer os kulturelt, eksistentielt, religiøst, psykologisk og politisk. Således beskrives det bla. i værdigrundlaget for Ryslinge Højskole , og jeg funderer over hvornår jeg sidst er blevet udfordret på nogle som helst måder. Kan ikke lige umiddelbart finde et svar, men kan da udlede af min søgen efter svaret, at jeg gerne vil og trænger til at blive udfordret en kende. Generthed og åbenhed Som tidligere nævnt, brager jeg ikke ind i folk med rundsave på albuerne, selv om jeg er blevet opfordret til det. Tror virkelig, man skal spørge sig selv "hvad er det værste, der kan ske?" og kaste sig ud i det, for der venter jo sjældent en forestående katastrofe. Det løser sig og plejer at gå godt. (Minder mig selv om, at jeg skal ha' bestilt den bog, der hedder "Breve til mit yngre jeg" eller lign.) . Jeg er genert, grænsende til det sky eller nogle gange neurotiske, men jeg kan sagtens mande mig op og overskride mine egne barrierer. Der ska

Anderledes Sct. Hans

Er åbenbart ikke helt mig selv. Var oppe første gang vækkeuret ringede og i træningscenteret kl. 7. En mandag morgen. Den slags unormale events skal åbenbart sætte præg, så da manden er på arbejde i Alperne og vejret ikke var særlig Sct. Hans-venligt, slukkede jeg for en intetsigende flimmerkasse og gik i seng allerede halv ti. Så nemt skal det selvfølgelig ikke være, og nu er jeg lysvågen igen og har ellers forsøgt mig med gåtur i sindssygt blæsevejr med hunden, der er møgforvirret over de anderledes "rutiner", hans hverdag ellers præges af. Skriver lige et indlæg og må så hellere forsøge at falde i søvn igen, selv om hovedet ikke kan lade tankerne ligge. Hvor pokker var det jeg lagde den cd med meditationssnak - den plejer at gøre tricket? Dagens spøjse indslag blev leveret af BT's horoskop: Opgiv ikke din autoritet i en situation, hvor du med rette skal tage ledelsen. Gør du det alligevel, går der koks i tingene. Så må jeg jo have ret, det er jo dét jeg altid siger ;-

Kan man mon huske det?

Billede
Prøver i skrivende stund at tænke tilbage på og erindre, hvad det egentlig var, der gjorde en højskole til det, den var og hvorledes det kan hægtes sammen med højskolen i dag . Ikke lige noget, man (læs: jeg) går og tænker over hver dag. Men er ved at arbejde på et interview og der skulle jo gerne være nogle pointer. Har kigget mine gamle år- og elevbøger igennem, og det er sjovt at læse, hvilke tanker der blev gjort om eksistensen allerede dengang. Der er nok at tage fat på! -Men føj , hvor de lugter af røg, de gamle bøger der har ligget gemt væk i skabet. Ikke til at fatte at det har været så slemt, -jeg undskylder til alle ikke-rygere jeg omgikkes dengang. Er lykkelig for at være sluppet ud af den fælde og tak, for jeres tolerence.

Ferieplaner

Billede
Lavada walking , originally uploaded by Betty_Dane . Ah, gad godt gå min aftentur med hunden på levadaerne på Madeira igen i stedet for rusk og regn i Benløse. Er nu ikke sikker på, drengen er villig, -han er højdeskræk. Er ved at arrangere tur i januar - helst et sted, hvor jeg kan være iført sarong og solhat, uden folk synes jeg er underlig.

Bliv høj af at gå i skole

Kaffepause, klikker rundt på nettet, og stopper ved YouTube. Ser at eleverne fra Ryslinge Højskole har brugt deres handycam og lagt videoer ud på siden. Den slags havde vi ikke, da jeg gik der, men her er altså nogle mini dokumentarfilm. Den ny profil går på Kreativ Kommunikation - og det er dette da ;-) Så kommer man virkelig til at savne højskolelivet! Jeg kom til at danse med her ved mit hæve-/sænkebord på pinden, da jeg så klippet fra Ryslinge Højskole. Der er også lavet en rigtig god video, der viser en helt almindelig dag for en højskoleelev: Alle burde unde sig selv den oplevelse, det er at gå på højskole. Jeg forstår ikke helt, hvorfor elevtal er dalende. Måske fordi vi er så fortravlede i dag, at man ikke kan se at dette er det hele værd og man skal tage sig tiden til det?!

Denne kommen og gåen

I morgen skal jeg sige farvel til en god kollega, der har været ansat i firmaet næsten lige så længe som jeg selv - 10 år er det blevet til. Der er mange dejlige mennesker, som jeg har tilbragt rigtig mange timer af mit liv sammen med, som er rykket videre til andre steder. Nogle har selv valgt det og andre har knap så frivilligt sagt farvel. Andre er ikke iblandt os længere og vi har måtte begræde dette ufrivillige farvel i en kirke. Hvor er der egentlig utrolig mange mennesker, man møder igennem et liv. Og jeg er endda et meget introvert menneske, der ikke bare vælter ind i folk. Al denne roden op i fortiden via nutidens teknologi, tja Facebook gør sit endda, får mange ansigter, smil, glæder, frustrationer og tanker frem. Der er mange måder at leve sit liv på og jeg står ved de valg jeg har taget; dette er ikke et spil Donkey Kong eller Pacman, hvor man bare kan starte forfra, hvis det ikke er perfekt score - der er kun dette ene forsøg. Der bliver ingen ommer. Jeg har det godt og er

Retro-lyd?

Mon ikke også snart renæssancemusik bliver til retro, nu hvor neonfarver har passeret mig mindst to gange, synes jeg nok det er på høje tid? Min gamle gang-kammerat fra Ryslinge Højskole , Mads, synger i en vokalgruppe, som hedder " Det var tidligt " (hvor trykket lægges, ved jeg ikke lige, men fedt "bandnavn") Deres musik er ikke lige typen, der spilles på Roskilde Festival , men efter at have klikket nysgerrigt forbi, er jeg blevet helt betaget og ville ønske at det var tilfældet, for jeg skal nemlig afsted i år. Måske man kan gøre en indsats for at den lokale domkirke får ørerne op for dem? En domkirke skal der vist til og jeg har allerede sendt en mail afsted som forespørgsel. Den ro, musikken bringer findes vist ikke andre steder - eller også har jeg bare en masse til gode. Lyt selv - og besøg deres hjemmeside for mere information.

Rock on!

Billede
Jeg undskylder på forhånd til de af jer, der måske har haft volumenknappen på 30 og nu sidder med ticks i ansigtet og lidt våde underbukser (ikke på den fede måde) . Musik er en af mine passioner og jeg hører det stort set hele tiden - og min passioner vil jeg selvfølgelig gerne dele ud af. I menuen har jeg hele tiden haft min Last fm musikliste, men har nu sat den til at afspille automatisk. Det jeg gerne vil vide er, om det bare er helt vildt irriterende at komme ind på en side, hvor musikken automatisk går i gang, eller synes du om det? Du er velkommen til at komme med en uddybende kommentar, men jeg har oprettet en afstemning (også i menuen) til samme formål. Meningen er selvfølgelig, at du skal blive inspireret og måske selv dele din egen musiksmag med mig og andre, så vi kan blive inspirerede. Jeg synes selv, at det er en genial måde at udnytte de mange Mbps som internetbrugere besidder i dag og nyder at finde nye kunstnere, jeg ikke vidste jeg kunne lide :-) P.S. Lyden i LastFM

Er det her eller hvad?

Hvis du er forvirret over det skiftende udseende hos Betty, er det fordi jeg har svært ved at vælge det rette design. Nogle dage er jeg mest til sort kælder layout, andre dage er det hvidt, rent og ryddeligt. Lige nu er det for kedeligt til mig, så indtil jeg beslutter mig for at tage tiden til at designe mit eget css, kan det godt være udseendet skifter lidt. Sådan er det at være så humørsyg ...

Det skal nok gå alligevel ...

Billede
Hvor er det en dejlig ting at lære, at alt kan ske - og for det meste går det i en positiv retning. Er ved hjælp af Facebook kommet i kontakt med en masse gamle klassekammerater fra både folke-, efter- og højskole og det er vildt surrealistisk at se dem i dag. I mit lille hovede ser de jo ud på en bestemt måde, når jeg tænker på dem, men der er altså også gået mellem 14 og 20 år siden jeg sidst så dem. Og de er nået langt omkring. Det er gået dem godt, de der stadig er her i blandt os. Så jeg vil minde mig selv om, når jeg ser generte, flabede, smukke, ugidelige, grimme, altvidende, kiksede og provokerende teenagere at sådan var jeg altså også selv engang (men vist aldrig alle ting på samme tid, eller?) - og at her ser jeg altså på fremtidige skolelærere, forskere, præster, musikere, sygeplejersker, pædagoger og jurister. Det er svært at se, men hold da op med potentiale der ligger gemt i de unger!!! "Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, ha

Foranderligt vejr

Mystisk vejr. Her er høj sol og 21 grader - i byen 15 km herfra er det 15 grader og haglvejr. Du danske sommer ...

Jeg ryger ikke i en bombe

En masse danskere er tæt på at gå i panik over Al-bleeping-Qaeda og deres bombetrusler eller opfordringer til terrorisme. Det mest realistiske bud er vel, at det kun er et spørgsmål om tid, før der er en bombe som sprænger i Danmark. Man krydser selvfølgelig fingre for at der ikke findes så sindssyge mennesker her i vores lille andedam, men de findes jo, de mennesker, der ønsker at tro på den gode gerning i at "ofre sig selv". Så skidevære med os andre. Jeg færdes hver dag på både Hovedbanegården og på Nørreport station og indrømmer da gerne, at jeg har skulet en kende mistænksomt til nogle typer, der er mere solbrændte end andre, hvis de vel og mærke har opført sig uden for normen. Ligesom jeg også skuler til mobilsnakkende teenagere og ligeså gamle damer, der ikke aner, de har sat sig i en stillezone. Problemet er nok bare, at hvis der en dag skulle komme en eijit med eksplosiver i bæltetaske, ville han ikke skille sig ud fra mængden overhovedet. Han ville ligne alle os an

Vend din mus på hovedet!

Vi har (forhåbentlig) alle en stor viden om, hvordan man arbejder mest ergonomisk korrekt, men gamle indgroede vaner kan være svære at komme ud af. I dagens avis læste jeg et tip, som jeg selv har taget til mig, og som jeg gerne vil dele med jer. Det er enkelt og ligetil: Vend din mus på hovedet! På den måde får du en reminder, hver gang du automatisk griber ud efter den i stedet for at bruge genvejstaster eller mousetrapper. En nem og effektiv måde at slippe for flere musegener end højst nødvendigt :-) Og det virker ...

Udsalg

Nu skal det være. Jeg har fået taget mig sammen til endelig at sætte nogle af de ting, jeg ikke bruger mere, til salg på QXL. Jeg har kun prøvet at købe, så jeg føler mig meget novice-agtig. Jeg troede der ville være godt salg i min flotte Samsung design-mobil, men der er ikke kommet et eneste bud endnu. Til gengæld er der rift om min skivebremselås til scooteren ;-) Ja, jeg forstår ikke logikken, men det er vel et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. http://auktioner.qxl.dk/Rooftopper - det er der set sker :-)

Wellness i Varberg

Billede
Det ku' man godt blive meget forfalden til ... Lad mig beskrive min lørdag formiddag, bare i korte træk: Vågner tidligt til havduftene svensk vejr og solskin. Sætter vækkeuret på snooze, men vælter til sidst ud af en dejlig seng klokken 8:15. Plasker vand i hovedet og trækker i grøn badekåbe og dertil hørene sutsko. Går (først noget genert, men møder flere andre iført samme) igennem et kæmpe hotel og direkte ind til wellness hall med palmer og fletmøbler, hvor jeg bliver gelejdet ind til et rum, og vist til massagebænken og slapper bare af og bliver æltet igennem de næste 45 minutter med dejlig afslappende musik kørende svagt i baggrunden. Får en tår vand med agurk og nyder udsigten i en solvogn et øjeblik. Slendrer udenfor og går mod stranden, hvor jeg går forbi et hold kvinder, der dyrker Chi Cong (?) i sandet. Møder en kollega der ligger og nyder solen og vi beslutter sammen, at vi altså skal i vandet, nu vi er der. Flot, klart vand, der godt nok er en smule koldt. Der bliver ta